Kære du.

Hvor er det godt at du skriver ind, for det lyder til, at du har det rigtig rigtig svært, og så svært man egentlig kan have det, hvor det lyder til, at du ikke kan se en anden udvej end selvmord. Du skal vide, at du ikke er den eneste, der har prøvet at stå i den situation, hvor man ikke kan overskue noget som helst, og hvor selvmord virker som det eneste rigtige. Men du skal vide, at der er altid en anden vej end selvmord!

Jeg kan godt forstå, at det må være en rigtig overvældende og voldsom oplevelse pludselig at opleve sig selv med et reb rundt om halsen og klar til at gøre det hele forbi. Det er helt naturligt at være i en slags choktilstand efterfølgende, fordi det nærmest kan opleves som en nærdødsoplevelse, hvor man har været så besluttet på, hvad der skulle ske. Men du skal vide, at det er så flot, at du alligevel stoppede dig selv! Og også rigtig flot, at du fandt ud af, at du faktisk har brug for noget hjælp til at få det bedre. Det kan nemlig være en svær erkendelse at komme frem til. Det må virkelig heller ikke være rart, at have rakt ud efter hjælp - hvilket jo kan være svært at gøre i sig selv - og så få skæld ud over, at man splitter familien. Jeg tænker lidt på, at det kan være, at din mor ikke ved, hvordan hun skal håndtere, at du har det så dårligt, og derfor ikke har så stor forståelse for det og reagerer ved at skælde dig ud og true dig. Men at få skæld ud er nok det sidste, du har brug for efter den oplevelse, og generelt i forhold til, hvordan du har det. Du skriver, at du ikke helt ved, hvorfor du ville begå selvmord, men at du generelt har det lidt svært med det hele i dit liv. Jeg ved at nogle unge, som har prøvet at begå selvmord, har gjort det for at vise dem omkring sig, at de faktisk har det så svært, at de ikke vil leve længere, og hvis dem omkring dem ikke vil høre det, de siger, så kan de se hvor svært de har det ud fra det de gør. Jeg ved ikke om det giver mening for dig? Men måske tænkte du, at selvmord kunne være en måde at vise din forældre, hvor svært du har det?

Selvom din mor ikke helt udviste forståelse for dig, så synes jeg stadig at man skal tage selvmordsforsøg meget alvorligt, og det er virkelig det største tegn på, at du ikke har det godt. Som du også selv skriver, så forstår du faktisk ikke selv, hvorfor du forsøgte, fordi du selv mener, at liv er dyrebart. Og det er også en rigtig god holdning at have tænker jeg. Så derfor tænker jeg, om du i virkeligheden gerne vil dø, eller om det er fordi, at du ikke kunne se andre løsninger end selvmord? Uanset hvilke årsag, der må ligge bag, så tænker jeg bare, at det er enormt vigtigt at kigge på de omstændigheder, du er under lige nu, og hvad der har fået dig så langt ud. For man kan sige, at du har valget om ikke at begå selvmord, men det kan være svært for dig alene at ændre alt omkring dig, så du får det bedre. Derfor tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at du finder ud af præcis, hvad det er der gør, at du er så ulykkelig lige nu, for at finde ud af om der er noget du kan gøre anderledes fx skifte skole, hvis det kunne hjælpe, eller inddrage andre mennesker, som kan være med til at ændre noget. Og derfor tænker jeg, at det vil være en rigtig god idé at snakke med en psykolog om det. Hvis du har mod på det, så vil en måde at få en psykolog på være, at du bestiller en tid ved din læge, da du derigennem kan få en henvisning til en psykolog, hvor det så bliver lidt billigere. Ellers kan du prøve at tale med din læge, om hvilke muligheder du ellers har. Det lyder i hvert fald som om, at du gerne vil have hjælp, og også bare ved at du har skrevet ind til os. Så derfor tænker jeg, at det vil være godt, hvis du vil prøve at overveje en læge som mulighed til at starte med.

Jeg tænker også på, om det kan være en mulighed for dig, at sætte dine forældre ned og fortælle dem, at du faktisk har det svært, og hvad det gør ved dig når de skælder dig ud? Jeg ved godt, at det kan være rigtig svært, og det vil nok også kræve rigtig meget af dig, men måske det kan være et forsøg værd? Måske hvis I kan snakke om de ting I skændes om, og hvordan I alle oplever det, så kan det være at I alle kan prøve at gøre en indsats for ikke at skændes så meget fremover. Ellers tænker jeg på, at når man går og har det så svært, og har så mange tanker om fx sig selv ift. at du har svært ved at acceptere den du er, så kan det være rart at få det ud og tale med nogen om det. Måske du har nogle andre voksne end dine forældre, som du kan tale med? Det kan være at du har en lærer, eller din skole har en studievejleder eller lignende, som du kunne overveje at snakke med? Hvis du ikke lige føler, at du har nogen, som du har lyst til at snakke med, så kan jeg også anbefale dig at kigge forbi girltalk.dk, hvor du kan chatte og skrive med andre. Der er også muligheden for at få psykologsamtaler i København mod betaling. 

Til sidst vil jeg sige, at selvom det hele kan virke rigtig uoverskueligt for dig lige nu, så er det altid muligt at få det bedre igen, det kræver bare rigtig meget, men du må endelig ikke give op. Forhåbentlig vil hele den her oplevelse kun gøre dig stærkere, og vise overfor dig selv, hvor stærk du egentlig er, at du tager kampen op for at få det bedre. Husk at du altid kan ringe til Livslinien på 70 201 201, hvis du tænker på at begå selvmord igen. Det er vigtigt at du ved, at du ikke behøver at være alene, at der altid er nogen du kan ringe til, når det bliver så svært. Du er også altid velkommen i vores chat til en snak. Jeg vil også lige sige, at du er langt fra den eneste, som har svært ved at acceptere sig selv. Jeg vil nok vove at påstå, at de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt har spekuleret lidt over, hvem de egentlig er og om det mon er det fint nok? Men for nogen kan det bare være lidt svært og tage lidt længere tid, at komme frem til den konklusion, at man faktisk er god nok lige som man er. Og der kan det være godt, at man har en anden person som fx en psykolog eller bare en god veninde, som kan hjælpe en med at finde de gode ting ved sig selv. For tit kan man komme til at fokusere på de negative ting ved en selv, og lade det overskygge alle de dejlige elementer og egenskaber, som man også besidder. For du ER god nok, som du er!

Jeg håber, at du finder den hjælp, som du har brug for, for at få det bedre. Og husk at du altid kan kontakte os igen, hvis du har brug for at lette dit hjerte.

Mange hilsner
Pernille