Hej med dig

Det er rigtig hårdt, når man skal undvære sin kæreste i lang tid. Og især når man er vant til at se hinanden ofte. Så jeg forstår godt, du er fortvivlet. Men jeg tror, det er en god beslutning, du har taget om at prøve at kæmpe for forholdet. I kan jo altid give det en chance og så se, hvad der sker.

Det næste års tid kommer der helt sikkert til at ske en masse i din kærestes liv. Han får nye venner, en masse oplevelser og en helt anderledes hverdag. Jeg forstår godt, hvis det kommer til at blive svært for dig. Så derfor er det vigtigt, du også sørger for, at der kommer til at ske noget i dit liv. Ventetiden bliver nemlig især hård, hvis du hele tiden sidder og venter på, han svarer på dine beskeder, eller hvis du tæller dage til, I skal ses. For han har helt sikkert rigtig travlt med en masse ting på efterskolen, så han har måske ikke tid til at kontakte dig så ofte, som du er vant til. Også selvom han gerne vil. Og derudover er det heller ikke sikkert, han må. Nogle efterskoler har nemlig nogle lidt strenge regler omkring telefon- og internettid. Så jeg vil råde dig til at lave aftaler med dine venner, måske gå til noget i din fritid, bruge god tid på dine lektier eller hygge dig med din familie. Der er mange muligheder. Men det er vigtigt, du har noget at lave, så du ikke kommer til at sidde for meget og tænke på ham og måske ender med at blive jaloux over, at han har det sjovt og møder mange nye mennesker.

Men når det er sagt, så er det selvfølgelig også vigtigt, at I sørger for at holde kontakten ved lige. Det er nemlig en anden ting, der nogle gange sker, når kærestepar skal undvære hinanden i længere tid. Man får meget forskellige hverdage, og pludselig begynder man at glemme at skrive eller ringe til hinanden. Så I må prøve at skrive sammen så meget, det er muligt. I kan måske aftale, at I skal ringe sammen en gang om ugen. Ellers kan I aftale, at I skal skrive sammen mindst en gang om dagen. Der må I prøve at snakke om, hvad der passer bedst. Du kan også overraske ham ved at sende et sødt brev. I brevet kan du sende en lille ting med, der minder dig om jer. Du kan også prøve at arrangere med efterskolen, at du kan få lov til at komme derop en dag og besøge ham. Måske kan du gøre det som en overraskelse. Sådan nogle overraskelser kan være sjove. Og ellers er det vigtigt, at I får lavet nogle aftaler om at ses, når han er hjemme. For han skal sikkert også se nogle af sine gamle venner og sin familie, når han er hjemme i ferier og weekender. Så det er med at få lavet nogle aftaler. I kan både lave aftaler om bare at skulle være sammen derhjemme, men I kan også aftale at lave noget sjovt, som at tage i biografen eller svømmehallen. Igen kan du arrangere det som en overraskelse, til når han kommer hjem.

Men ellers er der ikke så meget andet end at prøve at holde ventetiden ud. Det bliver helt sikkert hårdt, især her i starten. Men hvis det kan hjælpe, må du tænke på, at der er andre, der har klaret det før jer. Og så kan I sikkert også. Nogle mennesker lever jo i forhold, hvor de bor langt væk fra hinanden permanent. Og ellers kan I se det lidt som en prøve for jeres forhold. Hvis I kan klare det her, kan I klare mange ting.

I må have held og lykke med det hele. Jeg håber, det kommer til at gå godt, og at ventetiden ikke bliver alt for lang. Og husk nu på at dit liv også skal gå videre, imens han er afsted.

De bedste hilsner fra Ditte