Forelsket i ven...

brevkassespørgsmål

Forelsket i ven...

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 10 måneder siden

hej brevkasse, jeg har det største crush på en af mine bedste veninder, vi skriver og snakker sammen hver dag men jeg tør ikke sige det til hende, alle de andre fra min klasse går og joker lidt med at jeg kan lide hende og hun er den eneste der ikke har regnet det ud endnu, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, er bange for at jeg kunne ødelægge venskabet?

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå, at du er bange for at ødelægge venskabet med din veninde, hvis du fortæller hende, at du er forelsket i hende. Du kan starte med at lægge mærke til nogle ting: Er det altid dig, der skriver til hende, eller tager hun også ofte initiativ til at skrive til dig? Opsøger hun dig meget i skolen? Risikoen for at hun ser dig som en ven er større, hvis det altid er dig, der skriver til hende, og det samme hvis hun sjældent opsøger dig i skolen.

Når I nu er så gode venner og skriver meget sammen, så kunne du evt. spørge hende lidt ind til, om der er nogle drenge i klassen, som hun kan lide. På den måde kan du måske få en fornemmelse for om der er mulighed for, at hun også kan lide dig. Hvis hun spørger dig, hvem du bedst kan lide, kunne du også svare noget som "Jeg kan nok bedst lide dig". På den måde siger du ikke, at du er meget forelsket i hende, men du lader hende alligevel vide, at hun er den vigtigste for dig.

 

Held og lykke med det.

 

Mange hilsner

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program