Hej frustrerede.

Jeg kan virkelig fornemme på dit brev, hvor frusteret du er lige nu, og det kan jeg sagtens forstå, for det lyder virkelig til at du har en hel masse at se til, og ikke føler, at noget i dit liv der lykkedes lige nu. Det må være rigtig hårdt at have den følelse hver dag, og jeg tror at alle ville have det på samme måde som dig, at det er begrænset, hvor meget man kan holde til, før man bryder sammen. Da du skriver om nogle forskellige problemstillinger i dit liv lige nu, så vil jeg forsøge at dele mit svar lidt op.

Din veninde
Det kan være rigtig svært, at starte på en ny skole, hvor man ikke kender nogen, så derfor er det super dejligt, at møde en, som man bare har det godt med. Men det lyder til, at din veninde har afvist dig en del gange, og faktisk holder dig udenfor. Det gør rigtig ondt at blive holdt udenfor, så jeg kan godt forstå, at du er ked af at din veninde behandler dig på den måde. Jeg synes dog, at det er rigtig flot og modigt af dig, at du har fortalt din veninde, hvordan du har det. Det kan være rigtig svært, at skulle gøre sådan noget, men det er den eneste måde at komme videre på, selvom hun ikke reagerede, som man måske kunne have håbet. Du skriver, at din veninde selv har en del at se til og har fået stress, men at du gerne vil hjælpe hende. Jeg synes, at det er rigtig flot af dig, at du gerne vil hjælpe din veninde, selvom hun faktisk har holdt dig udenfor. Det lyder til at du er en rigtig god veninde, som kun vil det bedste for dine venner. Men ud fra hvad du skriver i dit brev, så har du også selv en del at se til, og derfor tænker jeg, at det er vigtigt at du også har fokus på dig selv. Det kan være svært at hjælpe nogen, som selv har det svært, og særligt hvis du gerne vil hjælpe to (din kæreste og veninde) på samme tid. Men det lyder også til, at det var en rigtig god veninde, så selvom hun lidt har afvist dig, så tænker jeg, at du stadig kan skrive eller sige til hende, at selvom I ikke ses så meget nu, så vil du gerne være der for hende, og hjælpe hende så godt du kan. Du kan også vælge at skrive det til hende i et brev, da det ofte kan virke mere personligt, og i den forbindelse kan du også skrive igen, hvordan du har det med, at hun virker så ligeglad med dig. Men samtidig tænker jeg også, at det er op til hende at tage i mod den hjælp du tilbyder. Hvis hun ikke reagerer, så kan det være, at hun har brug for lidt plads til at få det bedre. Det kunne lyde til, at hun måske også har det lidt svært i gymnasiet, og det kan tage lidt tid at falde til, så måske kan det være derfor, at hun har afvist dig. Det kan være svært, at tage afstand til en tidligere god veninde, men det kan måske være sundt for jeres venskab på længere sigt. Måske har I to brug for at lave nogle ting hver for sig? Jeg kan sagtens forstå at det er svært, men jeg kan også forestille mig, at det tager meget energi at skulle finde ud af, hvordan hun kan begynde at gå op i dig igen, så derfor er det måske sundt for dig også at tage lidt afstand til hende.

Din kæreste
Det lyder til, at du er rigtig glad for din kæreste, men at du også er meget bekymret for ham. Både i forhold til hans ulykker, men også i forhold til, hvordan han generelt har det. Jeg kan sagtens forstå, at det er skræmmende, at han har været i to ulykker, og du er bekymret for om der vil ske ham noget. Det er helt forståeligt. Når du bliver bange, og ikke kan koncentrere dig om andet, så kan det være en god idé, at prøve at tænke så rationelt om situationen så muligt. Så når du er bange for om han kører galt, så prøv at tænk på alle de gange, hvor der ikke er sket noget. Prøv at tving dig selv til at tænke på positive ting, at du skal se ham lige straks, og at han er uskadt osv. Selvom det er svært, så prøv alligevel. Det er nemlig rigtig hårdt, at være bekymret hele tiden, og jeg kunne forestille mig, at det kan være svært for dig at lave andet eller tænke på andet, før du ved, at han er sikkert hjemme. Så jeg tænker også, at det kan være en god idé, at du fortæller ham, hvordan du har det. At du faktisk er så bekymret for ham, at du er bange for, at der skal ske ham noget. På længere sigt er det ikke særlig godt, at du har det sådan. Ved at I snakker sammen, så kan det også være at han selv kan reflektere over, om der er noget han selv kan gøre, for at komme mere sikkert frem, så du ikke skal bekymre dig. Måske kan det være en mulighed for ham, at sove hjemme hos sig selv, når han har sene vagter? Eller måske kan i finde frem til en anden løsning.

