Hej med dig!

Det kan være rigtig svært at være ked af det når man egentlig synes at det hele kører for en. Du skriver, at du har det nemt i skolen, du har gode venner og en sød kæreste, men at du alligevel bliver rigtig ked af det når du er alene om natten. Jeg kan godt forstå hvis det gør dig forskrækket at der er så stor forskel mellem hvordan du har det om dagen og hvordan du har det om natten, men du er ikke den eneste der føler, at alting kører for dig og samtidig være rigtig ked af det. Jeg kan ikke fortælle dig hvad der er galt alene ud fra dit brev, men jeg vil meget gerne skrive et svar til dig som jeg håber du kan bruge!

Det lyder som om du gør dig mange tanker når det bliver aften/nat, som gør dig rigtig ked af det. Det er helt normalt, at der kan komme mange tanker når man ligger og skal til at sove fordi der pludselig er ro til at tænke alt det man ikke har haft tid til i løbet af dagen.

Selvom det er rigtig dejligt at høre, at din kæreste er god til at passe på dig og at han gør det nemmere for dig at komme igennem natten, så er det også vigtigt at du selv lærer at hjælpe dig selv, hvis man kan sige det sådan. Det lyder til, at det er noget indeni dig, der gør at du bliver ked af det. Så er det også vigtigt at det er noget du arbejder for at få styr på så du kan få lov at få det bedre og blive gladere. Det har du fortjent! Det kan godt være hårdt at skulle få det bedre når man har det dårligt, men processen er også en del af det, der gør en stærkere! Så selvom det er hårdt er det kampen værd, fordi man bliver et stærkere og gladere menneske på den anden side.

Du skriver, at en psykolog er helt udelukket og at den eneste du føler dig tryg ved at snakke med er din kæreste. Jeg håber at du finder modet til at snakke med flere end ham om det. Måske kan du i løbet af denne måned tænke over hvem du kan snakke med. Så kan du jo snakke med din kæreste om det når I ses igen og høre hvad han synes om det. Måske vil han hjælpe dig med at få det sagt. Det kan være rart at have flere at snakke med, så man ikke står helt alene når den anden er på ferie eller ikke har mulighed for at snakke. Giver det mening for dig?
Hvis du vælger at fortælle det til dine forældre vil de også kunne hjælpe dig i hverdagen til at få det bedre og til at blive glad igen. Det synes jeg kunne være en god ide. De ville sikkert blive glade for at du havde lyst til og mod på at snakke med dem om det og jeg er sikker på at de gerne vil hjælpe dig! Du skriver også i dit brev, at du har gode venner. Måske kunne det være en ide at snakke med dem om det. Det kan være de også har oplevet noget lignende eller selv har noget de kunne tænke sig at fortælle, som de synes er svært. På den måde kan I hjælpe hinanden.

Det er modigt og sundt at spørge om hjælp og det beviser at man tager sig selv seriøst og tager ansvar for sit liv. Det er sejt.

Jeg håber alt det bedste for dig!

De bedste hilsner Astrid