Kære du

Jeg kan høre at du er en pige der har det svært og som går rundt og har mange forskellige slags følelser og tanker. Når man har det som dig, er det vigtigt at bede om hjælp, lige præcis som du har gjort ved at skrive dette brev til brevkassen. Det er første skridt mod at få det bedre og jeg vil forsøge at give dig nogle ideer til hvordan du kan tage endnu flere skridt mod at blive den glade teenagepige du fortjener at være. 

Jeg kan godt forstå at du synes det er svært at føle dig alene. Man kan godt føle sig svigtet hvis man føler at ens veninde ikke overholder aftaler, især når du føler at det kan få store konsekvenser for dig. Jeg tænker på om du mon har fortalt din veninde om hvordan du har det, hvis hun kommer for sent? Nogle gange kan man nemlig godt komme til at tænke at andre gør noget med vilje, men i virkeligheden har de slet ikke tænkt over det. Samtidig kan alle blive forsinket en gang imellem og det kan man desværre ikke rigtigt ændre på. Det kan være at du selv kunne prøve at komme 10 min senere end I har aftalt, så kan det være at det passer og så er det ikke altid dig der venter på hende. 

Jeg synes at det lyder som en rigtig god ide at starte til cykling, både landevejscykling og mountainbike. Når man som dig kan mærke at det nogengange kan være svært at være meget social, så er det rigtig fint at finde den sportgren der passer bedst til en. Jeg tænker at cykling både kan være noget man gør alene og også med andre. Men i lige præcis den sport fordyber man sig ofte i cyklingen og hvis man er sammen med andre, er det mens man cykler ved siden af hinanden, og så kan det måske virke lidt mindre skræmmende. På den måde kan cykling måske blive en måde hvor du kan øve dig i at være en smule social uden at det bliver for meget, for så kan du jo bare cykle fra de andre.

Når man har det svært kan man godt få lyst til at komme væk fra smerten. Bare forsvinde, så tankerne ikke skal fylde så meget indeni mere. Men jeg synes ikke at det er en løsning, for når først man er væk, kan man ikke fortryde og komme tilbage. Du skal dog vide at alle mennesker en gang i mellem kan få de her slags tanker, når livet er lidt ekstra hårdt at være i. Det er altså ikke en unaturlig følelse, men et udtryk for at det er svært at være dig lige nu. Det er ikke meningen at du skal gå rundt og have de her følelser alene og jeg tænker derfor på om du kunne forestille dig at dele de her tanker med nogen? Det kan være dine forældre, en lærer, en venindes mor eller en helt fjerde voksen som du rigtig godt kan lide og føler dig tryg ved. Ved at fortælle andre om det der gør ondt indeni kommer det til at fylde lidt mindre og selvom smerten måske ikke forsvinder med det samme, er det rart at dele det der er svært med andre. Hvis du ikke kan komme tanke om en tryg voksen eller bare har lyst til at snakke med en voksen du ikke kender, er du også velkommen i vores chatrådgivning. Den er åben tirsdag, onsdag og torsdag aften mellem 18-22.

Jeg håber du fik de svar du søgte og at du kan finde endnu mere styrke frem indeni dig selv, så du snart kan få det bedre igen.

Kærlig hilsen Marianne