svært

brevkassespørgsmål

svært

Kære Cyberhus, jeg har en del spørgsmål som ikke alle handler om hinanden... Jeg vil prøve at ligge dem i problem : 1), 2), 3) OSV... De kommer nok alligevel til at blive blandet lidt sammen, for de fleste af problemerne stammer fra et stort problem.

1) Mit første problem er at jeg har virkelig dårlig selvtilled og selvværd. Jeg ved godt hvorfor, og det er pga at jeg har været blevet mobbet i 6 år af lærer og elever. De fleste af mine nærmeste ved godt jeg har dårlig selvtilled og selvværd, men de ved bare ikke hvor dårligt det er. Det er efterhånden så slemt at jeg ikke kan gøre en eneste ting uden at tænke hvad nu hvis, et eller andet sker/går galt når jeg gør det. Det er så forfærdeligt at jeg føler at jeg er fanget i et fængsel jeg aldrig bliver løsladt fra(det kommer jeg ind på igen). Jeg ville bare høre om i har nogle gode råd til at få en bedre selvtilled og et bedre selvværd, og ligge mobningen bag mig. Jeg ved godt jeg ikke vil kunne glemme det helt men jeg vil bare gerne snart kunne komme vidre, de sidste 2 år er jeg ikke blevet mobbet, men det sidder stadigvæk i mig. Jeg har prøvet at tale med min mor, søster og mormor om det, og mine to veninder som også er belevet mobbet men ingen af dem har noglesinde haft det så slemt som jeg har det dag ud og dag ind. Jeg ved godt det bare lyder som om jeg har ondt af mig selv, men det er virkelig hårdt at gå rundt med, så håber I kan hjælpe.

2) Mit andet problem kommer nok fra mobningen og problem nr 1. Jeg har haft cuttet og haft selmordstanker, jeg har stadigvæk selvmordstanker. Min mor, mormor og søster ved det godt nu, fordi at jeg fik fortalt dem det med hjælp fra jer, så tusind tak. Jeg cutter ikke mere men har meget lyst til det, og så alligevel ikke, fordi at hver eneste gang der err noget om folk der cutter i tv, gør det ondt på/inde i mig og jeg er bange for hvad folk tænker nu hvor de ved jeg har gjort det. Som jeg skrev har jeg stadig selvmordstanker og har lyst til at gøre det hver dag, men kan ikke fordi at min mor og søster er psykisk syge også og så er jeg bange for hvad de kan finde på... Jeg vil bare høre om I har nogel gode råd til hvordan jeg får selvmordstankerne væk, og så har jeg nok også bare haft brug for at få det ud af mit hoved, så jeg ved ike hvor meget i kan hjælpe med det problem.

3) Det næste problem er mere psykisk. Jeg har ADHD og OCD, men jeg tror også jeg har noget angst. Jeg har været ved at få en depression og har også haft en. Det bliver værre og værre for hver dag der går, mine tanker bliver mere og mere ekstramme for hver dag, og nogle gange er det som om min mor ikke tror på mig fordi at jeg ikke altid har haft nogle af de problemmer jeg har nu. Men hun har selv været ned med depression og hendes angst er blevet helt ude i ekstrammerne så hvorfor kan hun ikke forstå at jeg også nogle/tit har det sådan? Jeg skrev lidt om det med at jeg føler jeg er i et fængsel i problem nr 1, det vil jeg uddybe lidt nu. Pga at jeg har været blevet mobbet kan jeg dårligt nok tænke en tanke uden at være bange for at der pludselig er en der kan høre den og gøre grin med mig, alt hvad jeg gør er tænkt igennem nærmest 5 gange for at være sikker på at de ikke kan gøre grin med mig. Jeg føler at jeg vågner op i et fængsel og går i seng i det igen, uden nogensinde at kunne blive sluppet ud af det, jeg tør ikke engang at forstille mig hvor fantastisk det ville være at bare kunne sige noget til en anden person, rejse mig op, eller sige noget i timen uden at være ved at kaste op af skræk, for tanken om der er nogle der ikke er bange ville gøre alt for ondt. Jeg tror måske lidt at jeg har generaliseret angst og socialforbi, men jeg ved ikke hvordan jeg kan blive tjekket for det. Jeg kan godt være sammen med personer men jeg kan ikke vist derr er for probbet, eller hvis opmærksomheden er på mig. Jeg får vildt hjertelsag, svedige håndflader og har let ved at gå i panik eller flippe ud, hvis der er mange fremmede mennersker omkring mig, eller bare ved at sidde i min klasse hvor vi er 13 personer. Samtidig med at jeg med alle de tanker høre jeg også stemmer i mit hoved og følerr at der er noget som ikke burde være der, især på mit værelse(jeg sover tit i stuen med min mor af frygt for hvad der er på mit værelse). Men jeg ville høre jer om hvordan jeg kan slippe ud af "mit fængsel" og hvordan jeg kan blive testet om jeg har angst.

