Hørte mor og kæreste have sex!

brevkassespørgsmål

Hørte mor og kæreste have sex!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 8 år 7 måneder siden

Hej, jeg har virkelig brug for hjælp:/ 

min mor har fået en kæreste som okay tit

kommer hjem og sover hos os hvilket er helt

okay.

Men 2. Gang han var her, hørte jeg i værelset 

ved siden af, at de havde sex... Og det er

ærlig talt ikke særlig rart på nogen måde.

jeg kan ikke falde i søvn og føler mig ekstrem 

utilpas:/ Jeg har altid haft et godt forhold

til min mor, men jeg har svært ved at kigge

hende i øjnene da jeg får en klam fornemmelse.

jeg skrev det så i en besked at jeg havde hørt det.

Dagen efter sagde hun undskyld vi holdt 

dig vågen. Og jeg tænkte så at de ville stoppe, 

eller ihvertfald gøre det når jeg ikke er til stede, men

det fortsatte og jeg sagde det igen.

Dagen efter kom hun hjem med ørepropper...og jeg blev

faktisk vred på hende, og jeg sagde at jeg ikke ville have at de skulle

sove hjemme hos os, så jeg bedte hende om at

sove hos ham...og hun sagde at det ikke var

mig der skulle bestemme om hvor de havde sex og det kan

godt være hun har ret, men det føler jeg overhovedet ikke!

det er lidt som om hun er fuldstændig ligeglad med mig

og nægter at høre på mig, hun lukker helt af. Og jeg aner ik hvad

jeg skal gøre. 

Svar: 

Hej du.

Jeg kan godt forstå at det irriterer dig, at din mor har sex på værelset lige ved siden af dig - især når du ikke føler du bliver hørt når du skriver/fortæller hvad det gør ved dig.

Du har skrevet og sagt til hende hvordan du har det med det og så er det vigtigt at hun faktisk prøver at se det fra din side og indser at ørepropper ikke løser ’problemet’.

Måske du kan vise hende det du har skrevet her og bruge det som udgangspunkt for endnu en snak? Som jeg forstår dig er det er jo ikke fordi, at du ikke ønsker at hun skal have sex, men det er mere det at det gør dig utilpas og ødelægger din nattesøvn. Hun har jo ovenikøbet sagt undskyld og sagt at de vil stoppe når du er der, men så modsiger hun efterfølgende sig selv og giver dig ørepropperne?!?

Det handler om at I forstår og accepterer hinanden. Du føler her at dine grænser overskrides, og det er det vigtigt at hun forstår og forsøger at imødekomme dig.

De kan måske sove ved ham engang imellem og du kan måske sove hos en veninde eller andet og på den måde er der plads til jer alle sammen.

Jeg håber at I kan få en åben og ærlig snak – I skal begge kunne være i det og dermed bibeholde jeres gode forhold til hinanden :)

Mange hilsner

/ Trine 

Trines billede
Trine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program