Jeg mødte engang en pige over internettet, kort fortalt så blev jeg hurtigt meget glad for hende, faktisk ALT ALT for glad for hende, forstået på den måde at jeg blev dybt forelsket i pigen uden egentlig at have mødt hende.
Vi skrev ofte og vi skrev rigtigt meget sammen, faktisk gik vi fra måske at skrive 20-25 SMS'er dagligt til at skrive nærmest flere hundrede - I 4 lange måneder var vi dog bare "venner", og jeg følte faktisk lidt det som du også beskriver med at "Hvad vil han egentlig?" "Hvad skal det her blive til?" Det var præcis sådan jeg tænkte dengang om hende. For ærligt talt, så havde jeg svært ved bare at være venner med hende, for vi snakkede om nogle ting jeg ikke havde lyst til at snakke med hende om, men gjorde det for at være venlig. Hun snakkede med mig om en dreng hun kunne lide osv og det var nærmest en pine at høre om ham den "charmerende" dreng hun blev ved med at tale om.

Så.. jeg på en måde brød sammen og afslørede mine ægte følelser for hende. Hun tog det meget cool, dog tror jeg hun blev enormt forvirret den dag. Men selvom jeg havde sagt de ting, så ændrede det ikke rigtigt situationen. Jeg blev langsomt vanvittig og besluttede mig derfor ikke at opgive. Jeg fandt på alt muligt for at vise over for hende at jeg virkelig godt kunne lide hende og pludselig en dag kom der det her helt fantastiske øjeblik, hele dagen havde været rigtig god, jeg følte også at vi virkelig havde skrevet MEGET "kæreste-agtigt" til hinanden over SMS'er og så kom det ud af den blå luft: Hun skrev til mig at hun elskede mig. Set på det nu, var det måske lidt mystisk at fortælle sådan noget over en SMS, men dengang var det stort for så havde jeg endelig fået opklaring i det hele.

Dagen i dag er jeg ikke længere i kontakt med hende, da vores forhold bare ikke fungerede "Langt væk fra hinanden", jeg har aldrig mødt hende, men hun er den dag i dag, stadigvæk den pige jeg har holdt allermest af. Jeg har ikke snakket med hende i lang tid, vi prøvede at blive "venner" efterfølgende, men det gik ikke. Vi kæmpede for det, men det var som at det bare ikke gik.
Det er som om at jeg aldrig rigtigt helt har fået afklaring omkring det hele, måske fordi jeg var fuldstændigt forelsket i en pige jeg aldrig har mødt. Måske fordi det endte på den måde det gjorde - for kort at fortælle hvorfor det endte, så var det simpelthen pga. det var alt for svært for mig at håndtere at være så langt væk fra en person og ikke kunne gøre noget som helst ved det. Så til sidst gjorde jeg simpelthen det dummeste jeg nogensinde har gjort og det var simpelthen at fortælle hende at jeg ikke længere havde de samme følelser for hende.... Jeg fortryder det. Jeg ville ønske jeg aldrig havde gjort det, men sket er sket og kan ikke finde det i mig selv at fortælle hende sandheden, da det er en mærkeligt ting at lyve om.

Det blev måske en lidt lang historie, men lad mig komme frem til en pointe med noget af det.
1. Den eneste grund til jeg kan finde på at skrive meget med en pige er hvis jeg ser vedrørende som en potientel kæreste. For mig personligt gør jeg det aldrig af andre grunde.
2. At skrive at man er glad for at man har lært en at kende ville jeg mene at man sagtens kan sige selvom man ikke har lavet andet end at SMS'e. Jeg blev forelsket i en pige over SMS'er, så alt er muligt! :)
3. Jeg har ikke noget godt gæt til hvor han vil hen med jeres skriveri, men dertil vil jeg stille spørgsmålet:
Hvor vil DU hen med det? Ser du ham som en ven, eller mere end det? Har du lyst til at mødes med ham eller ej?

Hvis du har lyst til at mødes med ham er mit foreslag at du med det samme måske finder en måde at bringe emnet på bane og får vist ham at du kunne være interesseret i at mødes med ham. Jeg tror ikke at han "leger" med dig, ikke når i har skrevet sammen så længe. Det lyder mest af alt til at han i sandhed er glad for at have lært dig at kende, for tydeligvis har det været spændende nok at holde en samtale over SMS igang i 9 måneder :)

Tag chancen, se hvad der kan komme ud af det og du kunne jo gå hen og blive overrasket :D

Mvh HamDrengen

Hey du^^mange tak for et bestemt brugbart svar.

jeg tror jeg må opgøre hvad det er JEG selv gerne vil med dette her..

Nej nej nej!!

Jeg kan ikke få mig selv til at spørge om han vil mødes, for jeg føler mig så dum.
han skriver han synes jeg er skøn at skrive med, men hvorfor ikke så spørge om jeg vil ses? Jeg har dårlig erfaring med selv at skulle ud og opsøge en fyr fordi jeg synes han så interessant ud. Derfor frygter jeg lidt at han ikke har lyst til at mødes nu hvor han aflyse første gang fordi han måske var syg

:(