Kære pige, 

Tak for dit brev her til Cyberhus. Det er rigtig flot, at du skriver hertil, så du ikke går helt alene med dine tanker. Det kan være en rigtig god idé, at få sat lidt ord på sine tanker og følelser, som du gør det nu. Det er ofte en god start på, at få det bedre, når man fortæller nogle om, hvordan man har det.

Når du fortæller, at du gennemsnitlig græder 2 timer om dagen, så giver det mig et indtryk af, at du må have det svært. Det er meget at græde så længe hver eneste dag og det er der ingen der fortjener. Derfor vil jeg forsøge, om jeg kan give dig nogle råd med på vejen, så du kan begynde at få det bedre igen.

Du fortæller ikke, hvorfor du begyndte at græde, da du så pigerne fra din klasse. Du fortæller, at de aldrig har gjort dig noget og at du bliver ked af det, hvis folk stiller dig nogle spørgsmål, hvor du ikke ved hvad du skal svare. Samtidig fortæller du også, at du ikke bryder dig om at være sammen med nogle og helst vil være alene. Når du fortæller sådan, så kommer jeg til at tænke på - om du mon altid har haft det sådan, at du bedst kan lide at være alene? Måske har du - måske er det først noget der er kommet de seneste par år?

Det er meget forskelligt, hvordan vi mennesker er og hvor meget vi har lyst til at være alene. Nogle slapper bedst af i deres eget selskab, mens andre bliver i godt humør, får ny energi og har det allerbedst, når de er i selskab med andre. Jeg kan høre på dig, at du har det bedst alene - og det er også helt okay et langt stykke hen ad vejen. Der hvor jeg tænker, at det kan blive problematisk er, når du slet ikke har lysten til at være sammen med andre. På den måde, kommer du til at isolere dig selv. Det kan godt blive svært for dig i fremtiden, hvis du ikke er vant til at være sammen med nogle. I dit fremtidige liv, vil du komme til at skulle være sammen med andre mennesker. Det kan fx være, at du kommer til at bo på et kollegie, får et fritidsjob eller begynder på et studie, hvor der er meget gruppearbejde.

Det lyder som om, at du nervøs for at være socialt sammen med andre. Det er faktisk helt naturligt, at være nervøs for hvad andre tænker om en, og for nogle kan det også være en overvindelse at tage kontakt og snakke med andre mennesker - særligt hvis det er nogle, som man ikke kender så godt. Det virker til, at din mor gerne har ville hjælpe dig med at få det nemmere i andres selskab, da hun inviterede pigerne fra din klasse hjem til jer. Jeg kan sagtens forstå, at det var svært for dig, for det lyder ikke til, at du selv havde været med i aftalen. Måske kan du, din mor og din lærerinde lave en aftale, hvor I taler det hele igennem, sådan at du fortæller dem, hvorden du havde det den dag og hvad pigernes besøg gjorde ved dig? Så kan I måske også snakke om, hvad I istedet kan gøre for, at du lærer pigerne fra din klasse stille og roligt bedre at kende?

Du fortæller, at du skærer dig og kommer til at bløde af det - og så har du brug for nogle at snakke med. Som du sikkert ved, er det ikke en særlig god måde, at komme væk fra sine problemer på. Måske du kan tage fat i din læge, så I sammen kan snakke om, hvordan du istedet kan tackle din usikkerhed og frustration? Det kan også være, at du kan snakke med din lærerinde? Ellers er du meget velkommen på Cyberhus' 1-1 chat. Her sidder voksne, som meget gerne vil lytte til dig og hjælpe dig godt videre, hvis du har brug for det. Der findes også en forening, som hedder LMS (Landsforeningen for selskade). De er dygtige og meget interesserede i at hjælpe dig, hvis du har selskadende adfærd. Hvis du har mod på det, kan du se en liste over deres rådgivninger, som ligger i forskellige dele af landet her. 

Det lyder bestemt heller ikke rart, at din mor truer med at slå dig og fortæller dig, at du ikke må komme med på ferie, hvis ikke du stopper med at græde. Det er ikke iorden. Det kan være svært at være vidne til sådanne trusler og det bør stoppes, så du kan få det bedre. Hvis du har lyst til det, er du også meget velkommen til at snakke om det, du oplever hjemme hos din mor sammen med en voksen fra Cyberhus' chat (som jeg henviste til tidligere). Ellers findes der en forening som hedder 'Bryd Tavsheden'. Det er en forening som arbejder med psykisk og fysisk vold i danske familier. De har både en chat, en brevkasse og en telefon og du får linket til deres hjemmeside her.

Til sidst spørger du, hvad du kan gøre for at få dig selv til at forsvinde. Her kan jeg kun sige, at jeg bestemt ikke synes, at du skal gøre noget for at få dig selv til at forsvinde. Du skal istedet gøre mere af det, som du er igang med nu, nemlig at fortælle nogle om dine problemer, så du kan få den rette hjælp, få det bedre og komme godt videre med dit liv. Jeg tror på dig og synes du er godt på vej.

De bedset hilsner, Signe