4) Mit sidste problem. Samtidig med at jeg går rundt og har alle de her tanker speckulere jeg også på min mor og søster. Vi har ingen penge så økonomien er rigtig dårlig og der err ofte hvor vi dårlig nok har råd til mad, jeg vil så gerne hjælpe men der err jo ikke rigtig noget jeg kan gøre. Og så til min søster hun er 19 og er også helt i kuldkælleren her for tiden(derfor vil jeg ikke sige til min mor hvordan jeg har. Hun har det jo også selv svært) Jeg vil gerne hjælpe min søster men hvordan??

Jeg håber at I kunne finde bare lidt hoved og hale i det hele og kan hjælpe mig, tak på forhånd=)

Svar:

Hej

Hvor er jeg glad for at du skriver herind igen, for du har godt nok noget at bære på. Fuld respekt for det! Og det er også dejligt at høre du ku bruge rådet herfra til noget :-)
Du skriver, at det måske bare lyder som om du har ondt af dig selv. Til det kan jeg svare klart NEJ! - det lyder slet ikke sådan. Det lyder til, at du har haft nogle forfærdelige oplevelser med mobning, som er svære at lægge bag dig. Jeg kan så forestille mig, at det ikke har været i småtings-afdelingen…når det påvirker din selvtillid i meget høj grad. Det hele bliver så slet ikke nemmere ved, at du har en mor og søster som også kæmper med deres... du HAR faktisk alt mulig grund til at mene, at det du står med i dit liv, er sværere end hvad de fleste andre står med!

Jeg synes, at du i dit brev, trods alt, viser tegn på at du faktisk har et godt selvværd. Selvværd er den værdi du tillægger dig selv og din personlighed – Altså at du f.eks. føler, at du er livet værd, at du har en plads i livet og du har ret til at få det godt og lignende. Selvværd er ofte det som bestemmer, hvor godt man passer på sig selv. Det at du skriver herind og tager dig selv alvorligt og at du har et mål om at have det godt, er lige præcis et tegn på at du passer på dig selv og vil dig selv det bedste. Altså at du har et godt selvværd.
Selvtillid er noget der kan variere (skifter styrke) af hvor man er og hvad man laver. Man kan godt have god selvtillid til een ting og skidt til en anden. Men man kan også godt have en generel dårlig selvtillid til stort set alt.... og det er øv! Selvtillid hænger sammen med, at præstere noget og have tillid til sine egne evner inden for noget bestemt eller flere ting.
Det er en kæmpe styrke og ofte faktisk også mere værd, at have et godt selvværd end god selvtillid. Man skal gerne have begge dele, men de fleste mennesker har bedre eller dårligere selvtillid afhængig af hvad de befinder sig i, og jeg tror faktisk ikke der findes mennesker der har 100% af det hele. Hvis de findes, vil de være virkelig mærkelige og ekstremt selvoptagede. Så meget at de nok ville blive ekskluderet af fællesskabet… Det er svært at have en holdbar selvtillid uden at have et godt selvværd. Men det kan forekomme. Så betyder det bare ofte at selvtilliden nemt kan krakelere. Man kan godt have et godt selvværd uden at have god selvtillid, men selvtillid kan arbejdes nemmere med end selvværd, som er langt mere kompleks (problematisk/indviklet). Så at du har et godt selvværd er virkelig godt. Hvis du forestiller dig et hus, hvor det der gør, at huset er holdbart og kan stå, er fundamentet. Ovenpå det, bliver der bygget vægge og vinduer og tag osv. Som menneske er dit selvværd dit fundament. Det kan man ikke bare skifte ud (ligesom man heller ikke kan ved et hus). Man kan god til dels reparere det, men er fundamentet først itu eller aldrig har været godt, så er det meget svært at få det helt godt igen. Og det påvirker også ofte alt andet (vægge, tag osv.). Din selvtillid kan du forestille dig er som væggene, vinduerne, taget, møblerne osv. i huset. Det er noget der er vigtig at have, men det kan godt rettes på, hvis det er itu eller mangler noget. Der kan eks. skiftes til et nyt vindue. Det kan forstås som, at din selvtillid godt kan ændres på/fixes. Der skal bare hårdt arbejde til og du skal virkelig være indstillet på at lave ændringer i dit tankesystem, for det lyder til at det er det som tricker dig. Det er ikke sikkert, du kan gøre det alene for det er meget svært. Man skal vide hvad der skal til og det er krævende arbejde. Hvad tankesystem er, vil jeg komme ind på senere. Jeg vil faktisk foreslå dig, at ringe til din læge eller skrive en mail dertil om hvordan du har det (ligesom du har skrevet her til) for jeg tror, at i din situation vil det være en rigtig god ide, at få hjælp af en psykolog eller terapeut. Som du beskriver dine problemer, er de så komplekse og omstændelige, at der nok skal ”assistance” på for at du kan opnå dit mål: at få god selvtillid, få lagt mobningen bag dig og se fremad og få styr på dine tanker. Som jeg kan se er du 14 år og har livet foran dig og trods dine problemer kan jeg fornemme, at du dog har en livslyst. Du har lyst til at opleve livet, men du vil bare have det godt! DET kan jeg SÅ meget godt forstå! Og lige præcis der får jeg dyb respekt for dig. Det er dit selvværd der taler og det er en kæmpe styrke at tænke sådan! Den styrke skal du holde ved, for den kan få dig ud af det og videre i livet! Så hold ved det!

