manglende livslyst

brevkassespørgsmål

manglende livslyst

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 7 måneder siden

Sagen er den, at jeg er løbet fuldstændig tør for livslyst. Har altid været enorm udafvendt, velbegavet og generelt bare et eksemplarisk teenager-barn.

Mit liv står stille her for tiden. Jeg er startet i 1.g og er langt fra på bølgelænge med dem fra min klasse. Jeg er blevet skrevet op til et andet gymnasium hvor jeg ligger nr. 10 på ventelisten, så det kan godt ske jeg først får en plads engang i 2.g. Ligenu er alt der holder min livsgnist kørende, tanken om at komme væk fra den skole.  Jeg lever meget i min egen fantasy-world, hvor jeg digter illusioner om et godt liv - et lykkeligt liv som jeg engang havde. Føler mig konstant ensom og misforstået og, at jeg sjældent får muligheden for at udtrykke mig oprigtigt. I gym opretholder jeg en facade, hvor det er en konstant anstrengelse, at være en del af et intolerant fællesskab - som jeg ikke engang ønsker, at være en del af. Jeg er fuldstændig drenet når jeg kommer hjem. Er konstant på nippet til at tude, og selvmordstanker er en del af den daglige rytme. Snakkede med min mor om det, hun var ualmindelig forarget over at jeg blot nævnte ordet selvmord. Det er enormt egoistisk er jeg godt klar over, har selv haft en ven som begik selvmord. Men ligenu, lever jeg egentlig mit liv for min min tætteste familie- og venner. Og hvad satan er et liv værd når man ikke kan leve det for sig selv? Ingenting. Jeg kommer fra en familiebaggrund med en del depressioner, en mor som var indlagt på psyc, og en far som har været fraværende en stor del af mit liv. Jeg har taget 8 kilo på, og er begyndt at kradse huller overalt på min krop. Blevet asocial og enooormt doven. Bare det, at sidde at skrive det her ligenu virker psykisk udkørende. Jeg kunne virkelig godt bruge en psykolog. Ved ikke om jeg kan kalde det her en depression, har haft det sådan her den sidste 1,5 måned. Hvor jeg dog længtes efter at føle oprigtig glæde og, at have det sjovt. Min mor føler sig enorm magtesløs, og jeg har da længe prøvet at virke glad og problemfri, for at gøre hende glad. Håber da det hjælper hende. Min mor har prøvet at tage mig med på ture, men får vilde angstandfald hvor jeg hiver efter vejret og bare skal hjem med det samme. Det ikke engang fordi jeg har det så skrækkeligt, bliver jo hverken mobbet eller noget. Det alt sammen psykisk.

Forventer langt fra noget konkret svar - tror efterhånden det ret umuligt. Men tak fordi du tog dig tid til at læse det! ... Kærlige hilsen mig som har et spinkelt håb om et råd

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Svar: 

Kære dig.

Ud fra dit brev, kan jeg sagtens forstå, hvorfor du synes, at dit liv er ekstra hårdt for tiden.
Det må være rigtig svært at holde en facade hele dagen i skolen, så andre ikke kan se, hvor ulykkelig og ensom du er lige nu.
Jeg vil starte med at rose dig for, at du har snakket med din mor om det hele. Det er så bare lidt ærgeligt, at hun ikke helt forstår, hvordan du egentlig går rundt og har det.
Derfor er det bare ekstra flot og så sejt, at du har valgt at skrive et brev herind, for det kan sagtens være det første skridt på vej mod et bedre liv.

Jeg har valgt at dele mit svar op i nogle overskrifter, så det hele bliver mere overskueligt for dig.

Skolen og den falske facade:
Det er altid svært at starte et nyt sted, for så skal man bruge en masse energi på at lære nye mennesker at kende og det nye sted at kende.
Det kan godt være ekstra hårdt, hvis man i forvejen har det lidt svært.
Det gør det ikke nemmere, at man slet ikke er på bølgelængde med de nye klassekammerater, eller føler at man ikke bliver hørt.
Det er rent faktisk for at beskytte dig selv, at du begynder at opretholde en facade mod de andre og drømmer dig hen i den her fantasy-world, hvor alt bare er dejligt.
På den måde slipper du for at føle dig ked af det hele tiden, men fordi, det er noget kroppen hele tiden skal arbejde på, bliver du træt rent psykisk.
Det er også grunden til, at du er så træt og mangler alt din energi, når du kommer hjem fra skole.
Du skriver, at du allerede har ansøgt om at komme ind på et andet gymnasium, men at det måske først bliver muligt til næste skoleår.
Har du nogensinde overvejet, om gymnasiet er det rette sted for dig?
Når man går i folkeskolen, hører man typisk kun lærerene snakke om at gymnasiet er det bedste sted, når man skal uddanne sig videre. Men rent faktisk findes der også rigtig mange andre muligheder.
Nu ved jeg ikke, hvad dine fremtidsønsker er i forhold til arbejde, men der er også andre muligheder som Handelsskolen (HG), teknisk skole, handelsgymnasium (HTX) og teknisk gymnasium (HTX). Det kunne ske, at den type uddannelse var mere et sted, hvor du kunne føle dig hjemme og være dig selv. Har du undersøgt nogle af de muligheder?
Det er i hvertfald ikke særlig sundt for dig at gå rundt et helt år og spille lykkelig og ligeglad i skolen. Det er en for stor anstrengelse for dig, og så vil du få svært ved at få det bedre.
En rigtig god ide kan være at snakke med studievejlederen, som er tilknyttet dit gymnasium. Han/hun kan hjælpe dig med at finde et sted, hvor du føler dig godt tilpas, og hvor du har det bedre med de mennesker, der går der. På den måde er der en mulighed for at få startet et nyt kapitel i dit liv, som er vejen til et lykkeligere liv.

