Den ene eller det andet?

brevkassespørgsmål

Den ene eller det andet?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 8 år 4 måneder siden

For 3 år siden blev jeg gode venner med en dreng i min klasse, og vi var igennem en masse ting, både gode og dårlige. Han beviste mange ting overfor mig, han hjalp mig rent socialt og jeg hjalp ham da hans forældre blev skilt. Vi var kun 12/13 år, og vi anede ikke hvad der stod os i vente. Han forandrede sig fra at være den dreng der reddede mig til at blive en fjende, der kunne gøre mig ked af det kl. 14 og ringe til mig på Skype kl. 15 når vi fik fri fra skole. Jeg havde aldrig haft en så nær ven som ham. Jeg har aldrig haft det så godt som jeg havde det med ham. Jeg udviklede jalousi, fordi han også begyndte at snakke med en anden dreng i efteråret 2012, og det gik mig på. Omtrent på samme tid fandt jeg ud af at det ikke alene var venskabelige følelser jeg havde for ham, men nærmest kærlige følelser. Det gjorde det kun værre. I januar 2013, blev han voldsom sur på mig, over noget stadig ikke ved hvad er. Vores venskab gik i opløsning, og selvom vi prøvede at rette op på det i foråret 2013, skiftede jeg alligevel skole. Efter 3-4 måneder på den nye skole uden at have vekslet et ord med min gamle ven, fik jeg en trang til at komme tilbage. Jeg begyndte at snakke med ham igen, og i januar 2014 lykkedes det mig at få mine forældre overtalt til at komme tilbage på min gamle skole. Her fandt jeg ud af at han ikke var den samme. Han var mere afholdt nu, og ikke så imødekommende og nede på jorden. Vi blev venner igen, og mine gamle følelser kom tilbage, men jalousien faldt dog over på en anden dreng, hans bedste ven. Det startede næsten 2 års indebrændt jalousi, der stadig kører på fulde drøn. I efteråret 2014 prøvede jeg at genskabe vores gamle forbindelse, ved at snakke med ham på Skype hver dag, spille de samme spil, snakke på den samme måde og ja, jeg gjorde kort sagt ALT for at genskabe vores gamle venskab. Det åbnede døren til helvede, og vores venskab gik igen i koks i december 2014. Jeg kom stille og roligt ovenpå igen i januar 2015, og vi blev gode venner igen i løbet af foråret. Men jalousien kørte stadig, og blandet sammen med kærlige og broderlige følelser gik det hele galt, og jeg besluttede at afslutte vores venskab i maj 2015. Men på sidste skoledag af 9. klasse, i juni, da jeg gik op i vores gamle klasseværelse hvor vi havde haft mange gode tider og minder for 3 år siden, brød jeg totalt sammen. Jeg reparedede vores venskab igen. Så tog jeg på efterskole efter sommerferien, og der fandt jeg glæde og lykkelige dage. I oktober fik jeg en kæreste, en pige, men hun forlod skolen efter et par uger og det satte mig i en tilstand af vrede og savn.

Nu kommer spørgsmålet.
I skrivende stund, savner jeg min gamle ven noget så forfærdeligt. Han er også på efterskole. Men han har ændret sig noget så gevaldigt. Det er ikke den samme person. Jeg tænker på ham hver dag, jeg gør alt for at bringe gamle minder frem igen, selvom han behandlede mig grusomt og forfærdeligt, så kan jeg alligevel ikke gøre andet end at savne. Jeg er ved at blive sindssyg. Jeg har tænkt på ham hver dag siden vi blev venner og jeg kan ikke få ham ud af hovedet.
Jeg har skrevet ind til Cyberhus mange gange og fortalt min historie om og om igen. Men nu.
Nu slår minderne mig ihjel.

Skal jeg finde ud af at begrave minderne, og i så fald, hvordan?
Eller skal jeg lære at leve med minderne, og evt. kontakte min gamle ven, på trods af at det nok vil komplet ødelægge min illusion af ham?

Der er mange uforklarede synsvinkler af vores venskab, der er mange detaljer som er nødvendige for at forstå historien, men jeg har taget det mest vigtige.
I må hjælpe mig. Jeg kan ikke leve et normalt liv med de tanker her.
Jeg elsker ham.

Svar: 

Hej med dig

Det lyder som om, at dig og din ven har været igennem mange ting sammen som både har været gode, men også rigtig svære. Det lyder til, at den her ven har haft og stadig har en meget central betydning for dig - så central at han fylder rigtig meget i dine tanker, og faktisk gør det svært for dig at leve et normalt liv. Jeg vil prøve at skrive lidt om, hvad jeg tænker om din situation herunder.

I dit brev skriver du, at det er tre år siden, at dig og din ven begyndte at blive rigtig gode venner. På det du fortæller, lyder det til at jeres tid sammen har været præget af op og nedture, og jeg forestiller mig at det må have været svært, at rumme og være i så store udsving rent følelsesmæssigt. Det lyder som om, at I enten var/er rigtig rigtig gode venner og meget tætte eller at I brød kontakten med hinanden, fordi der skete ting I blev sure på hinanden over. For mig lyder det derfor som om, at det har været meget enten eller mellem jer to, og måske svært at finde en mere balanceret vej, hvor I kan være venner uden at det behøves at være så kompliceret. Men jeg tænker, at det måske er fordi, at der faktisk er noget andet, som fylder rigtig meget for dig i forhold til den her dreng - nemlig det med at du skriver, at dine tanker og følelser i forhold til ham gik fra at være venskabelige til nærmest kærlige. Du skriver som det sidste i dit brev, at du elsker ham - og jeg tænker, at det netop kan være derfor, at han bliver ved med at fylde så meget for dig. Når man elsker et andet menneske, kan jalousi også nemt blive noget, som fylder en op, måske mest af alt fordi, at man er bange for at miste personen til en anden.

