Kærestes mor bestemmer hendes vægt

brevkassespørgsmål

Kærestes mor bestemmer hendes vægt

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 8 år 7 måneder siden

Hej! Jeg håber at det er muligt, at stille spørgsmål på vegne af andre.

Det er sådan, at hjemme hos min kæreste (hun bliver 17 snart) er de på en slags slankekur. Det er bare det, at min kæreste på ingen måde er overvægtig. Hun er 170 cm og vejer 64 kg. Hendes mor vil ikke lytte, og tvinger hende til at tabe sig. Hun bestemmer hvor meget min kæreste skal veje (siger at hun skal veje 60 kg), hvilket jeg godt selv kan regne ud, ikke er så sundt.

Hendes mor tror ikke på BMI og mener at man først har en god vægt, når maven er flad (min kæreste har en udbulende mave fra naturens side). Jeg kan ikke selv overbevise hendes mor om, at det ikke er sundt eller OK det hun gør.

Så jeg vil lige høre, om ens forældre godt kan tillade sig, at bestemme sit barns vægt, og tvinge dem til at tabe sig, selvom det ikke er nødvendigt?

Hilsen C

Svar: 

Hej C

Jeg kan godt forstå du undrer dig, og jeg kan med det samme fortælle dig at din kærestes mor i hvert fald ikke har loven på sin side. 

Selv om din kæreste endnu ikke er fyldt 18 år og myndig så har hun ret til medbestemmelse på en lang række punkter i sit liv, og vægt er afgjort et af dem. I sjældne tilfælde hvor en ung er enten voldsom undervægtig eller voldsom overvægtig i en grad der gør at det kan være livstruende, hvis ikke man gør noget ved problemet kan forældre godt "bestemme" at den unge skal i behandling og på den måde have hjælp til enten at tage på eller tabe sig. 

Men det du beskriver er slet ikke i nærheden af sådan et tilfælde. Din kæreste lyder til at være helt almindelig sund og lige som hun skal være, så hendes mor har absolut ingen ret til at tvinge hende på vægten eller til at bestemme en særlig vægt som din kæreste skal veje. 

Jeg tænker at det lyder som om din kæreste har brug for hjælp fra nogle andre voksne til at tage en snak med sin mor om det her, for det må være svært at leve med sådan en pres derhjemme hele tiden. Jeg tænker at din og din kæreste kommunes åbne anonyme rådgivning kunne være et godt sted at starte. Her sidder nemlig en masse ungerådgivere som også ved alt om hvad dine kærestes rettigheder er. Måske kunne de hjælpe din kæreste med at snakke med sin mor om det her?

Nu kan ved jeg ikke hvilken kommune du bor i, men du kan google "åben anonym rådgivning i (og så din by)" og så skal der nok komme links til hvordan du kommer i kontakt med rådgivningen. Hvis din kæreste bor i enten København, Aarhus eller Ringkøbing Skjern så kan din kæreste chatte med rådgivere fra sin egen kommune på Cyberhus. Læs mere om vores kommune chats her

Mange hilsner 
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program