Mærker på benet

brevkassespørgsmål

Mærker på benet

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 10 år 6 måneder siden

Hej!

Jeg har et lille spørgsmål. Forleden kløede jeg mig voldsomt på mine ben, da jeg senere kommer hjem og skifter tøj ser jeg at der er kommet omkring 7 prikker på mit ene lår. Jeg ved godt det er ubetydeligt, men er det ligner at der er noget der er sprunget - altså sådan blod, men under huden? Kan det ske bare fordi jeg kløede mig på lårene? 

Svar: 

Hej med dig

Du har kløet dig voldsomt på låret, og der er nu kommet 7 prikker på dit ene lår. Jeg vil forsøge at svare dig, så godt jeg kan.

Det er svært for mig at sige, om prikkerne er kommet, fordi du kløede - eller fordi det startede med at klø, da prikkerne kom.

Nogen gange hvis man klør voldsomt på huden, kan der godt komme et blåt mærke eller røde prikker. Jeg tænker på, hvordan du har det i dag og om prikkerne stadig klør? Hvis du stadig har prikkerne og de klør, synes jeg, at du skal gå til din læge og få det undersøgt nærmere.

Omvendt hvis prikkerne er gået væk igen og ikke klør, så er det nok, som du spørger om: At prikkerne kom fordi du kløede.

Jeg håber, at jeg har besvaret dit spørgsmål.

Mvh. Jens

Jenss billede
Jens har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program