Overvægtig

brevkassespørgsmål

Overvægtig

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 8 år 7 måneder siden

Hej Jeg er en pige som har været overvægtig de sidste mange år og som gerne vil tabe sig (jeg kæmper stadig) jeg har taget ca. 10 kg men da de fleste ting gik ned af bakke og jeg slet slet ikke altid kan magte at være social (har social angst som er blevet bekræftet af psykiatrien) har jeg tager lidt op. men vil da "op på hesten " igen uden tvivl :) jeg vejer ca. 100 kg og vil gerne ned på de 60 kg

 

Jeg har tænkt mig at tabe mig langsomt og lave et par øvelser for at "stramme op" så man undgå at skulle have fjernet overskuende maveskind 

 

Men til mit spørgsmål: jeg er ret ked af mine bryster - de er da samme størrelse (str. C og i nogle bh'er D) men det er hænge bryster :-( det er ikke "langt ned" men de hænger og der er ikke "fylde" i dem foroven men i det der hænger i der - det skulle være rimelig normalt når man er lidt til den gode side?? Men hvad så hvis man får tabt de ca. 40 kg vil man så får nogle pæne og der er "oprejst" eller er løbet bare kørt når man har været stor? Min motivation vil jo klart være større vil de vil kunne "holde" sig selv og de vil blive pæne 

Lige p.t kan man ikke se det hvis jeg bærer bh (og ikke bare de der løse nogle uden for meget støtte) der ser de set ude fra pæne og "store" ud men bliver så trist når jeg åbner bh'en og det bare virker så falsk :/ 

Svar: 

Hej du :)

Sejt gået med de 10 kilo, selvom det lyder som om at det ikke har været helt nemt og rart. Et vægttab kører ofte i bølger – man taber sig og tager så lidt af det på igen og så taber man sig yderligere når man er ’klar til kampen’ igen, for et vægttab er en kamp – der er fristelser over alt.

Men dit spørgsmål omkring dine bryster: Det er ikke til at vide hvordan de vil ændre sig i takt med at du taber dig. En del af brysterne er fedtvæv, så hvis du taber dig vil de måske komme til at veje mindre og derfor hænge mindre? En ting er sikkert: Din krop vil helt sikkert ændre sig meget 40 kg lettere, men dine brysters form og størrelse er svær at spå om.

En bh er et fantastisk stykke stof og den hjælper mange med at blive mere glade for deres bryster. Mange kvinder hader deres bryster uden bh – der er ikke mange der er tilfredse med deres krop eller bryster. Der findes tøj der ændrer på kroppens former. bl.a. stram-op trusser der ’holder’ maven inde + push-up bh’er der både løfter op og gør brysterne større. Det kan være svært at accepterer sit udseende og blive glad for din kroppen sådan som den ser ud. Jeg kender ingen der er helt tilfredse med sig selv. Der er altid noget at sætte en finger på- røven er for flad, tænderne er skæve og gule, lårene er for store, fødderne er for brede, ørene stritter, osv. Vi er heldigvis alle forskellige, men vi er alle utrolig selvkritiske. Måske du kan prøve at kigge dig selv i spejlet og finde tre ting du er glad for ved dig selv? Altså ikke kun se ting du ønsker var anderledes, men glæde dig over fx dine smukke øjne, dit gode humør eller hvad end du kigger på (uden på eller inden i ) og er glad for :)

Jeg kan godt forstå, at du tænker at det virker lidt falskt med en bh, men når den hjælper dig (og mange andre) med det du er lidt træt af ved dit udseende, så er der jo en god gevinst ved at bruge den. Det handler om at have det bedst muligt med sig selv og gøre brug de muligheder/virkemidler man har og dermed at vise sig selv fra sin bedste side :)

Kæmpe held og lykke med dit vægttab – jeg er sikker på at du bliver glad for det, dine bryster og din krops nye udseende selvom det tager tid. Der findes masser af god motivation på bl.a. instagram af folk i alle aldre der er i gang med vægttab hvor man kan se deres før, under og efter billeder.

Mange hilsner

/ Trine

Trines billede
Trine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program