kondom
kondom
hej CB.
jeg er lige begyndt at have sex, jeg har prøvet det to gange og ingen af gangene gjorde ondt, det var så godt at selv min partner havde mulighed for at komme og det var en fantastisk første gang!!
jeg vil bare lige høre hvornår man ved at kondomet er sprunget? kan man mærke det eller se det eller lign.
håber i kan hjælpe mange tak på forhånd
Hej
Det lyder dejligt at du har haft en rigtig god første gang.
Jeg kan høre, at du er i tvivl i forhold til hvornår man ved om et kondom er sprunget eller ej. Jeg forstår godt at det kan være noget man tænker over og måske bekymrer sig lidt omkring når man er blevet seksuel aktiv. Men jeg tænker, at I ikke vil være i tvivl, hvis kondomet er sprunget, da der vil være en synlig revne eller et hul i kondomet. Det er ikke altid, at det kan mærkes at kondomet springer lige når det sker, og man kan derfor måske først være sikker efter samlejet. I kan også tjekke det ved at undersøge om spermen bliver inden i kondomet, når i slår en knude på for enden, hvis det er løbet ud, kan der være en sprække et sted.
Hvis du har brug for at læse mere om brug af kondom eller andre ting der vedrører sex kan du prøve at kigge på sexliniens hjemmeside, som henvender sig til unge. Du kommer ind på deres side ved at trykke her.
Hilsen fra
Annika