Ved ikke hvad jeg skal gøre..

brevkassespørgsmål

Ved ikke hvad jeg skal gøre..

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 8 år 12 måneder siden

Hej

 

Der er virkelig al for mange ting. de ramler sammen og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre, føler jeg er ved at eksplodere indeni.

Jeg har et dårligt forhold til mine forældre, specielt min mor. Hun har slået mig flere gange igennem min opvækst, har flere gange haft raserianfald. På mit 6. klasses klassebillede har jeg et sår på min næse fra at hun har banket min dør op i mit hoved fordi jeg lukkede hende ude fra mit værelse. Vores bil har en bule fordi min mor ville køre fra mig, jeg stilte jeg foran, hun ville køre ind i mig, og jeg fik skubbet bilen ind i en sten.. Hun har også forstuvet min nakke og meget mere..

Vi har haft hjælp fra kommunen før, men det stoppede da jeg startede på efterskole. Jeg er glad for at være på min efterskole, for første gang i mange år har jeg nu også venner omkring mig. Jeg har aldrig rigtig haft venner og blev mobbet og holdt ude af klassen fra 1.- 6. klasse, og da jeg flyttede skole i 7. kunne jeg bare slet ikke være med fordi miljøet i klassen var helt anderledes.

Jeg stoler ikke på nogle, slet ikke mig selv.

For et par måneder siden brød jeg fuldstændig sammen, var lige kommet 'hjem'/tilbage på skolen efter en weekend hjemme, min roomie var ikke kommet tilbage. Min bedste ven kom over og blev der hele natten, passede på mig og holdt om mig. Vi endte også med at have sex om morgenen, og eftersom dette ikke var planlagt (vi er nogle gange liidt mere end venner, men det påvirker ikke vores venskab fordi vi begge ved vi ikke er intra i hinanden på andre måder end venskab) havde vi ikke noget med.. Samme eftermiddag til vi til byen og købte en pille, og jeg tog den da der var gået ca. 7 timer. Men den har ikke virket, jeg har stadig ikke fået min mens? Jeg tager til lægen og får det undersøgt på tirsdag, men jeg er virkelig bange for at blive testet positiv. Ikke fordi jeg er bange for at blive gravid, men fordi jeg ikke føler mig helt stabil er jeg ikke sikker på hvordan jeg skal håntere det. Jeg vil ikke have barnet, men jeg er bange for jeg ikke kan håntere en abort. Og jeg er menneskesky, asocial. Jeg er bange for lægen.. Og så kan jeg ikke sige det til mine forældre. De ved ikke engang jeg er seksuelt aktiv? Jeg er faktisk ret sikker på de ikke engang tror det. Men jeg ved også at hvis jeg nu siger det vil det gå ud over min bedste ven, og det ønsker jeg ikke for alt i verden! Og de vil også tro det er ham, også selvom jeg ikke fortæller hvem det var med..
Min mor vil gå amok på mig. Hun vik rase ud, hun vil slå. Og hun vil bruge det imod mig ligesom alle mine andre svagheder. Jeg tør ikke sige noget til mine forældre mere, sidst jeg fortalte dem noget var det min manglende lyst til mad, og lige siden har min mor brugt det som et våben imod mig i skænderier (Vi skændes i alle weekender og ferier jeg er hjemme, og nogle gange også over telefon imens jeg er på skolen), Og når jeg ikke har lyst til mad, ikke lige er sulten, så svarer hun tilbage at det er jo også fordi jeg sulter mig selv.. Men det gør jeg ikke? Jeg har bare ikke lyst til mad.
Jeg tør heller ikke fortælle mine forældre at jeg cutter. Det begyndte jeg på et par dage efter den nat.. Siden der har jeg heller ikke turdet være alene. der var en hel uge hvor min roomie var hjemme, syg, her lavede jeg natterend over til min bedste ven hver nat og sov der fordi jeg ikke turde være alene. Kan heller ikke forklare problemet til mine lærere fordi de bare vil sige det videre til mine forældre. Og er også bange for at lægen vil sige det, at jeg cutter og måske er gravid, hvis han opdager det? Er virkelig bange.

 

Jeg ved bare slet ikke hvad jeg skal gøre. Min bedste ven ved alt, han kender mine tanker, han ved hvad jeg gør. Tidligere idag ringede jeg til ham fordi jeg havde lyst til at skade mig selv, han hjælper.

Men jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre, vil ikke have hjælp, vil ikke have kommunen blandet ind i det igen. Og fordi jeg er så bange for mennesker tør jeg heller ikke lade andre helt ind, det var svært nok at stole på min bedste ven.. Fordi jeg er så bange for at kunne stole på folk, tør ikke at stole på folk.

 

Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Hej med dig

Det lyder som om, du er nået til et punkt, hvor du er ret fyldt af forskellige ting, og det er forståeligt. Ud fra det, du skriver, har det sikkert ikke altid været særlig nemt at være dig, både mht din mor og din klasse, hvor du blev mobbet. Det er fuldstændig forståeligt, at det simpelthen er blevet for meget for dig, og det hele er ramlet sammen. Jeg har delt mit svar op i de forskellige emner, som jeg er stødt på i dit spørgsmål.