Som jeg skrev, vil jeg lige skrive lidt mere om hvad tankesystem egentlig er for noget. Tankesystem er det system din hjerne har opbygget. De reaktionsmønstre den kører efter. F.eks. når du oplever noget bestemt, begynder hjernen at sammenligne med tidligere oplevelser og med, hvordan du reagerede dengang osv. Tankesystemet er dannet ud fra de oplevelser du har og det som har givet mening på daværende tidspunkt. Altså det der har givet mening for din hjerne... Det er den del af din hjerne som vil beskytte dig og give dig bedst mulig tryghed. Beskytterhjernen kan vi kalde den. Det er så ikke altid, at det system beskytter-hjernen opbygger, er rationelt (fornuftigt) eller giver mening, men du skal huske på at uanset hvad den gør, så gør den det for at hjælpe dig. Den vil beskytte dig. Men meget ofte er det den gør omvendt. Den har bygget et irrationelt forsvar op. Den ved ikke bedre. Men det gør du! Og det er det, du skal arbejde med at tage styringen over. Som jeg skriver, kan det være godt at få hjælp fra terapeut eller psykolog, men du kan også allerede nu forsøge med en indsats. Og det kan du gøre ved at overbevise dig selv (din beskytter-hjerne og dens irrationelle forsvar) om, at den ikke behøver bruge energi på at stille sig op. For den er ikke god til det mere. Du har styr på det! Og når der så kommer tanker der er ødelæggende kan du sige du: ”Tak fordi du vil hjælpe mig, men jeg har ikke brug for dig. Du (beskytter-hjernen) gør mere skade end gavn. Jeg vil gøre tingene på en ny måde!”. (find en sætning der passer til dig). Det kan være en god ide at skrive sætningen på en seddel og have den med dig. Det kan være en måde at minde dig selv om, at du har styrken med dig og øve dig i at bruge den i løbet af hverdagens udfordringer. Det kan føles utrygt at træde ud af det vante tankesystem. Det er ukendt og det er i sær beskytter-hjernen der vil kæmpe for at få dig tilbage i det den TROR er trygt: det kendte, men ikke nødvendigvis det mest behagelige. Men der må du huske dig selv på, at du slet heller ikke er tryg eller befinder dig godt i det nuværende tanke-system – det kendte.

Du skriver at du ikke rigtig tør sige så meget til din mor eller søster, fordi de også har det skidt. Den tanke er meget omsorgsfuld af dig og jeg kan forestille mig den ene og alene er for at beskytte din mor og søster. Men på det lange løb - altså med tiden, vil det ikke være nogen form for beskyttelse for nogen. For fortsætter du med, at have det som du har det nu, vil det være endnu svære for din mor og søster at håndtere. Det vil være rigtig godt og effektivt (brugbart) i forhold til, at nå dit mål og komme videre, at få fortalt din mor hvordan du virkelig har det. Du skriver også, at det er som om hun ikke helt forstår. Det kan meget vel være. Bare fordi man selv har haft det skidt betyder ikke, at man forstår alle andre. Du skriver jo så også, at du ikke har fortalt hende alt og så kan det måske være endnu sværere for hende at forstå... Uanset hvad, er jeg sikker på at din mor elsker dig og vil dig det bedste. Tænk hvis du kunne komme ud af det her? Stærk og livsglad? DET vil gøre din mor meget glad, tror du ikke? Så overvej, at fortælle din mor om hvordan du har det og få hende til at hjælpe dig til lægen, så du kan få en tid hos en terapeut eller psykolog. Der er ofte en længe ventetid så det er bare med at stille sig i kø :-)

Jeg håber du kan bruge ovenstående til noget og jeg vil ønske dig alt mulig god vind fremover. Jeg håber virkelig, at du når dine mål og bevarer dit god selvværd :-)

Stort Kram herfra

Mette

Ps: husk at ændring af tankesystem tager meget lang tid og er energikrævende. Og husk, at det kræver at du fejler i ny og næ før du får styr på det. Bare klø på - bliv ved med at prøve - start forfra hvis det nogle dage falder sammen. Op på hesten igen, som man siger. Det værste du kan gøre er IKKE at gøre noget :-)