Hej du

Sikke en hård omgang, du har været ude i. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er rigtig hårdt at være dig lige nu. Du skriver, at du har "ramt bunden", og jeg kan godt forstå, at det fylder meget for dig, at du har det skidt. Jeg vil rose dig meget for at have skrevet herind igen, for det kræver mod at fortælle om sine tanker og følelser - også selvom man har gjort det før. Så godt gået!

Du beskriver, hvordan din kæreste voldtog dig og var voldelig, og det er bestemt en svær situation at stå i. Det lyder som om, du har det rigtig svært med, at du ikke opdagede noget før, hvor forkert det var. Det er forståeligt, at du tænker sådan, men samtidig vil jeg sige, at det bare er virkelig svært at se, når man står i situationen. Der kan man ikke se det store billede, og at man vil få det bedre af at slå op. Det er også helt naturligt, at man, som du, vil beskytte den person, som man holder af. Kærligheden til den anden kan overskygge de dårlige ting, der sker. Faktisk er der mange, som bliver sammen med en voldelig partner, netop fordi de elsker dem så højt. Du forelskede dig i den person, han var, når han ikke slog dig, og det er helt naturligt - sådan var han jo også ind imellem. Du føler dig klam og er sur på dig selv, og det er en helt naturlig reaktion - men husk, at du handlede sådan som det er allermest naturligt at gøre, og som rigtig mange i samme situation kan nikke genkendende til.

Når man oplever så voldsomme ting i sit liv, som du har gjort, så er det naturligt at man reagerer på det. Det sætter sine spor i livet at du har oplevet en kæreste, som slog og voldtog dig, og det kan komme til at påvirke dig meget bagefter. Du skriver, at du bliver vred og ked af det over selv små ting, og at du blandt andet har indtaget alkohol, stoffer og piller. Det kan være et ubevidst forsøg på at dulme smerten, hvilket er en helt forståelig reaktion. Der er mange, som oplever at have lyst til at "glemme sorgerne", så det er du slet ikke ene om. Men jeg tænker, at du egentlig godt ved, at det ikke er en god måde at håndtere problemerne på - det fornemmer jeg i dit brev. Hvis du stadig kæmper med alkohol og stoffer, og godt kunne bruge en snak om det, så kan jeg anbefale dig at logge på netstof.dk, hvor der sidder folk klar til en samtale om det.  

Du beskriver, at du oplever selvskade og selvmordstanker, og det kan man kalde en slags "forsvarsmekanisme" mod en presset situation. Selvskade er en måde at overdøve en psykisk smerte med en fysisk smerte. Det er en løsning, som nogle tyer til, når det virkelig brænder på og man simpelthen ikke orker mere. Det er ikke altid, man selv vælger det - det kan ske ved et tilfælde. Og efterhånden som man gør det, kan man blive afhængig af den "lettende" følelse, det giver. Du skriver, at du gerne vil have hjælp, og det siger mig, at du nok godt ved, at selvskade er et "quick-fix", som ikke er en god løsning i længden. Ved at du har skrevet herind og at du har lyst til at der skal ske noget, har du taget det første tunge skridt på vejen mod at få det bedre. Super godt! Jeg vil opfordre dig til at tage forbi din læge og få undersøgt, hvilken hjælp, der vil være den bedste for dig lige nu. Derudover kan jeg anbefale dig at kontakte Livslinjen eller Psykiatrifonden, hvor du anonymt kan snakke med nogen om om selvmordstankerne og selvskaden. De vil også kunne sende dig godt videre mod at få hjælp til det. Er der en dag, hvor du er i tvivl om, om du kunne finde på at skade dig selv alvorligt, så hold dig ikke tilbage fra at ringe til lægevagten eller psykiatrisk skadestue i din by.

I forhold til din frygt for, hvad folk tænker om dig i din by, så er det meget forståeligt, at du kan være bange for det. Du skriver blandt andet, at du er bange for at de ser dig som hende "stikkeren" og at du ikke har lyst til at blive set som en "syg person". Vi mennesker har en tendens til at frygte andres dom, og i virkeligheden handler det rigtig meget om vores egen dom. Det, vi inderst inde tænker om os selv eller de forventninger, vi har til os selv. Men det er slet ikke sikkert, at andre tænker det samme. Jeg får lyst til at opfordre dig til at skrive ned, hvad de/du ellers kunne tænke - af gode ting. I stedet for "stikkeren" kunne det være "hende, der var modig nok til at sige fra" og i stedet for en "syg person" kunne det være "en, som gør noget godt for sig selv". 

Generelt kan jeg anbefale dig, at skrive gode ting ned hver dag. Ting, som sker elller noget, du kan lide. Det kan være et smil fra en person i bussen eller din yndlingssang i radioen. Prøv at lægge mærke til de gode ting i din hverdag, store og små. Det kan også være personer, som du møder i løbet af dagen. Hvis du har en særlig dårlig dag, kan du tage listen frem og læse de gode ting op for dig selv. Motion er også en ting, som kan gøre mere, end man lige tror. Når man motionerer frigiver man nemlig lykkehormoner i hjernen.

Denne periode er hård, og du kan måske ikke se meget andet end mørke i dit liv, men lyset kan komme til at skinne igen. Det lyder til, at du har nogle gode forældre, som ønsker dig det bedste, så du har en rigtig god støtte i dem. Jeg vil ønske dig held og lykke på vejen imod en lysere fremtid end den, du kan se lige nu.

Mai