Hej med dig!

Det lyder til, at du er igennem nogle svære perioder i dit liv og at der er mange tanker i dit hovede. Det må være hårdt både selv at have det svært og samtidig have en far, der også har det rigtig svært. Jeg kan godt forstå hvis det påvirker dit syn på alkohol, at du ser hvad det gør ved din far. Jeg vil dele mine tanker om det herunder:

Du skriver ikke så meget om hvad det var der skete siden dit syn på alkohol ændredes - måske ved du det ikke helt præcist selv? Måske er det fordi du har det rigtig svært og er trist?
Du spørger om det er ALT for tidligt at begynde at drikke og til det vil jeg sige, at det er meget forskelligt hvornår man føler sig klar til det. Der er mange unge på din alder som har prøvet at drikke. Der er ikke i sig selv noget i vejen for, at man prøver at smage lidt alkohol og måske drikker en øl eller to til en fest. Det, der gør mig lidt bekymret er, at jeg får en fornemmelse af, at du ikke helt synes du har kontrol over det eller måske handler det om at du er bange for at miste kontrollen over det? Det er vigtigt at man gør det der føles rigtigt for en og at man ikke gør det fordi man føler man bør eller for at få det bedre. Alkohol kan godt gøre en mere glad og knap så bekymret, men det er ikke en holdbar og langvarig løsning på ens problemer. Faktisk kan det blive endnu et problem for en, hvis ikke man kan styre det.

Du skriver også, at din kæreste ikke har det godt med at du drikker. Det lyder til at I snakkede lidt om det inden festivalen, men måske kan det være en god ide at snakke lidt mere med ham om hvordan I begge har det med alkohol og med at hinanden drikker det. Det lyder i hvert fald til, at han er bekymret for dig. Det kan være det kan gøre det lettere hvis I får snakket ud om det med hinanden?

Du skriver du ikke helt ved hvordan du selv har det med det. Du er på en måde skuffet, men så alligevel ikke. Det lyder til at du ikke helt kan mærke hvordan du har det med det.
Måske er det en god ide at bruge noget tid på at mærke godt efter hvorfor du har lyst til at drikke? Det kan godt være svært at finde ud af ens mavefornemmelse, men det lyder til at gøre dig rigtig forvirret. Jeg kan godt forstå du er bange for om du kan finde på at drikke for at blive glad. Når man har det virkelig skidt så kan man godt være tilbøjelig til at gøre noget der skal gøre en i bedre humør, fx. at drikke. Men som sagt så er det ikke en holdbar løsning. Faktisk kan det ligefrem forværre hvordan man har det, fordi alkohol nogle gange kan fremme hvad man føler, og hvis det er noget negativt, så kan man få det endnu værre. Når du skriver at du i går havde lyst til at drike bare for at føle den glæde som du følte sidst, så synes jeg det er rigtig godt at du er opmærksom på om det er den rigtige grund til at drikke eller om det er en måde at flygte fra hvordan du har det?

Du skriver også, at det er som om det er en anden indeni dig, der bestemmer, at du skal drikke. Jeg kan godt forstå det gør dig bekymret og sætter nogle tanker igang. Du skriver ikke om det føles som en stemme i dit hovede eller om det mere føles som et stort behov, der skaber en masse tanker om det, eller måske noget helt tredje. Uanset hvad lyder det til, at du ikke helt føler du selv har kontrol over det. Jeg kan godt forstå hvis du har det svært med det. Det kan være vigtigt at føle man kan kontrollere ens egne handlinger og valg.

I forhold til, at du stadig følte dig glad dagen efter, så kan det godt være at du stadig var påvirket af alkoholen. Derfor kan det være, at du først fik tømmermænd om natten og derfor havde ondt over det hele. Jeg kan selvfølgelig ikke vide om det var sådan det hængte sammen, men det kan lyde sådan.

Hvis du har brug for at snakke om det så har cyberhus en rigtig god 1-1chat, hvor man kan snakke helt anonymt med en voksen rådgiver om de tanker og følelser der fylder hos en. Det kan være det var noget for dig? Du kan finde chatten her.

Jeg vil ønske dig alt det bedste fremover og håber at du kan bruge mit svar!

Med venlig hilsen Astrid