ja...
ja...
hej. Jeg er en pige på 14 år. okaY i får Hele historien fra starten. Ikk at i ska' bruge den til noget. Men det er lettere hvis jeg skriver det hele. Det starter med at jeg går (har gået) til karate i Aalborg karate klub. men nu er jeg flyttet helt til køge.. Jeg ska' starte til en helt anden stilart inde for karate.. Det er self pisse nederen. Men det værste ved det hele, er at jeg havde/har de bedste venner inde i aalborgs karate klub. og en kæreste... Oven i alt det har jeg også kæmpet hårdt for at blive god, for jeg går vildt meget op i karaten. Jeg har lige fået gult bælte.
nå 2 spørgsmål.
1: hvordan holder jeg kontakten til mine venner inde i klubben? Det er fordi: mange af dem går lige så meget op i det som mig, og er dermed IKKE lad os mødes i byen en dag mennesker :( og det er jo ikke så fedt. For når jeg skal starte til en anden stilart betyder det jo at jeg ikke kan komme og træne med Aalborg karate klub engang imellem. Hvis der fx er en karate weekend... kan self holde kontakten med dem over det sociale. Men... :(
2: ja Aldså... Min kæreste har fået sagt til sin mor at vi er sammen. Hun syntes jeg er rigtig sød, men har sagt til ham at hun ikke syntes at vores forhold vil kunne fungere når vi bor så langt fra hiananden.. Og har dermed fået ham til at tvivle. Jeg er sikker på at hendes mening med det er, at hun ikk vil have han ender med at blive såret. Men jeg ved jo at det kan fungere. Og det ved mine forældre også. Og vi er vand til at kører langt! For vi har venner meget tæt på aalborg. Hvordan beviser jeg over for hans forældre, næste gang jeg er hjemme ved ham, at vi sagtens kan klikke. Ps; hans mor har sagt at det er fordi vi ikke bare lige kan ses. Men vi kan Skype osv.. Det er ik det samme, men vi kan være sammen i weekenderne og såden.. Kom med tips! Jeg er ved at gå ned.. Hva skal jeg gøre han er mit et og alt! :-(
Hej med dig.
Tak for dit brev her til Cyberhus, jeg vil prøve at besvare dine spørgsmål så godt jeg kan:
1) Jeg kan godt forstå, at det er hårdt for dig at flytte til Køge, når du har nogle rigtig gode venner og en kæreste i Aalborg. Jeg kan også sagtens følge dig i, at det er lidt surt, at du ikke kan træne i Aalborg længere, fordi du kommer til at dyrke en anden stilart. Er det noget du er sikker på, at du ikke kan? Nu kender jeg ikke så meget til karate, men når nu du har gået i Aalborg og dyrket den stilart de har der, før du flyttede, kan det så ikke lade sig gøre at vende tilbage og træne sammen med dem i Aalborg? (så kender du jo træningen)
Hvis det ikke kan, så tror jeg, at du er inde på noget, når du selv foreslår at I kan holde kontakten over det sociale (facebook, telefon, skype etc.). Selvom I ikke længere kommer til at dyrke den samme form for karate, så tænker jeg stadig, at I har meget tilfælles? Måske kan I snakke om de forskellige stilarter der er indenfor karate og hvad I bedst kan lide? Du kan måske fortælle om det nye sted i Køge og om, hvordan det hele er der? Jeg er også ret sikker på, at I har talt om andet end karate og det kan I jo sagtens fortsætte med?
2) Du fortæller også, at det er svært for dig med din kæreste, fordi hans mor ikke synes jeres forhold kan fungere over lang afstand. Jeg kan godt forstå, at du synes den holdning er svær, når din kæreste betyder rigtig meget for dig. Måske vil det kræve, at I får lov til at se tiden an? Det lyder som om, at du næsten lige er flyttet - så derfor kan jeg godt forstå, at du, din kæreste og din kærestes mor tænker over afstanden og hvordan det vil blive. Det lyder ikke til, at nogle af jer har svaret på det endnu, så derfor synes jeg I skal se tiden an. Hvis du kan mærke på din kæreste, at han tænker meget (og måske bekymrer sig meget for det) - kan det være en god idé at snakke med ham om det. Måske kan du fortælle, at du godt ved hvordan hans mor tænker om det, men at du gerne vil give det en chance? Du kan også spørge ham, hvad han synes og måske komme med forslag til, hvordan I så kan holde kontakten i hverdagen. Her kan du jo foreslå Skype, facebook, SMS, telefonopkald osv? Som du også er inde på kan I ses i weekenderne, og selvom det jo ikke er det samme, som at ses i hverdagene - synes jeg, at I skal give det chancen og se tiden an. Sagt på den anden måde, så synes jeg ikke hans mor skal bestemme det, for det lyder ikke til, at I selv har mærket/følt/set hvordan det hele bliver.
Jeg håber du fik svar på dine spørgsmål.
De bedste hilsner, Signe