Voksenforbi?!

brevkassespørgsmål

Voksenforbi?!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 7 år 11 måneder siden

Hejsa. Jeg er en pige med atypisk autisme indenfor det sociale område. Jeg har noget mærkeligt noget med voksne. Der er nogen voksne jeg bare ikk kan være sammen med. Det er virkelg svært at forklare. Men f.eks i skolen- hvis jeg har en bestemt lærer som jeg "ikke kan li" (Det er ikke fordi jeg ikke kan li´personen personligt, det er bare noget mærkeligt noget jeg altid har haft) Så kan jeg bare ikke sige noget i timerne. Det er så iretende, eftersom det jo trækker ned i mine karaktere. 
Jeg elsker fysik! Jeg sidder og arbejder med det derhjemme og jeg er virkelig god. Men fordi jeg har en fysik lærer jeg ikke "kan li´" Så viser jeg bare ikke mit talent. Og jeg fik 02. Fedt. I frikvarterene hvis jeg spiller feks basket med de andre børn, hvis der så kommer en lærer jeg "ikke kan li" Er jeg nød ti at gå ud af legen.....
Det er pisse ireterende både fordi, så kan jeg ikke sige noget når de er i nærheden. Men også når vi skal op til eksamerne. Altså??????

Svar: 

Hej med dig. 

Jeg kan godt forstå, at det må være rigtig frustrerende for dig, at der er nogen voksne, som du ikke kan være i nærheden af. Det lyder til at det påvirker dig rigtig meget i din hverdag, så jeg synes at det er rigtig godt, at du har skrevet herind. 

Alle mennesker har forskellige udfordringer, som påvirker dem på forskellige måder. Det lyder til at du har en rimelig god forståelse for, hvad du har udfordringer med og hvad det betyder for dig. Det synes jeg er rigtig sejt! Det kan nemlig være svært altid lige at vide, hvad der er problemet, eller hvorfor man egentlig har det som man har. Men når man har en idé om, hvor ens udfordringer stammer fra, eller hvornår de kommer, så kan det være lettere at arbejde med dem. Og da du har skrevet herind, så tænker jeg også, at du måske gerne vil have at det kunne være anderledes? Det lyder også til, at det begrænser dig ret meget i din skole, at der er nogle lærere, som du ikke kan være sammen med, og det er rigtig ærgerligt, når du fx ikke får sagt noget i timerne, selvom du gerne vil, og at du ikke har mulighed for at vise dit talent for fysik. Jeg tænker, at det altid er muligt at prøve at arbejde med ens udfordringer, så det kan blive lidt nemmere at håndtere, og forhåbentlig så ens liv og hverdag kan blive lidt nemmere. Men ikke sagt at det er let eller ligetil, for det er altid udfordrende at prøve at ændre på de ting, man har svært ved. Og ofte kræver det også lidt hjælp af omgivelserne, men det vil jeg komme ind på senere i mit svar. 

En måde at prøve at arbejde med din udfordring på, kan være ved virkelig at tænke situationer igennem, hvor du oplever det her problem. Selvom det kan lyde banalt, så tænker jeg at det kan være rigtig godt, hvis du prøver at mærke efter i dig selv, hvilke tanker der går igennem hovedet og hvilke følelser du har, når du er i nærheden af en voksen, du ikke kan lide. Det kan nemlig hjælpe dig i forhold til, hvad du kan gøre. Du skriver fx, at du er nødt til at gå væk, når der kommer en voksen, du ikke kan lide. Jeg tænker lidt på, hvordan det kan være, at du er nødt til det? Hvad ville der mon ske, hvis du blev eller du snakkede med dem? Jeg tænker nemlig, om det kunne være en idé, at prøve at håndtere situationerne med de voksne på nogle nye måder end du plejer? På samme måde kan du også prøve at tænke over, hvad der vil ske hvis du rakte hånden op i timerne? Jeg kan godt forstå, hvis det kan være lidt svært og måske endda grænseoverskridende, men det kan måske være godt for dig, for det kan være, at du faktisk finde en måde at håndtere det på, så du kan være omkring dem. Og ligeså meget så du har mulighed for at udfolde dit talent for fysik og være en del af undervisningen. Det kan også være godt at tænke lidt over, hvad der skal til, for at de her ting kan komme til at ske. Fx vil det være en mulighed, at starte med at sige hej til en lærer, som du som regel ikke kan lide? For at du så senere kan prøve at sige noget i timerne? Ud fra det du skriver, så lyder det nemlig også til, at du er rigtig træt af situationen, og jeg kan også godt forstå, at du spekulerer over, hvordan det vil være til eksamen. Og netop fordi du skal til eksamen, så tænker jeg at det vil være en god idé at prøve at starte stille og roligt ud med at prøve at gøre nogle af de her ting, som du føler at du ikke kan gøre, fx ikke at sige noget eller at gå væk. 

Noget andet jeg kommer til at tænke på er, om du har snakket med nogen om den her udfordring? Hvis du ikke allerede har gjort det, så tænker jeg at det kan være godt at fortælle det til dine forældre eller andre, som er tæt på dig. Det kan være, at det kan hjælpe at snakke med nogen, som kender dig godt, og som ved hvor langt du kan presse dig selv. Jeg tænker nemlig, at hvis du har mod på at prøve at skubbe dine grænser lidt i forhold til de her voksne, så kan det være godt at have nogen på sidelinjen, der kan støtte dig eller komme med gode råd. Det kan også være, at det kan være en idé for dig at snakke med en skolepsykolog, hvis din skole har det, eller en anden professionel. For som sagt lyder det til, at det er begrænsende for dig i din hverdag, og i længden tror jeg ikke at det er særlig godt for dig, for det lyder ikke til at du kan præstere som du gerne vil. Du er også altid velkommen i vores chat til en snak, hvis du har brug for det. I hvert fald tænker jeg at det vil være godt, hvis du snakker med en voksen omkring det, så du kan finde en måde at omgås de voksne på.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker, og husk at du altid er velkommen til at skrive til os igen. 

Mange hilsner
Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program