Din mor/barndom

Det lyder bestemt ikke rart, at din mor har slået dig og på andre måder skadet dig. Jeg kan godt forstå, at du er påvirket af det..også selvom det lyder til at gå bedre nu, hvor du er på efterskole. Du skal vide, at det slet ikke er iorden at behandle sine børn på den måde. Det ved du sikkert allerede, og det lyder godt at I har haft samarbejde med kommunen. Når man har oplevet eller oplever at blive fysisk eller psykisk skadet af sin forælder kan der være rigtig mange tanker, som går igennem hovedet på en. Det kan også være, du synes det kunne være rart at have mulighed for at snakke med voksne, hvis du pludselig står i en ubehagelig situation eller har svære tanker. Du skal vide, at du altid er velkommen på vores 1-1chat, hvor du kan læsse af eller få vejledning. Jeg kan også anbefale hjemmesiden brydtavsheden.dk, hvor man kan chatte og få vejledning om lige præcis vold i familien.

Din ven/graviditet

Det er godt at høre, at du trives på efterskolen og har fået mange venner der. Og hvor dejligt at du har fået en ven, som du er tryg ved. Det lyder som om, I har det rigtig godt sammen, dig og din bedste ven. Det kan sagtens være lidt svært at finde ud af kun at opføre sig som venner. Især hvis man fysisk er tæt på hinanden, kan der opstå en stemning, hvor man har lyst til mere. Derfor er der slet ikke noget mærkeligt ved, at I havde sex, selvom I kun tænker på jeres forhold som venskabeligt. Men det er selvfølgelig ikke så rart for dig, at du nu skal gå og være nervøs og bekymret for, om du er gravid.

Nu er det ved at være nogle dage siden, du sendte dit spørgsmål herind, og det kan være, du allerede har fundet ud af noget omkring det eller har fået din menstruation nu. Dét at den ikke er kommet endnu betyder nemlig ikke nødvendigvis at du er gravid - den kan være forsinket af forskellige grunde. Blandt andet hvis man er stresset eller bekymret, og det lyder som om, du har meget at tænke på. Men det er en rigtig god ide at tage til lægen, hvis man er i tvivl om, om man er gravid. Man kan nemlig desværre ikke være 100% sikker på at en fortrydelsespille virker, også selvom man har taget indenfor de 24 timer, som det anbefales. Det kan hurtigt og nemt testes derhenne.

Du skriver, at du er bange for at du ikke er stabil nok til at få et barn. Det er også en stor mundfuld at skulle forholde sig til lige pludselig. På en enkelt nat er det kommet tæt på, og det kan godt være rigtig skræmmende - selv folk, som føler sig helt klar til at blive forældre, kan være nervøs for, om de vil gøre de godt. Så din bekymring er ikke unormal. Med din baggrund kan der være ting, som spøger indeni og som det kan være godt at få snakket om, inden man skal forholde sig til et lille menneske. Hvis det er sådan, du har det, så er der mulighed for at snakke med en psykolog - din læge kan henvise dig, sådan at det kan gøres lidt billigere. Det kan være en måde at blive klædt på og få talt ud.  Derudover kan det være rigtig befriende at snakke med nogen om, ligesom du har din ven. Hvis du har mod på det, kan du fortsætte med at fortælle ham om de tanker, du har.  Jeg vil anbefale dig at mærke efter, hvad du vil have det bedst med.

At snakke med dine forældre

Du skriver, at du ikke ikke tør fortælle dine forældre, at du er seksuelt aktiv og at du cutter. Det er forståeligt, at det kan være grænseoverskridende at fortælle sine forældre om ting, som man ikke har lyst til at de skal vide. Selvom man ved, at de selv har været unge og ikke har været perfekte selv, så er det ikke en nem samtale. Hvis du er gravid, så vil dine forældre opdage det på et tidspunkt, og derfor vil lige præcis det  være godt at kunne snakke med dem om. Der er forskellige ting, som måske kan gøre det nemmere, f.eks. at skrive et brev eller en mail/sms til dem på forhånd, så man ikke behøver stå ansigt til ansigt, når man skal sige det. Det kan også være, man kan sige det imens man laver mad eller dækker bord. Så kan man kigge ned i bordet eller på maden, i stedet for at skulle kigge på dem. Det kan være, du vil have mod på at gøre noget i den stil eller selv har en helt tredje ide.

Der kan også være ting, som f.eks. at du cutter, som du måske slet ikke har mod på at fortælle dine forældre om noget endnu, og det er også helt fair. Jeg vil anbefale dig at snakke med nogen om det, sådan at du kan få hjælp. Cutting er umiddelbart en nem måde at håndtere uoverskuelige situationer eller følelser. Det er noget, som kan starte uskyldigt ud, men som kan blive rigtig farligt, så det er vigtigt, at du får noget hjælp og lærer at håndterer dine følelser på en sund måde. Måske er første skridt at snakke med nogen, som du ikke kender - det kan være befriende og trygt, at kunne læsse af og være anonym, ligesom du har været her i brevkassen. Der er mulighed for at man kan chatte, sms'e eller ringe anonymt f.eks. på livslinjen.dk, som blandt andet fokuserer på selvskade. Lige pludselig kan det være, at du får mod på at snakke med en lærer eller dine forældre. Jeg vil anbefale dig at tage et skridt ad gangen og tage det hele i dit eget tempo - det er den bedste måde at komme igennem svære situationer/perioder.

Jeg vil slutte af med at sige, at jeg håber, du kommer godt igennem det hele og at nogle ting falder lidt på plads for dig. Du ønskes i hvert fald alt det bedste herfra.

Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program