Du skriver, at du ikke bryder dig om, at han skriver med hende pigen J. Det er helt naturligt i et forhold, at der er nogen af kærestens venner/bekendte, som man ikke bryder sig så meget om, og det er også helt naturligt at blive lidt jaloux, det er helt okay at være, så længe det ikke går udover forholdet. Og jeg kan også godt forstå det, når de skriver meget sammen og sender billeder til hinanden. Igen synes jeg, at det er super flot af dig, at du har sagt det til ham, at du ikke bryder dig om det. Det kan være svært at gøre. Du skriver, at I har været sammen i 4 måneder. Måske vil det være en god idé, at have en samtale om, hvad jeres forventninger eller holdninger er til at I f.eks. skriver med andre med det andet køn/ser andre/sender billeder osv. Det kan faktisk være en god idé, at have en åben samtale om det, for at finde ud af, hvordan hinanden har det med det, så man ikke misforstår noget eller bliver ked af det uden grund. Måske synes han ikke det er slemt at sende billeder og vil også have det fint med, at du gør det til en fyr? Måske vil han ikke have det fint med sidstnævnte, og kan måske se, at han ikke skal sende billeder med hende pigen? Det vil I kunne finde ud af i sådan en samtale.

Selvom han har en masse at se til og selv har det lidt svært, så er det altså helt i orden, at du også har brug for at snakke om nogle ting og have hans støtte. Du skriver, at han ikke har det store overskud, og det er også forståeligt, hvis han har det svært. Men hvis han fortsætter med at have det svært, så vil der ikke være så meget plads til dig og dine følelser i forholdet, og det kan godt være problematisk. Det er vigtigt at et forhold er nogenlunde balanceret dvs. lige meget plads til jer begge. Der kan selvfølgelig være perioder som nu, hvor den ene fylder lidt mere, og det er også i orden, så længe at du også får plads på et tidspunkt. Så jeg tænker lidt, at du godt kan sige til din kæreste, at du godt forstår, at han ikke har så meget overskud, og at du gerne vil hjælpe ham med hans problemer, men at du også har nogle ting, som du gerne vil snakke med ham om, når han er klar. Måske ved han slet ikke, at du har så meget ting, der fylder for dig lige nu? Så jeg tænker lidt, at det vil være en god idé at I sætter jer ned sammen, og snakker alle de her forskellige ting igennem, som fylder meget for jer nu. Og på et tidspunkt, hvor I ikke bliver forstyrret, så I kan have en god lang samtale. Ofte gør det kun et forhold stærkere også at snakke om de ting der er svære, og som kunne være bedre i forholdet. Det kan faktisk også være rigtig hårdt, at være den der skal lægge øre til hans problemer, så derfor tænker jeg også at det er helt i orden, hvis du har brug for at tale med nogen andre om det.

Skolen
Det lyder til at du også har rigtig meget at se til i skolen. Det må være svært at føle, at man skal ligne alle andre, og der ikke er plads til at skille sig ud. Det er så vigtigt, at man har mulighed for at være den man er, og ikke føler at man skal se ud eller gøre som alle andre. Det lyder til, at alle de andre ting, der sker i dit liv lige nu, kommer til udtryk i skolen. Jeg tror, at de fleste ville have svært ved at kunne overskue skolen og vedligeholde sine høje karakterer, når der ikke er plads til at være den man egentlig er, og når man samtidig ikke har så mange venner, der kan bakke op om en. Og når du så også har en del at se til med din kæreste, der har det svært, og din veninde der har afvist dig, så er det altså meget forståeligt, at du føler at du ikke kan overskue noget af det. Det er virkelig også meget at skulle forholde sig til på en gang når man går i 2.g, som bare er et rigtig hårdt år. Samtidig lyder det lidt til, at du har en del forventninger til dig selv i forhold til hvad du skal kunne i skolen - at du skal have høje karakterer, være glad hver dag, have en flot krop osv. Det kan bare være så svært at leve op til. Så jeg tænker, om du kan kigge lidt på de forventninger du har til dig selv og se om der er noget du kan justere? Du skriver f.eks. at du har taget lidt på nu, og det er du ked af. Det er aldrig rart at være utilfreds med din krop. Men måske er det ikke noget, som du har mulighed for at fokusere på lige nu?

