Hej med dig

Det lyder som om, du har haft en del ting at kæmpe med lige for tiden, og som fylder en del for dig. Både det at blive mobbet, at miste nogen venner, som man holder af og at have en syg søster kan være rigtig hårdt. Så det er forståeligt, at du skriver herind og fortæller om det og søger et godt råd. Jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig.

Når man oplever ting, som er hårde, så kan man reagerer både fysisk og psykisk. Så hvis man f.eks. har mange ting at tænke på, så kan man opleve at blive svimmel eller få hovedpine. Det er altså helt forståeligt, at du kan få kvalme og at du mister appetitten, når du står midt i en svær situation. Man kan sige, at det er din krops måde at fortælle dig, at den har det hårdt. Det lyder også til, at du er mere presset nu, end du nogensinde har været, så det er slet ikke mærkeligt, at du reagerer på det.

Du skriver, at du har skadet dig selv på forskellige måder siden 8.klasse, og at du er nået til et punkt, hvor du har brug for at fortælle nogen om det. Først og fremmest skal du have utrolig stor ros for, at du har skrevet til os og taget et stort skridt. Det er virkelig flot. Det er en god ting at kunne mærke, at man har brug for hjælp, og et rigtig vigtigt skidt i forhold til at få det bedre. Så godt gået! I dit brev skriver du, at du skal starte til psykolog og at du overvejer at fortælle han/hun om det. Det lyder umiddelbart som en rigtig god plan. For mange er det en stor hjælp at få snakket om de svære ting og få gode råd og redskaber til at komme ovenpå igen. Du spørger, om psykologen vil sige det videre til dine forældre, hvis du fortæller om det. Det kan jeg godt forstå, at du spørger om, for det kan også være svært at finde ud af. Det er sådan, at psykologen har fuldstændig tavshedspligt og ikke må sige det videre, som I snakker om. I nogle tilfælde kan en psykolog blive nødt til at sige det videre til kommunen, hvis han/hun mener, at der er risiko for, at en person vil være til stor fare for sig selv, og psykologen vurderer at den unge har brug for mere hjælp end psykologen selv kan give. Det lyder dog ikke til, at det er tilfældet med dig. Du kan eventuelt spørge din psykolog omkring tavshedspligten, som noget af det første. Så kan du trygt fortælle det, du har brug for og mod på derefter.

Der findes forskellige hjemmesider og samtalegrupper, som jeg har lyst til at fortælle dig om, hvis du har lyst til/brug for at snakke med nogen helt anonymt. Livslinien er en chat- og telefonrådgivning, for folk som har spørgsmål eller gerne vil snakke om selvskade og selvmord. Derudover har LMS både chatrådgivning og støttegrupper, i København, Odense og Aarhus, for folk, som er eller har været i berøring med selvskade. Til sidst vil jeg nævne en hjemmeside for piger, som hedder girltalk.dk - her kan du skrive med andre piger og stille spørgsmål. Det er sandsynligt, at nogle af pigerne vil kunne genkende din situation, og det kan også være en god måde at få snakket om det på.

Jeg håber, det har givet dig et svar, som du kan bruge til noget. Og ellers skal du have alle de bedste tanker herfra i dit forløb hos psykologen. Jeg håber, det bliver rigtig godt for dig.

De bedste hilsner fra Mai