Er det en dum ide?

brevkassespørgsmål

Er det en dum ide?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 11 år 1 uge siden

Hej Cyberhus.

Jeg skriver angående om, at jeg har et form for dilemma, som jeg ikke rigtigt selv kan finde ud af. Jeg har mine mundtlige eksamener om ca. 2 uger, hvor den første er den 10 juni(En tirsdag) - Lige nu har jeg fået læseferie, og vil selvfølgelig forberede mig så godt, som jeg nu kan.

Men dilemmaet er så, at jeg er blevet 'inviteret' ned til Wien, Østrig, af én jeg kender, som bor dernede. Hun har inviteret mig, fordi der bliver holdt en form for Convention(Konvention?) i Wien, hvor en af mine yndlings skuespillere også vil komme til den, for at skrive autografer. Men Convention(Konventionen?) bliver holdt i weekenden lige før min første mundtlige eksamen, så jeg er bange for, om det ville dumt af mig at tage ned til Østrig fra torsdag d. 5 juni til søndag d. 8 juni?

Jeg går i en specialklasse, så jeg har derfor også en kontakt person knyttet til mig, og jeg er bange for at fortælle hende, at jeg måske tager til Østrig i weekenden før min mundtlige eksamen. Det gør mig nærmest helt dårlig, bare at tænke på at fortælle hende det, for jeg kan næsten se for mig, hvordan hendes reaktion vil være.

Jeg håber at du/I kan hjælpe mig med mit dilemma; om jeg skulle fortælle min kontakt person, at jeg måske tager til Østrig. Og om det overhovedet er en dum ide generalt, at rejse lige før en eksamen, og jeg måske bare skulle blive hjemme i stedet for.

Og jeg undskylder, hvis det er den forkerte brevkasse, jeg har skrevet dette til.

Kh.
Sophie

Svar: 

Hej Sophie

Jeg kan godt forstå at du er forvirret og ikke ved hvordan du skal løse dit dilemma i forhold til om du skal blive hjemme, forbedre dig og læse til din første mundtlige eksamen eller rejse og tage til konventionen i Wien, som ligger få dage inden din eksamen. Det er normalt at befinde sig i den slags situationer. Det er en af de situationer som man som elev på folkeskolen og som studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser kan havne i. Nogle gange handler det om at prioritere hvad der er vigtigst. Det er ikke alle der prioritere ens og det er forskelligt fra person til person hvad man synes er vigtigt for en. Mange vælger skole og lektier over alt andet og andre vælger og synes det omvendte. 

Du skriver at du har din første mundtlige eksamen d. 10 juni og turen starter d. 5 og slutter d. 8 juni. Jeg kan se at der er lidt over en uge til d. 5 juni. Du kan læse og forbedre dig til din mundtlige eksamen i den uge op til turen og bruge ekstra tid og energi på det. Når du kommer hjem fra turen kan du også lige bruge de sidste to dage på at læse og forberede dig til den mundtlige eksamen. Du kan også hvis du kan overskue det, planlægge, læse og forberede dig til din eksamen under turen. Du kan tage dine bøger og computer med dig på turen og afsætte tid til at læse mens du er ude at rejse. Du kan læse i toget, bussen eller flyet på vej til Wien og efter konventionen og på vej hjem igen i toget, bussen/flyet.

Du skriver også at du har en kontaktperson og du ikke ved om du i det hele taget skal snakke med hende/ham omkring turen til Wien. Jeg synes at det kunne være en god ide hvis du tog kontakt til din kontaktperson ved at ringe og snakke med hende/ham og/eller ringe og aftale et møde hvor du kan fortælle hende/ham om dit dilemma. Som udgangspunkt er din kontaktperson der for at hjælpe og snakke med dig omkring fx læsning, eksamener og andre forhold omkring skolen som du kan vælge at drøfte med din kontaktperson. Jeg kan godt forstå at du slet ikke kan lide tanken om hvordan hun/han vil reagere hvis du fortalte om Wien-turen, men det er vigtigt at huske på at din kontaktperson er professionel og er der netop for at hjælpe dig og drøfte forskellige emner med dig som du finder relevant og ikke på nogen måder at være dømmende uanset emne. Prøv og tage en snak med din kontaktperson og se hvad hun/han synes og siger til at du kan nå eksamenslæsningen ved at læse inden, under og efter turen eller om det vil være mest hensigtsmæssigt at blive hjemme og forberede dig og i så fald ikke deltage til konventionen og rejse til Wien.

Jeg håber du fik svar på dine spørgsmål og du kan bruge rådene. Held og lykke med det hele.

Kærlige hilsner 
Lima

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program