Selv had

brevkassespørgsmål

Selv had

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 7 måneder siden

Jeg hader mit udseende. Ikke som sådan hvordan min krop ser ud men mere hvordan jeg får den til at se ud.

Hvis jeg finder den miste fejl på min hud(når jeg kører mine hænder rundt på min hud) kradser jeg det indtil det er helt væk. 

Så har af den grund sår og ar over alt på mine skuldre og skammer mig over det.

Kan ikke gå rundt uden min skuldre er dækket og kan ikke se på mig selv i spejlet uden at bryde sammen i gråd.

Gør det ikke som selvskade gør det fordi jeg ikke kan lade være og tænker ikke engang over det når jeg kradser

Svar: 

Hej du.

Det lyder bestemt ikke rart, at du kradser i din krop igen og igen og derfor føler skam. Det lyder som en tvangshandling: du skriver, at du gentagende gange kradser din hud/dine fejl helt væk. Du ikke har kontrol over denne handling, deraf ordet tvangshandlinger, da du føler dig tvunget til at gøre det igen og igen, du kan ikke lade vær, selvom du egentlig godt ved, at det ikke gør noget godt for dig på nogen måde, men tvært imod giver dig en følelse af skam og du får det dårligt med dit udseende. Du kan evt. læse lidt mere om tvangshandlinger her.

 Jeg vil derfor anbefale dig at snakke med din læge om det, så du kan få hjælp med at få stoppet al kradseriet og dit selvhad grundet kradseriet. En læge vil bl.a. snakke med dig om hvor ofte kradseriet sker og om det sker på bestemte tidspunkter eller andet. Det findes flere former for behandling som lægen vil hjælpe dig med og forklare dig om – fx samtaler med en psykolog.

Jo mere du kradser, jo flere sår får du og jo flere ar får du og det giver dig måske lyst til at kradse igen – det bliver en negativ spiral: kradseri af sår bliver til ar - bliver til mere skam - bliver til mere kradseri af sår osv. Spiralen skal stoppes så du ikke længere græder når du ser dit eget spejlbillede. Du skal være glad for og stolt over den smukke pige der er i spejlet – det fortjener hun :)

Al mulig held og lykke herfra!

Mange hilsner

 

/ Trine

Trines billede
Trine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program