Ondt i skamlæber
Ondt i skamlæber
hej cyberhus jeg har 2 spørgsmål
1) ved ikke helt om det er her jeg skal spørge... men altså når jeg har min menstruation (har den ikke så tit og den er meget uregelmæssig da jeg træner 5-6 gange om ugen) men når jeg så har det, får jeg nogen gange ondt i mine skamlæber eller deromkring, jeg har ikke sagt det til min mor, og har ikke rigtig lyst til at gå til lægen , så håber jeg kan få svar her.
i begyndelsen troede jeg bare det var menstruations smerter, men det plejer ikke og være så langt nede.
2) jeg er en fint veludviklet pige bruger A skål og nok snart B. men altså jeg har læst at man skal kigge på sin krop, og såden noget for ligesom at lære den bedre at kende, så det ville jeg gøre. da jeg nåede til mine bryster lagde jeg mærke til at jeg havde små knopper rundt om vorten (mest på højre men også lidt på venstre) troede til at starte med at det var normalt, men daa jeg kom til træning, så jeg at ingen af de andrre piger havde det. så jeg prøvede ligesom at kigge nærmere på det, da jeg syntes det lignede hudorme eller bumser (bortset fra man kunne se gule ting i) ville jeg prøve at presse dem, og der kom noget vidt ud, som jeg tror er hudorme. er det normalt fordi at selvom jeg presser dem som gør lidt ondt, så kommer de bare igen/ går aldrig væk. er det normalt?
Hejsa
Tak for dine spørgsmål :-) Her kan du spørge om det meste og jeg skal forsøge at svare, så godt som muligt. Siden du skriver herind, er det jo noget, der bekymrer dig.
1) Smerter for neden under menstruation
Som jeg forstår det er smerten der kun, når du har menstruation og ikke i de uger, der går imellem og jeg svarer derfor på den baggrund. Der kan være flere årsager.
- Det kan være en irritation/reaktion på de bind du bruger. Så prøv at skifte til et andet mærke, evt. se om nogen af dem er allergi-venlige.
- I løbet af en måned ændres din hormonbalance og udløser at du får menstruation. Denne hormonændring kan også påvirke slimhinden forneden både indvendigt og på skamlæberne. Det betyder at de bakterier, der normalt harmløse måske kan give infektion med hævelse og ømhed i den periode du har menstruation.
I første omgang vil jeg anbefale, at skifte bind hyppigt, så det ikke bliver for varmt og fugtigt (hver 3.-4.time), bruger du tampon skal den også skiftes hyppigt. Derudover kan du vaske dig med intimsæbe fx fra Vivag, det er generelt vigtigt, at det er en intimsæbe, så der ikke bliver skabt unødig irritation. Man kan også få nogle stikpiller til at stikke op i forneden som hjælper på at opretholde den naturlige balance.
- Nu ved jeg ikke, hvilken slags motion du dyrker, men cykler du meget kan det også være trykker på sadlen, der giver hævelse og ømhed.
Hvis ovenstående ikke hjælper vil det være en god idé at gå til læge, hvis det er en infektion kan det være nødvendigt, at skulle have behandling for det.
2) Knopper på brystvorterne
Alle bryster har små "knopper" rundt om brystvorten - det er helt normalt.
Det er små talgkirtler, de er opkaldt efter en irer og kaldes Montgomery'ske kirtler. De kommer til gavn hos kvinder, der ammer, da de danner olieagtigt væske/fedtstof, der beskytter området, som barnet sutter på. Altså de har en mening, selvom de du ikke har brug for dem endnu. Derfor skal du helst lade dem være, begynder man først at trykke på dem bliver de ømme og forstørrede og der kan hvis du er uheldig gå infektion i dem.
Jeg håber du kan bruge mit svar. Er der noget du er i tvivl om, er du velkommen til at spørge igen.
Mange hilsner
Eva