Det kunne lyde til, at din krop fortæller dig, at den ikke kan overskue mere lige nu i form af de migræner du lider af. Desværre er det ikke alt man kan kontrollere, og det kan være ubehageligt at opleve, at der sker ting omkring en, som påvirker en så meget, men der ikke er noget man kan gøre. Noget af det bedste som du nok kan gøre lige nu er, at acceptere at der er nogen ting, der er udenfor din kontrol lige nu. Eks. acceptere at din veninde har meget at se til, og har måske ikke plads til dig. Acceptere, at det kan tage lidt tid før dine karakterer bliver bedre. Jeg tror, at det kan være en god idé for dig, at sætte nogle delmål. De kan være lettere at overkomme, og samtidig kan du bryde alle de her store problematikker i dit liv ned i mindre dele. Eks. du vil starte med at lave lektier hver 2. dag. Eller du skal gøre noget hver dag som gør dig glad. Det kan være, hvad som helst. Se et afsnit af en serie du elsker, gå en tur et sted du plejer. Kun fantasien kan sætte grænser. Det vigtigste er lige nu, at du oplever at have lidt succes og medgang, og det kan være de mindste ting der gør det, hvis du vælger at fokusere på det.

Jeg ved godt at det kan være svært at overskue, hvordan du skal finde tiden til at gøre det, der plejer at gøre dig glad. Men det er så vigtigt, at du har fokus på dig selv, for hvis du kun tænker på at hjælpe andre eller at tilfredsstille dem i din klasse ved at være ligesom dem, så tror jeg, at det vil være rigtig hårdt at være dig snart. Du foreslår selv, om du skal snakke med en professionel, og det tænker jeg faktisk kunne være en god idé. Du kan eventuelt starte med at tale med den studievejleder, som er tilknyttet dit gymnasie. Det er altid rigtig godt, at snakke med en om, hvordan man har det. Det kan være så hårdt, at gå med alle de her ting selv. Ellers kan jeg også anbefale dig vores 1-1 chat, hvor du kan få snakket om nogle af de her ting, som fylder meget for dig.

Det er allerede et godt skridt på vejen, at du har skrevet det her brev. Alle mennesker vil opleve perioder i deres liv, som er rigtig hårde og som kan virke rigtig uoverkommelige. Og det kan være svært at klare det alene. Så hvis du ikke føler, at du har en veninde eller måske nogle forældre at snakke med, så tænker jeg at en studievejleder eller en psykolog kan være et godt bud på en hjælp. Husk at du ikke kan klare det hele på en gang. Det kan godt tage lidt tid før du finder ud af, hvad du kan gøre, for at blive glad igen. Men brug lidt tid på at reflektere over, hvad du rent faktisk kan gøre selv, og hvad du ikke har mulighed for at gøre. Måske skriv det ned, så du kan se det for dig. Måske er næste skridt ikke, at du skal have dine 10 og 12 taller igen, men at du får snakket med din kæreste om alle de ting, der fylder for dig lige nu, eller at du får fortalt din veninde, hvordan du har det. Det kan være lettere at fokusere på skolen, når du ikke skal være bekymret for din kæreste. Men det kan godt tage lidt tid før du bliver mere rolig omkring din kæreste, men forhåbentlig vil det hjælpe ved at I taler sammen og er åbne overfor hinanden om, hvordan I begge har det.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar ellers er du altid velkommen til at skrive til os igen. Jeg håber, at du får det bedre snart, og at du kan finde en måde at få lidt overskud tilbage i din hverdag.

Mange hilsner
Pernille