Alene for evigt?
Alene for evigt?
Kære cyberhus.
Jeg har et problem som er at jeg føler mig meget alene. Jeg går i en almindelig skole og har nogle få venner, men ingen bedste veninde. Det er rigtig hårdt at gå hjem alene efter skole, næsten hver dag. Jeg ligger for det meste og græder, spiller computer eller ser tv. Jeg har ca 3 veninder som jeg kan komme til. Den første har jeg været bedste veninder med siden 3. klasse, men der er langsomt beyndt at komme knas i forholdet. Vi er ikke så tit sammen mere. Hun har sin egen pony og rider næsten hver dag. Jeg har slet ikke noget imod at hun rider, hvilket jeg selv gør, bare kun én gang om ugen. Det er bare fordi hun har en masse veninder og har let ved at få dem, fordi hun er meget imødekommende og slet ikke genert. Jeg bliver tit meget jaloux på hende og kan også let blive sur på hende. Hvis jeg fx. har haft en dårlig dag kommer det tit til at gå ud over mine veninder og det er jo slet ikke det jeg ønsker.
Mig og de 2 andre veninder, er en slags trio. Jeg føler lidt at den ene pige, (M) og mig, kæmper om den anden pige (S). M Bliver tit sur på mig og skælder mig ud, og det gør mig rigtig ked af det fordi jeg er en meget føelsesladet person. Den anden pige S, er en af mine gode veninder og vores forældre er også gode veninder. Vi har okay meget til fælles. Men M og S Er også meget tit sammen og de sender mig tit Snapchats hvor de sidder og griner sammen og sådan noget. Jeg kan egentlig ikke tåle at mine veninder er sammen med andre end mig, og det kan virkelig få mit pis i kog. Inderst inde ved jeg jo godt at de ikke ønsker at gøre mig ked af det, men det er sådan jeg har det. Det er meget hårdt for mig at se mine 3 gode veninder være sammen med andre og det er meget svært at lade være med at blive vred. Jeg har en meget kort lunte, og bliver nemt sur.
Jeg håber i kan hjælpe mig!
Knus: K
Kære K
Jeg synes at det er rigtig flot at du har skrevet herind til brevkassen, når du går rundt og føler dig alene og ikke helt ved hvad du skal stille op med de følelser.
Det her med veninder kan godt være rigtig svært nogle gange. Man kan både være glad for dem, elske at lave ting med dem og andre gange kan man blive helt vildt jaloux, fordi man gerne vil have dem for sig selv. Det kan være at du er lidt bange for at miste dine veninder og måske føler dig udenfor, når de mødes uden dig? Hvis du har det sådan, så forstår jeg det godt. Det er svært at føle sig alene og udenfor og det kan godt gøre at man bliver vred og får en kort lunte, som du beskriver.
Jeg tænker på om du mon har snakket med dine 3 veninder om det her? Det kan godt væres svært at skulle fortælle at man er lidt jaloux, men jeg tror faktisk at det ville være rart for dig at få det ud og for dem at høre, så de bedre kan forstå dig. Det kan være at de slet ikke ved det eller tænker over det og derfor kunne være mere opmærksomme på at invitere dig med, når de laver noget.
Det er helt almindeligt at man i din alder begynder at få nye interesser og dermed også nye venner. Der er mange der skifter venner ud i teenageårene, fordi man begynder at finde ud af hvem man selv er og måske passer ens gamle venner ikke helt med det mere. Det betyder altså at kan man rigtig godt lide sport, så kan det være at man får venner der også kan lide det, fordi det er nemmere at snakke med dem. Det er selvfølgelig slet ikke sikkert at man skal sige farvel til sine gamle venner, men at man udvider og får nye, som man kan lave andre ting med. Jeg tænker på om der mon er måder hvor du kan møde andre piger, som du kan blive veninder med? Det kan være at du skulle begynde i en ny ungdomsklub, gå til sport, teater eller musik, måske skal du melde dig i elevrådet eller holde en fest. Gøre noget du ikke plejer at gøre og hvor du møder nye piger. Det kræver mod, men det tror jeg faktisk at du har.
Hvis det her med at være ked af det og føle dig alene er noget der bliver ved med at fylde meget for dig, så synes jeg også at du skal overveje at snakke med en voksen om det. Det kan være dine forældre, en lærer eller måske en rådgiver her på Cyberhus' chat.
Jeg håber at du kunne bruge mit svar, så du snart kan føle dig mindre alene.
Venlig hilsen Marianne