Åben chat
Åben chat

Åben chat - med mulighed for at snakke om eksamensangst
Sommeren venter lige om hjørnet, og det samme gør eksamener. Svedige hænder, bankende hjerte og ingen appetit - kender du det? Når du skal til eksamen? Eksamensangst kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og kan hænge sammen med mange forskellige ting. Det kan være, at du ikke er motiveret for at gå til eksamen, og at du oplever faglige vanskeligheder? Det kan være, at du gerne vil have den bedste karakter, og derfor har høje krav til dig selv? Det kan også være andre forhold, der påvirker din forberedelse og eksamen, som f.eks. kæresteproblemer eller sygdom. Eksamensangsten behøver ikke handle om, at du ikke har evnerne til at gå til eksamen, men at du ikke har haft den indre ro, som det kræver for at kunne forberede dig og gå til eksamen.
Gruppechatten på torsdag d. 26. maj kl. 18-21
På torsdag får vi besøg af gæsterådgiver, Ditte Hald, der er uddannet psykolog. Ditte arbejder til daglig med unge mennesker, som har det svært både i og udenfor skolen. Hun laver også kurser i eksamensangst, og hun ved derfor en masse om, hvad du kan gøre for at føle dig mere klar til eksamen.
På torsdag er gruppechatten delvist åben, dvs. at I kan være med til at bestemme, hvad vi også skal snakke om. Jeg håber selvfølgelig, at I vil udnytte muligheden til at få lidt bedre styr på nerverne inden eksamensperioden, men I er også meget velkomne selv hvis det ikke er et problem!
Jeg glæder mig til at snakke mere med jer på torsdag.
De bedste hilsener,
Pernille
Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene
Kommentarer
Ser frem til denne chat, da eksamenerne fylder meget for mig lige nu.
Ha
Hej'
Hej'
Tilføj kommentar