Er det forkert?
Er det forkert?
Hej.
Øhm tror jeg ska starte ud med at sige at jeg biologisk set er født med en piges krop. Har dog aldrig følt mig tilpas i den. Jeg er en dreng i sindet og ønsker en dag at få lavet et kønsskifte. Jeg ved jeg er aseksuel (har os haft sex for at se om det bare var et stadie. Det er det ik) grunden til at jeg ved dette er efter aldrig at have følte nogen seksuel tiltrækning af nogen art. Da jeg var barn og folk begyndte at snakke om hvordan folk fra den andet køn var lækre jeg forstod det ikke. Jeg kan i dag godt se hvis en person er pæn eller sådan noget har bare ikke den samme seksuelle tiltrækning som andre. Min mor siger det er okay men hende og min far bliver ved med at sige jeg skal finde en mand og få børn med selv om de ved jeg selv opfatter mig som en dreng/mand. Jeg forstår det ikke da jeg ikke har lagt skjul på hvem jeg er over for dem. Er det forkert af mig over være mig. Skal jeg virkelig finde en mand slå mig ned med ham og få børn selv om jeg havde den krop jeg er født i og at jeg ikke ønsker børn og et fast forhold. Jeg ønsker egentlig kun en hund et hus og et fast arbejde. Er det forkert ikke at ønske det andet?
Hjælp føler mig fanget i min families drøm om en perfekt datter!
Hej med dig!
Hvor er det sejt, at du tør lytte til dig selv og acceptere den du er! Det er vildt flot af dig, at du er ærlig og åben omkring hvem du er overfor din familie og overfor dig selv. Du spørger om det er forkert og til det er mit klare svar NEJ. Det er helt i orden at være sig selv - også selvom det betyder at man ikke drømmer om en mand og selvom man drømmer om selv at blive den dreng, man i sindet føler sig som. Jeg har stor respekt for at du tør være dig selv!
Det er meget forskelligt hvad man drømmer om som menneske. Nogle drømmer om hus, ægtefælle og børn, mens andre drømmer om en stor karriere. Andre igen drømmer måske noget helt tredje. At du drømmer om hus og fast arbejde er en helt i orden drøm og man kan sagtens blive lykkelig sådan. Faktisk tror jeg det er helt essentielt, at man tør følge sin egen drøm og sin egen mavefornemmelse, for at man kan blive lykkelig.
Jeg synes det lyder til, at dig og dine forældre er gode til at snakke om tingene. Det er dejligt at høre. Du skriver, at din mor har sagt at det er okay, at du ønsker at blive en dreng og at du er aseksuel. Det er så vigtigt, at man har opbakning til at følge sin drøm, for selvom man skal lytte til sin egen mavefornemmelse, så er det altid rart at have andre mennesker i sit liv, der accepterer, støtter og respekterer ens valg og beslutninger. Jeg kan sagtens forstå, at det sår en tvivl i dig, at din far synes du skal finde en mand og få børn, men der kan være mange grunde til at han siger sådan. Det betyder ikke nødvendigvis at han ikke lytter til hvad du fortæller ham. Måske har han svært ved at forstå det eller måske er han bange for at det bliver et hårdt liv for dig. Forældre vil for det meste deres børn det bedste, så han siger sikkert sådan af den bedste mening. Måske kunne det være en ide for dig at snakke med ham om det - sådan rigtigt. Simpelthen sige til ham, at du ikke forstår hvorfor han kan sige sådan når du nu har sagt at du ønsker at blive en mand og ikke leve sammen med en anden mand eller kvinde. Det kan være I får en god snak om hvordan I begge har det og måske åbner han op for hvorfor han siger som han gør. Selvom det kan være en svær samtale, så tror jeg det kunne bringe jer tættere på hinanden og måske skabe en større forståelse for hinanden. Måske har du det bedst hvis din mor også er der, og det er helt fint, så længe I får snakket det igennem. Jeg skriver sådan, fordi det lyder til, at I har et godt forhold til hinanden, hvor I kan snakke om alting og har respekt for hinanden, og det er en rigtig god ting, som giver dig mulighed for at snakke med dem om alle dine tanker, hvilket jeg synes er en rigtig god ide!
Du skriver, at du føler dig fanget i dine forældres drøm om en perfekt datter. Som jeg skrev tidligere, så tror jeg det er meget vigtigt, at man tør følge sin EGEN drøm og ikke andres drømme på ens vegne, for at man kan blive glad for ens liv. Måske er det også noget du skal snakke med dien forældre om. Fortælle dem, at når de siger sådan som de gør, så oplever du, at de forventer du er på den måde (som den perfekte datter) og det er ikke den person du er. Måske har de ikke tænkt på hvordan det opfattes fra din side af?
Jeg håber du kan bruge mit svar!
De bedste hilsner Astrid