P-pille pause

brevkassespørgsmål

P-pille pause

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 8 år 11 måneder siden

Hej!

Jeg er en pige på 16 og jeg startede på minipiller for lidt over 6 måneder siden. Det var egentlig ikke noget jeg viille, da jeg er lidt imod unødvendig brug af medicin, men da jeg fik en kæreste der 1 år siden som foreslog det sagde jeg efter lidt tid ja. Jeg er 110% sikker på at lade en hormondosis som indtages hver dag som blokerer hormonerne der giver naturlig menstruation og blokerer for ens evne til at få børn, ikke er sundt på nogen måde. Jeg ved at man sagtens kan gøre det uden skader osv, men tanken er for mig skræmmende og imod mange af de ting jeg selv står for. Blandt andet før jeg gik på mine minipiller varede min mens ca 4-5 dage og var ikke specielt kraftig, havde sjældent smerter og den var utrolig præcis og regelmæssig - den var en drøm på forhånd til andres! Efter jeg er startet på minipillerne er min mens kraftig og smertefuld og jeg bløder stadig virkelig meget den sidste dag i ugen og føler jeg burde "bløde færdigt" i stedet for at stoppe det med hormoner. Den forandring i min mens og det at store doser hormoner ikke er sundt, gør at jeg rigtig gerne vil holde en pause på 6-12 måneder hvor min krop finder rytmen af sig selv igen. Jeg gætter på at minipillernes hormon virker sån at de går ind og erstatter kroppens eget hormon så kroppen stopper med at producere det selv. Jeg vil helst have min krop virker naturligt og ikke stopper hormon produktion - derudover er jeg skide bange for at det påvirker min fertilitet senere hen når jeg engang skal have børn om nogle år. Jeg vil have en krop der virker naturligt, men lægerne har jo mange forskellige holdninger, har dog ikke snakket med min egen. Har endda set en  undersøgelse der viste at fertilitetsniveuaet hos kvinder var steget efter mange år på p-piller? Er virkelig i tvivl, for vil gerne starte på pillerne igen da sexlivet er meget bedre når man ikke har en akavet pause midt i det hele, og er rigtig seksuel aktiv med min kæreste så det bliver dyrt i længden med kondomer på forhånd til p-piller. Så jeg har tænkt en pause på noget tid der giver min krop en pause fra det og tid til at finde sig selv igen, og så starte igen når den stadig har hormonproduktion. Men tænker det vel også skader kroppen at køre intet, og så meget, og så intet og så meget? Altså så gætter jeg på noget regelmæssigt er bedre for kroppen... Mit sexliv er bare meget bedre og frækkere og bedre for begge parter uden kondom? Har overvejet at skifte til en anden form for prævention så jeg kan fortsætte med at dyrke sex uden kondom, for både min kæreste og jeg er testet og ved derfor at så længe jeg er med ham behøver jeg ikke beskyttelse for kønssygdomme. Men andre præventionsformer indeholder både mere hormon og ved ikke engang om jeg kan få dem som mindreårig?

Håber i kan guide og hjælpe - tusind tak! Jeg vil btw først holde pause når der er gået et år, så tænker sommerferien bliver der hvor jeg vil gå af, for hører mange har mange krftige længerevarende blødninger i perioden efter de stopper(ved ikke om det gælder efter s lidt tid?) pga mangel af hormonproduktion!

Svar: 

Kære du

Dejligt du gerne vil passe på din krop og tænker over, hvad du gør ved den. Jeg ved ikke så meget om, hvad der ligger af forskning om mini/p-pillers betydning på lang sigt (heller ikke for fertilitetsniveauet), men jeg tror ikke du skal være så nervøs for det. Der er meget strikse regler for lægemidler generelt.

Når det er sagt er det helt fint at undersøge hvad der er af alternativer. En mulighed som du ikke selv nævner er en kobberspiral. Der er ingen hormoner i, og du skal kun tænke på kondom, hvis du ikke er i et fast forhold. Den kan dog også give mere smertefulde og langvarige menstruationer, og så er der en lille risiko problemer når den lægges op.

Den virker lokalt (dvs kommer ikke ud i hele kroppen som hormonerne i piller) og kan ligge i mange år. Det kan være lidt mere besværligt at lægge den, når kvinden ikke har født, men der findes mindre spiraler som er lavet til kvinder, der ikke har født. Ikke alle læger vil lægge den, men så kan man få tid hos en gynækolog - så ved man også de er rutinerede. Den koster ca 3-400 kr, så du kan evt prøve og se om du er en af dem der får flere smerter og mere kraftig blødning eller om du slipper.

Umiddelbart tror jeg det er en god løsning for dig. Ellers er mit bedste bud kondom, hvis du helt vil undgå hormoner - eller pessar men de to løsninger giver den lidt kedelige pause. 

Håber du finder en god løsning! 

Mvh Maria

Marias billede
Maria har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program