Ømme brystvorter

brevkassespørgsmål

Ømme brystvorter

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 8 år 7 måneder siden

Hej Brevkasse. 

Jeg har sprunget en p-pille pause over, fordi jeg skulle på ferie, og ville derfor ikke bløde mht. svømning og bikini osv. det er første gang jeg prøver at springe en pause over, og mine brystvorter har gjort ondt i 2-3 dage efterhånden. Men når nu jeg ikke får min menstruation, hvorfor gør det så ondt? Og hvorfor så længe? Har taget samme p-pille mærke i de sidste 6 år

Svar: 

Hej, 

Du oplever at have ondt i brystvorterne efter at have sprunget en P-pille pause over.
Det lyder bestemt ikke rart det du oplever, men du skal ikke være bekymret. 

Når man springer en p-pille pause over er der nogen der kortvarigt får brystspænding (ømme bryster og brystvorter) og pletblødning (også selvom de har anvendt det samme P-pille mærke i lang tid). 
Det er derfor helt normalt at du oplever at dine brystvorter er ømme. Det kan godt tage noget tid (op til et par uger) før det hele retter sig igen, men det burde gå væk og du skal ikke være bekymret for at det er permanent.  P-piller indeholder hormoner der hindrer ægløsningen, og kroppen kan derfor godt nogle gange "tro" den er gravid. Det er årsagen til at man kan opleve at brysterne bliver større, at de bliver ømme, og brystvorterne bliver mere følsomme.  

Det er dog vigtigt at du sikrer dig at du ikke er gravid, da ømme bryster og brystvorter kan være et tidligt tegn på graviditet. Selvom man tager P-piller er der en lille (meget lille)  chance for at blive gravid, så hvis du har haft samleje siden du sidst har haft menustruationsblødning, kan det være en god ide at tage en graviditetstest for at være på den sikre side. 

Hvis du synes smerterne bliver for meget eller de ikke går væk skal du opsøge din egen læge så han/hun kan undersøge dine bryster.

De bedste hilsner

Morten
Læge

MortenSHs billede
Morten har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program