Elsker ham så meget men..........

brevkassespørgsmål

Elsker ham så meget men..........

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 10 år 4 måneder siden

Hej alle jer der ude!!! det er første gang jeg bruger brevkassens så jeg håber at jeg for lidt hjælp. Her for nylig kom mig og min eks sammen igen efter at havet en pause på 2 måneder og før det har vi været sammen i 1 år, og jeg holder vildt meget af ham men her den seneste tid har han givet udtryk for at han gerne vil mere end bare holde i hånden og kysse og her forleden spurte han mig over SMS om vi kunne have sex!!!! Jeg elsker ham meget højt men.... Altså jeg vil gerne og jeg føler mig ikke presset og han har altid lyttet til mig men det der med  (det er lidt akavet) at hans "i ved nok hvad" skal ind i min " i ved nok hvad" det virker altså lidt overdrevet men jeg vil gerne bare ligge og putte lidt og måske være,halv nøgne og komme lidt tæt på hinanden;) men hvordan siger jeg nej til ham?! Jeg vil ikke ødelægge vores forhold!! Please HJÆLP!!!!!k

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå at du tænker meget over hvad du skal gøre, når du ikke føler dig klar til at have sex endnu. Jeg synes det er rigtig godt at du venter til at du er klar, for jeg synes ikke at det er en god ide at have sex når du kun er 12 år. Når man er så ung som dig, så er man stadig ikke fysisk udviklet og moden til at have sex. Kroppen er simpelthen slet ikke klar og det er hovedet heller ikke. Når man skal have sex er det vigtigt at man er helt klar, fordi der kan ske en masse med ens følelser og tanker som man slet ikke havde tænkt over inden.

Jeg synes du skal fortælle din kæreste at du gerne vil vente og sige at du gerne vil hygge og putte med ham indtil du er klar. Det er helt i orden at der går lang tid og de fleste venter faktisk til de er 15-16 år med at have sex, fordi det først er der de føler sig klar.

Vi har lige modtaget et lignende brev fra en anden ung, som du kan læse HER.

Jeg håber du får sagt nej til din kæreste og at I kan fortsætte med at hygge jer sammen, uden sex.

Venlig hilsen Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program