Kære dig

Tak for dit brev. Jeg kan forstå på dit brev at der er to ting som du søger svar på. Det ene er hvad du skal gøre når de andre kigger mærkeligt på dig, fordi du er kommet i puberteten. Det andet er at du oplever at dine venner hellere vil lege med din lillebror. Det lyder som om at det fylder meget hos dig, og jeg er glad for at du har skrevet ind til vores brevkasse. 

Puberteten begynder på forskellige tidspunkter for forskellige børn - nogle gange er man 10 år ligesom dig, og for andre sker det når de er ældre. Der er ikke nogen fast opskrift på hvornår det sker, men det vil ske for alle. Det kan være svært at man er den første der kommer i puberteten, fordi mange på din alder, gerne vil ligne de andre. Så det kan være ubehageligt at ens krop og følelser forandrer sig før de andre, og det kan virke som om at alle kigger mærkeligt på en. Ligesom det du oplever. Nogle gange kan det også være fedt at være anderledes, og du begynder nok også at få mere opmærksomhed - blandt andet fra drengene. Der er tre ting som jeg synes er vigtige at du husker:

1. Du er stadig den samme. Selvom din krop forandrer sig, og andre måske vil behandle dig anderledes, så er du stadig dig selv. Hold fast i de ting som du godt kan lide at lave. Måske kan du prøve at fortælle de andre om at det er ubehageligt for dig at de kigger mærkeligt, og at de måske driller dig med din krops forandring. Det kan også være en rigtig god idé at snakke med en voksen som du stoler på. Måske din mor eller en lærer. De har selv været i puberteten, og kan måske hjælpe dig med hvordan du kan snakke med de andre piger om det. Jeg husker selv at det var en mærkelig tid, hvor min krop ændrede sig og jeg begyndte at tænke mere over hvordan jeg så ud og hvad jeg gjorde. Jeg snakkede med min mor om det, og hun gav mig nogle gode råd om at være mig selv, og jeg fik det bedre med det.

2. Du er ikke alene. Puberteten er en tid som kan være fyldt med usikkerhed, forvirring og forandring. Det kan føles meget skræmmende, og måske oplever du at du er den eneste i hele verden som står i det. Hvis det sker, så husk at du ikke er den eneste, som føler sig usikker og forvirret. Det er der mange der gør, og dine klassekammerater kommer også snart i puberteten. Så vil de begynde at opleve meget af det samme som dig, og måske også føle sig forvirrede, mærkelige og usikre. Til den tid, så har du allerede prøvet det - og så er du jo faktisk foran! Så kan du være den der giver de andre gode råd. 

3. Det er ikke for evigt. Puberteten er begyndelsen på rejsen mod at du bliver et ungt menneske. Prøv at tænke over det - din krop er ved at gøre sig klar til at du bliver et ungt menneske, og ikke længere et barn. Det kan både være skræmmende, men også utrolig befriende. En helt ny verden åbner sig for dig, og du bevæger dig hen imod at blive en lille smule mere voksen. Lige nu glæder du dig sikkert rigtig meget til at rejsen er slut, og du er færdig med alt det pubertet. Prøv måske at se om du kan nyde rejsen, og tænk over at nu er din krop og dine tanker og følelser ved at finde ud af hvem du skal være som ung og voksen.

Dit andet spørgsmål handler om at dine venner leger med din lillebror, når du inviterer dem med hjem og når I følges hjem fra skole. Det lyder som om at du føler dig overset og at de hellere vil lege med ham end med dig. Når det sker, vil de fleste mennesker føle sig usikre og bange for at de ikke er gode nok. Hvis det er sådan du har det, så er det en rigtig god idé at du prøver at snakke med dine venner om det. Prøv at fortælle dem at du oplever at de hellere vil lege med ham end med dig, og at det gør dig ked af det (hvis det gør det). Måske kan du spørge dem om der er en grund til at de gør det. Det kan jo være at de ikke har tænkt over det.

Din skriver at din lillebror går i børnehave, så jeg forestiller mig at han er mellem 3 og 6 år. I den alder kan børn være rigtig sjove, fordi de siger og gør en masse skøre ting. Det betyder ikke at dine venner bedre kan lide ham end dig, men måske synes de bare at han er virkelig sjov. Hvis det ikke hjælper at snakke med dem om det, så er der to ting som du kan prøve:

Den ene er at deltage i legen. Så når de leger med din lillebror, så vær med. Når de laver kapløb på vejen hjem, så løb med. Selvom det måske ikke altid er lige sjovt når det sker, så kan det være at du synes det er sjovt når I er i gang. Måske kan du endda foreslå at I leger noget som både dig, dine venner og din lillebror synes er sjovt?

Hvis det heller ikke virker for dig, så kan du måske foreslå at I leger mere hjemme hos dem. Så er din lillebror der ikke, og I kan få fred til at lege sammen. Husk at din lillebror sikkert rigtig gerne vil lege med sin storesøster, og at han måske også bliver ked af det, hvis han ikke må være med. Det kan være godt at huske, selvom det også er helt okay at du gerne vil lege alene sammen med dine venner en gang i mellem.

Jeg håber du kan bruge mit svar. Hvis du stadig sidder med spørgsmål, så er du altid velkommen i vores 1-1 chat, som er åben mandag og onsdag kl.14-17 og tirsdag og torsdag kl.18-21.

Kærlig Hilsen

Signe