Vil det hjælpe?

brevkassespørgsmål

Vil det hjælpe?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 3 måneder siden

Jeg kunne godt tænke mig en trænet krop. Jeg har spillet håndbold i mange år, og det har selvfølgelig gjort jeg har okay muskler, men de er ikke tydelige, hvordan kan jeg få tydelige muskler? tænker selv det vel er det "fedt" der nu sidder der skal væk også bare massere af træning, men vil gerne vide mere om det. Og hvordan jeg kan få det gjort uden motionscentre. Jeg er 16 år, vejer 54.5 og er 165.

 

Svar: 

Hej med dig 

Det lyder som om at du allerede har en trænet krop og at du har okay med muskler, men at du ikke kan se dem, og det er det der er problemet: At du godt ville have nogle mere markerede muskler. Grunden til at du ikke kan se dine muskler skyldes det fedtlag der ligger mellem musklerne og din hud. For at få markerede muskler, skal du arbejde med at fjerne dette fedtlag. Faktisk er vægttab det der primært skal til for at opnå markerede muskler. Den mest effektive kur består dog af vægttab kombineret med mere motion. Når man ønsker at opnå vægttab så skal fokus primært ligge på at indtage færre kalorier, frem for at forbrænde flere kalorier. Faktisk kan man sige, at 80% af indsatsen skal handle om at spise mindre og 20% af indsatsen om at motionere mere.

Jeg vil derfor råde dig til at gøre 3 ting: 

Først og fremmest: Se på hvad du spiser og drikker, og find noget du kan udelade, eller noget du kan bytte ud med et mere kalorielet alternativ. Husk også at spis grønt og groft dagligt.
Husk også at få noget morgenmad og 2-3 mellemmåltider ud over de 3 større daglige måltider. Det kan lyde lidt paradoksalt at kostindsatsen – som jo skal fylde 80% af din indsats – ikke handler om begrænse antallet af måltiderne. Du skal gå efter, at det samlede energiindtag du skal have på en dag skal være lavere og bestå af mere grønt og groft, men det skal ikke være på bekostning af færre måltider.  

Dernæst: Få lavet noget fedtforbrændende træning, hvor du træner hele kroppen (Løb, cykling, svømning – men håndbold er også fint) ved så høj puls som muligt i så lang tid som muligt, gerne i kombination med styrketræning – også for hele kroppen. Gerne 1-1½ times træning, 2-3 gange ugentligt.

Til sidst: Se om du kan hæve mængden af fysisk aktivitet ved at være mere aktiv i det daglige: Brug cyklen som transportmiddel, brug trappen, gå en tur.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Venlig hilsen Anne

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program