Selvmordstanker og at kradse huller i kroppen:
Rigtig mange unge mennesker har eller har haft selvmordstanker. Der er slet ikke noget unormalt i at have selvmordstanker, og det er langt de færreste tanker, der rent faktisk fører en konkret handling med sig. Selvmordstankerne fortæller blot, at du lige nu har det dårligt, og trænger til at få lidt hjælp til at få det godt igen. Det er du allerede på vej til, ved at skrive herind til os.
Det lyder til, at du selv har oplevet selvmord tæt inde på livet, og at du godt ved, at det langt fra er den bedste løsning på ens problemer.
Du lyder til at være en fornuftig og sød pige, der rent faktisk ønsker at blive glad og have det sjovt igen. Hvis man tager selvmord, fjerner man selvfølgelig alt ens smerte og ulykke for altid, men man kommer samtidig heller aldrig til at opleve at være glad igen, at grine, at være elsket og have det helt vildt sjovt. Derfor er der heldigvis rigtig mange andre metoder, så man kan få det godt igen.

Du nævner også, at du er begyndt at kradse huller i din krop, som er en måde at skade sig selv på. Rigtig mange unge skærer og kradser i sig selv, for at fjerne den smerte, de oplever psykisk.
Det virker lige nu som den bedste og eneste løsning på at få det lidt bedre, men der findes andre måder at få det godt på. Lige nu føler du et stort kaos, og at dit liv er en stor omgang rod, hvor du kun lever det for din familie og venner. Det handler derfor om, at få skabt en orden i det her rod. Det kan være rigtig svært at gøre alene, og jeg tror også, at det vil være en god ide at begynde hos en psykolog, som du selv foreslår. Det skriver jeg mere om under næste afsnit. Hvis du gerne vil læse mere om selvskade, kan du bruge linket HER.

At være psykisk træt og at få hjælp hos en psykolog:
Jeg synes slet ikke, at det er så underligt, at du føler dig psykisk træt og nedkørt. Både i skolen og overfor din mor spiller du glad og lykkelig - for at gøre dem glade.
Du tilpasser og indretter din krop og liv efter andre i stedet for at vise, hvem der gemmer sig bag facaden - altså hvordan du i virkeligheden har det.
Det er hårdt hele tiden at skulle være "en anden," og i det skjulte længes efter en løsning, et håb og en lille solstråle, der kan hjælpe én på vej. Nogle gange kommer løsningerne ikke altid så nemt til én, og man må selv opsøge dem, for at komme videre.
Blot ved at snakke med din mor og sende brevet til os, er du igang med at finde den rette løsning for dig: Hvordan du kommer videre og får skabt en glad pige igen.
Du nævner selv, at en psykolog kunne være en god måde, at få den rette hjælp på.
Hos psykologen kan du fortælle og snakke om alt det der brænder indeni dig, og alt hvad du går og tænker over og har det svært med. Sammen snakker I om, hvordan du kan få skabt en orden i dit liv, så du bliver lykkelig igen.
På mange gymnasier er der ansat psykologer, som skolen kan hjælpe én med at få booket tider hos. Ellers kan du snakke med en voksen, du føler dig tryg ved (for eksempel en gammel lærer, en fra familien, en venindes mor), om han/hun ikke vil hjælpe dig med at få kontakt til en psykolog.

I nogle større byer som i fx Århus er der også mulighed for gratis rådgivning, og hvor man kan få hjælp til alle sine problemer. Her kan man komme uanmeldt i åbningstiden eller ringe og booke en tid i forvejen.  Klik HER for linket til én af mulighederne kaldet Gallo.

Du er også altid velkommen til at skrive til vores chat. Her sidder der voksne, der er klar på at lytte til, hvad du har på hjertet. Chatten finder du HER.

Så mine bedste råd til dig er at få snakket med en studievejleder, få kontaktet en psykolog, og så er det vigtigt for mig at fortælle, at de ting, du oplever og går igennem lige nu, er det, som gør dig så træt, magtesløs og doven. Det er helt normalt. Du lyder som en sej pige, der er godt på vej til at få det bedre.

Jeg håber, at du kan bruge mine svar og ønsker dig al mulig held og lykke fremover.

Kærlig hilsen Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program