Lærer.. crush på mig?!?!

brevkassespørgsmål

Lærer.. crush på mig?!?!

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 år 4 måneder siden

Okay.. Alle piger, og måske også drenge, har prøvet at have et crush på en lærer.. Og det har jeg selvfølgelig også.. Men nu tror jeg det er onmvendt?

I dag skulle vi have vikar, og jeg er normalt ikke særlig glad for at have vikar, fordi de ikke kender os, vores faglighed eller vores måder at gøre tingene på, og i dag var jeg ikke mere positiv omkring det. Så kommer der en virkelig ung fyr ind, som faktisk ser ret godt ud, men normalt hænger et godt udseende og en god hjerne jo ikke helt sammen, så det gjorde ikke min dag bedre at han var pæn. Og han går ind af døren og kigger direkte ¨på mig og vi snakker lidt om hvad vi plejer at lave i timen og han præsenterer sig. Dagen går så lidt, og hver gang vi laver opgaver osv. sidder han ovre hos mig, og kunne forstå det hvis jeg enten havde svært ved det, eller ikke lå højt i faglighed, men ligger altså rigtig godt og forstod alt.. Hver gang de andre skulle have hjælp, så gik han derover og kom tilbage, og jeg mener, der er altså et kæmpe lærerbord og en virkelig god stol.. Men fint nok! Så grinte vi lidt over det i frikvarteret, fordi jeg var selvfølgelig ikke den eneste der havde set det.. Vi skulle have ham hele dagen, skal lige siges, fordi vores lærere er på kursus.. I hvert frikvarter kom han over til mig og sprugte så "nå, hva så? fortæl lidt om dig selv" og kiggede på mig, og mine veninder ville gerne have mig udenfor, så de hev bare i mig, og jeg ville være høflig og snakke med ham, og så snakkede jeg lidt med ham, så fik først intet frikvarter og bagefter kun 10 minutter.. Så i timen efter skulle vi snakke om noget med danske traditioner, og der kom 1. maj så på banen, og så gik han over til mig og spurgte om jeg ikke ville skrive om første maj, fordi vi skulle skrive om en ting hver, og det ville jeg selvfølgelig gerne. Så kom han over, "Du ligner a typen der fejrer 1. maj i parken? Kommer du næste år, så lad og lige ses derinde! Jeg skal nok købe lidt sprut så".. og forvirret, men alkohol-elskende som jeg er, så svarede jeg at jeg kom næste år, og så svarede han "Okay, så er det en aftale!" og blinkede og bed sig i læben.. Og hvis det var en hvilken som helst anden lærer, så havde jeg grint, men der var fuld seriøsitet over ham.. Så gik der lidt tid og vi skulle hente nogle plastikkrus, fordi vi skulle lave noget med tyngdekraften, og gik så forbi ham, fordi han stod i døråbningen, og så satte han armen op så man ikke kunne gå forbi, og grinte jo bare lidt af det, men han tog ikke rigtig armen ned, han stod bare med sine virkelig pæne øjne og kiggede på mig, og de 10(?) sekunder føltes bare som en evighed.. Og vi var alene i rummet, fordi de andre stod ude foran døren.. Og så lagde han armen om mig, og tog den først ned i sekundet han åbnede døren.. og ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.. Skal have ham hele ugen.. Og han er virkelig pæn, sød og klog.. Så stod det til mig, så var der jo sket lidt mere, men ved jo godt man ikke må være sammen med sin lærer, så gjorde ikke noget! Men hvis hele ugen går sådan.. Så ved jeg ikke hvor længe jeg kan klare det..

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan sagtens forstå, hvor svært det må være for dig: En lækker fyr lægger an på dig, men som samtidig er din lærer!
Det er meget modent af dig at skrive, at du godt ved at man ikke må være sammen med sin lærer, men han gør det ikke nemt for dig, når han opfører sig på sådan en måde over for dig.

Først og fremmest er det ulovligt for både lærere og trænere af alle slags at indlede forhold til sine elever. Derfor har din vikar ikke gjort noget ulovligt, men hans opførsel er ikke særlig passende over for dig, når han skal undervise dig hele ugen.
Nu ved jeg ikke, hvor gammel han er, og om jeres alder passer nogenlunde sammen. Man kan nemlig godt blive ansat som ung som vikar på skoler som et slags studiejob. Så måske skal han ikke arbejde på skolen for altid? Måske du kan spørge oppe på kontoret, hvor lang tid I skal have ham som vikar, og om han er fastansat på skolen.

Hvis han kun er på skolen i kort tid for at undervise jer, mens jeres lærere er på kursus, så behøver du ikke gå og tænke på, at det varer ved for evigt.
Hvis han til gengæld skal arbejde der i længere tid, synes jeg, at du skal fortælle ham, at du synes, han virker sød, men at du gerne vil have, at han stopper med at holde om dig og flirte med dig, fordi det må man ikke, når man er lærer og elev. Hvis du er bange for, at han blievr sur på dig, kan du måske snakke med en voksen, du føler dig tryg ved omkring oplevelsen i skolen, eller du kan have dine veninder med som vidne.
Jeg ved godt, at det er svært at sige fra, især når han virker som en sød, klog og pæn fyr, men husk på, at det han har gang i ikke er særlig okay, selvom det hele virker lidt spændende.

Hvis det nu fortsætter, så er der jo konsekvenser for jer begge, så derfor er det jo bedst for både dig og din vikar, at det bør stoppe nu.
Hvis det fortsætter, kommer det jo til at gå udover din skolegang, og det ville være så ærgeligt, hvis du hele tiden skulle miste koncentrationen på grund af ham og blive dårligere i skolen.
Set fra din vikars synsvinkel så kan det i sidste ende betyde, at han kan gå hen og miste jobbet, hvis det ender med at I er sammen. Det ville være synd for jer begge, og derfor er det en god ide allerede at få stoppet det her nu, så det ikke udvikler sig.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og finder en løsning. Ha det godt!

Kærlig hilsen Mette

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program