Du skriver, at du nu er på efterskole, og jeg lægger især mærke til at du skriver at du "fandt glade og lykkelige dage", da jeg tænker, at det er rigtig positivt og dejligt for dig, at du er glad for at gå på efterskole, på trods af at minderne om den her dreng stadig betyder så meget for dig. Du fortæller, at du fik en kæreste på efterskolen, men at hun desværre stoppede efter to uger, hvilket igen gjorde dig rigtig ked af det. Jeg kommer til at tænke på, om I mon stadig er kærester eller I slog op da hun stoppede? Er der mon stadig nogle følelser for hende, eller er du mest fyldt med følelser i forhold til din ven som du savner? Jeg forestår godt hvis det hele kan skabe forvirring i dig, og få dine tanker til at fylde det hele. Når du skriver, at du elsker ham drengen, men nu også har haft en kæreste på efterskolen som er en pige, kommer jeg til at tænke på, at du måske også kan have tanker om, om du er til piger eller drenge. Jeg ved selvfølgelig slet ikke, om det er noget, du har tænkt videre over, men hvis du har og det gør dig forvirret, tænker jeg, at det nogle gange kan være lettere at tænke, at man ikke nødvendigvis er til enten piger eller drenge, og derfor går efter et bestemt køn, men nærmere at man bliver forelsket i en bestemt personlighed og det derfor ikke er så vigtigt, om personen er en dreng eller en pige.

Du spørger, om du skal begrave alle minderne med den her dreng væk, eller leve med dem og evt. kontakte ham selvom det vil ødelægge din illusion af hvordan han er. Jeg kan desværre ikke give dig svaret på, hvad du skal og hvad du ikke skal, da det er din egen beslutning, og du skal mærke efter dybt inde i dig selv, hvad du føler, der er det mest rigtige og bedste for dig. Dog virker det som om, at der er noget der ikke er løst mellem jer, og som bliver ved med at plage dig. Samtidigt har du måske nogle intense følelser for ham, som du ikke kan ligge låg på. Jeg tror ikke på, at det er en god ide at afskære ens følelser, da de sender nogle vigtige signaler til en om, hvad der sker inde i en. Samtidigt kan man ikke forvente, at ens egne følelser er gengældt, hvilket kan være smerteligt og hårdt. Men du skriver også, at din gamle ven har ændret sig rigtig meget, og måske er det slet ikke den person han er i dag, som du går og savner, men derimod den han var i gamle dage. Når du skriver, at du måske vil få din illusion af ham ødelagt, tænker jeg, om det måske også kunne være godt at få brudt et tankemønster, som måske slet ikke passer, eller stemmer overens med virkeligheden? Måske ville det så være lettere for dig, at slippe ham lidt mere i tankerne, fordi du på den måde bliver mere bevidst om, at tingene mellem jer er anderledes end de var engang? Samtidigt kunne der være mulighed for at den jalousi, som stadig plager dig, kan blive bedre, da det måske ikke er lige så oplagt at være jaloux, hvis personen alligevel ikke længere er den samme. Jeg tror ikke, at man kan begrave minder, og dermed aldrig finde dem frem igen, da alle ens erfaringer og oplevelser gennem livet er en vigtig del af en selv, og med til at forme den, man er. Så jeg tænker, at det kan være en god ide at prøve at leve med alle de ting, man har været igennem, selvom det nogengange kan virke svært. Når man har en masse tanker og følelser om en bestemt person, tænker jeg, at det kan være rigtig rart at komme af med det hele, især hvis man kan finde mod til at gøre det til den person som det hele handler om. Jeg tænker derfor, at du kan overveje, om du har lyst til at skrive et brev eller en lang besked til ham, hvor du skriver, hvordan du har det. På den måde kan du også få noget respons tilbage, og høre hvad han tænker om hele situationen, og hvordan han har det med dig. Det kan virke forløsende, at komme ud med alle de tanker, som kører rundt i ens hoved. Hans signaler, kan måske også hjælpe dig og give dig en ide om, om I igen skal have mere med hinanden at gøre, eller I blot skal have alle jeres fælles minder med i baggagen videre i livet, i mødet med alle andre mennesker på hver jeres vej.

Jeg kommer til at tænke på, om du mon har en god veninde eller ven ude på efterskolen, som du også vil kunne snakke med din situation om? Nogle gange kan det være en stor hjælp bare at sige alle de ting højt som er inde i ens hoved, ligemeget om det handler om kærlighed, jalousi eller venskab - eller måske det hele i en stor uoverskuelig blanding. Du skal vide, at du også altid er velkommen til at skrive til os igen her i brevkassen eller i vores 1-1 chat, hvor der sidder rådgivere klar til at lytte og komme med gode råd.

Jeg håber, at du finder ud af hvordan og hvorledes det hele bliver bedst for dig, og ønsker dig et godt nytår.

Bedste hilsner fra

Annika

 

Annikas billede
Annika har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program