Overvægtig?

brevkassespørgsmål

Overvægtig?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 8 år 8 måneder siden

Jeg synes selv jeg ser lidt for tyk ud. Jeg Vil gerne tabe mig, med ved ikke hvordan.

Folk Harrit sagt at jeg er en fed ko fordi jeg er høj. Det er self. Bare for sjov, men tror de taler sandt.

Vi har fået vores BMI i vores klasse, og mit ligger vist på 18,3. Betyder det ikke jeg er overvægtig"

 

Svar: 

Hej med dig

Først vil jeg sige at det er meget almindeligt at man som ung kan være meget kritisk overfor sig selv og derfor også synes at man er lidt for tyk, for høj, har for store fødder eller et eller andet andet som man bare ikke bryder sig om ved sig selv. 

Men lad mig med det samme sige at du på ingen måder er overvægtig. Som 13 årig har du et helt almindeligt bmi, når det er 18, 3. Faktisk skulle du have et bmi over 22 hvis du skulle være overvægtig, så jeg kan garantere dig at du ikke er overvægtig. 
Derfor tænker jeg heller ikke at du skal gøre alt for meget for at tabe dig. 
Du står lige nu og er på vej i puberteten, og pludselig kan du vokse mere i højden og så vil dit bmi falde yderligere. Så der er slet ingen grund til at du skal tabe dig...du er fuldstændig som du skal være.

 

Hvis nogen siger til dig at du er tyk så er de altså fuldstændigt galt på den og jeg er sikker på at de siger det for sjov, som du selv er inde på. For igen...du er meget langt fra at være overvægtig. Du er lige som du skal være, og det vil du blive ved med at være hvis du spiser varieret og sørger for at motionere flere gange om ugen. 

Mange hilsner 
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program