Lugt!!!

brevkassespørgsmål

Lugt!!!

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 1 måned siden

hej derude!!

min penis lugter forfærdeligt! Selvom jeg vasker den så lugter den bagefter!

ved ikke hvad jeg skal gøre, har hørt man ikke må vaske sig

med normal sæbe "dernede" men det værste er altså lugten!

please hjælp!!!

Svar: 

Hej Anonym

Det er ikke unormalt at der kan samle sig det som en læge ville kalde smegma og mange kender som nakkeost under forhuden. Smegma dannes som en slags smørrelse der skal sikre at forhuden let kan trækkes tilbage.

Hvis man ikke vasker sig hver dag kan smegma eller nakkeosten godt ophobe sig og komme til at lugte.
Lugten burde dog forsvinde når du vasker dig med lunkent vand.
Det er helt rigtigt at det ikke er en god idé at vaske penis med sæbe da det kan give irritation og kløe.

Det jeg kunne forestille mig er at du måske har fået svamp på din penis og det er det der gør at den lugter. Svamp vil ofte betyde at penis er irriteret og rød. Hvis det er svamp kan det let ordnes ved at smutte forbi lægen og få en creme der kan fjerne svampen. 

Hvis du ikke synes din penis er rød eller at den klør, lyder det ikke umiddelbart som svamp. Og så må jeg indrømme at så ved jeg faktisk ikke hvad det kan være.
Derfor vil jeg under alle omstændigheder anbefale dig at tage til lægen og få tjekket "udstyret".

Jeg ved godt at det ikke er det fedeste at skulle have lægen til at blande sig i hvordan ens penis ser ud, men jeg kan garantere dig at din læge har set mange forskellige peniser (og det der er meget værre) For lægen er det lige så almindeligt at kigge på en penis som det er for en tømrer at slå et søm i et stykke træ.

Jeg håber du finder ud af det og får styr på lugten.

Bedste hilsner
Niels-Christian 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program