Hej R.

Først og fremmest vil jeg slå fast, at du bestemt ikke spilder vores tid, så det skal du endelig ikke undskylde for. Vi er her jo for at hjælpe, så ingen spørgsmål er spild af tid.

Hvad angår dit spørgsmål, så forstår jeg godt, du er fortvivlet og frustreret. Det er en uheldig situation, du er havnet i. Det tager meget af din tid at skrive med fyren, og det giver dig dårlig samvittighed, fordi du føler, du burde bruge din tid på noget mere fornuftigt. Sådan kan det ofte føles, når man er forelsket. Man sidder længe oppe og skriver, mens tiden bare flyver afsted, uden man tænker over det. Og først senere kommer man til at tænke på, at man måske burde have brugt sin tid anderledes og mere fornuftigt.

Jeg synes, det er rigtig fint, du tænker over, hvordan du bruger din tid. At du gerne vil i seng i god tid, så du kan passe din skole, og så videre. Det lyder også til, du har noget erfaring fra tidligere med en lignende situation, så derfor er det flot, du har lært noget af det. Men du skal huske på, at der også skal være plads til lidt sjov og ballade. Her handler det om at finde en balance, så du både kan have tid til for eksempel at skrive lidt med fyren, men at du samtidig kan være fornuftig nok til at tage dig tid til at få lavet nogle andre ting. Måske kunne du bestemme dig for, at du kun vil skrive med ham en time om dagen, eller at du skal slukke din telefon eller computer klokken 22 hver aften. Jeg ved godt, det kan være svært at sige farvel, hvis man er igang med en god samtale, men jeres samtale kan jo fortsætte igen dagen efter. Og måske er det endda lidt spændende, når man ved, man vågner op til en besked næste morgen. Så kan man glæde sig til det.

Du spørger, om du skal følge hjertet og skrive videre med fyren, eller om du skal følge hjernen og blokere ham. Jeg synes, det er vigtigt, du lytter til både din hjerne og dit hjerte. Det kan jeg ikke hjælpe dig med, fordi jeg ikke kan føle, hvad du føler, og høre hvad du tænker. Så her må du selv træffe den endelige beslutning. Men ud fra det, du skriver, synes jeg, det lyder til, at du har mest lyst til at droppe kontakten med ham. Du nævner, du føler dig presset til at skrive med ham, og at du er bange for at droppe ham, fordi du ved, han vil blive rigtig ked af det. Jeg synes ikke, det skal holde dig tilbage. Der vil altid være en risiko for, at kærlighed kommer til at gøre ondt, og du skal ikke fortsætte med at skrive med ham, hvis du egentlig ikke rigtig har lyst og føler dig presset til at gøre det. Så er det bedre, du er ærlig overfor ham og fortæller, at du ikke har lyst til at skrive sammen mere. Du kan jo sige det, som det er: At han bor langt væk, og at det tager for meget af din tid at skrive med ham. At du er kommet i en alder, hvor du bliver nødt til at fokusere på blandt andet skolen, og derfor har du ikke tid til at sidde og skrive med ham til langt ud på natten. Du behøver selvfølgelig ikke give ham en forklaring, men jeg synes, det vil være mest fair overfor ham at slutte det på en ordentlig måde. For hvis du vender situationen rundt, vil du så ikke også have det bedst, hvis du fik en forklaring på, hvorfor ham du elsker, lige pludselig har valgt at droppe kontakten med dig? Jeg tror i hvert fald også, det vil såre ham, hvis du ikke giver ham en forklaring og  efterlade ham med en masse spørgsmål.

En anden ting, du skriver, er, at du er træt af, at han er meget sexfikseret. Hvis du føler, det er for meget og overskrider dine grænser, så synes jeg du skal være ærlig og fortælle ham det. Hvis det er sådan, han er, kan det selvfølgelig være svært at ændre på, men du kan måske spørge ham, om han ikke vil prøve at holde lidt igen. Ellers kan du altid prøve at skifte emne, hvis det kommer til at dreje sig for meget om sex. Og hvis det fortsætter, er det måske endnu et tegn på, at det er bedst at droppe kontakten med ham? Du skal jo også huske på, at der er mange andre søde fyre rundt omkring i verden. Også her i Danmark. Samtidig vil det nok gøre det lettere, hvis du fandt en sød fyr her i Danmark, da I så nemmere vil kunne ses og sådan. Men det kræver selvfølgelig, at du er åben og ærlig omkring din seksualitet. Jeg forstår ikke helt, om du ikke kan snakke med folk om din situation, fordi de ikke ved, du er homoseksuel. Eller om det er fordi, de ikke vil kunne forstå den situation, du står i, fordi de er hetroseksuelle. Men uanset hvad, så skal du vide, at der ikke er noget forkert i at være homoseksuel. Nogle vil måske ikke tage det så pænt, hvis du fortæller det, men det er modigt, hvis du tør at stå ved, hvem du er. Nogle mennesker har bare nogle dumme fordomme om homoseksuelle, og andre har nok bare lidt svært ved at forstå det. Men der er altså intet galt med dig, og måske vil det endda gøre mange situationer i fremtiden lettere for dig, hvis du fortalte dine nærmeste om din seksualitet, så du ikke skal gå alene med det og være uærlig omkring, hvem du er.

Jeg håber, mit svar kan bruges, og at det kan hjælpe dig med at træffe en beslutning. Og husk nu dig selv! Det er rigtig godt, du tænker på andre, men i sidste ende bliver du nødt til at gøre, hvad du selv føler mest for. Så du må både lytte til hjernen og hjertet, og så må i gå sammen om at træffe beslutningen.

De bedste hilsner fra Ditte