Kære pige på 14 år

Mange tak for dit brev og undskyld at mit svar kommer lidt sent.

Du beskriver så fint en situation, som jeg tænker, at mange unge vil kunne nikke genkendende til. For det er altid lidt særligt, når der starter en ny dreng eller pige på en skole. Når en ny elev skal finde sin plads i de fællesskaber, som allerede er etableret, ja så vil der opstå nye situationer, nye grupperinger - nye samtaler. Og det kan give utryghed og misforståelser.

Jeg tænker, at du slet ikke har gjort noget forkert. Faktisk tænker jeg, at det er så fint, at du åbner op - taler med og joker med A og C. Det er i hvert fald en måde, hvorpå du viser, at C er velkommen - også i jeres klasse.

Du skriver, at du er bange, og at du tror, at nogle kan have misforstået situationen. Du beskriver ikke hvorfor, du har denne mistanke. Mon de har sagt noget til dig direkte, eller har de mon på anden måde vist dig, at de kan have misforstået situationen? Uanset hvad årsagen til din tvivl og bekymring er, tænker jeg, at det er så fint, at du vælger at dele din bekymring med os. For det er et vigtigt skridt på vejen til at få det bedre - at få fortalt om sine bekymringer til nogen. Måske har du også allerede talt med nogle venner/veninder eller en voksen om din bekymring? Det kan nemlig også være rigtig rart, at få fortalt om sine bekymringer til nogle, som er tæt på én og nogle som lytter.

Jeg tænker, at du i hvert fald ikke behøver at gøre noget anderledes i forhold til at tale med C og A. Hvis du har lyst til at tale med dem og joke med dem, så tænker jeg, at du skal blive ved med det. Måske vil du opleve, at de andre finder ud af, at I bare er venner, der taler godt sammen. Måske var den nysgerrighed og mulige misforståelse, som du oplevede, mest af alt udsprunget af, at C er ny - at det er en ny situation, at I taler sammen - måske vil du opleve, at det, at I bliver ved med at tale sammen faktisk gør, at de ser, oplever og forstår, at I bare er venner.

Hvis du bliver ved med at opleve, at de misforstår situationen, så kan du, hvis du har lyst og mod til det, invitere dem med i samtalen, når du taler med C og A. Måske er de mest af alt nysgerrige og vil også selv gerne lære C at kende men ved ikke helt, hvordan de skal gribe det an?

Det er også en mulighed, at du fortæller dem, at du føler dig misforstået. Du kan evt. spørge A, om han har hørt noget, eller om han har sagt noget til C? Måske A faktisk oplever situationen helt anderledes? Måske din bekymring mest af alt er en bekymring inde i dig selv? Uanset hvad er det vigtigt at tage hånd om den bekymring, og det har du, som jeg også tidligere skrev, allerede gjort ved at skrive til os.

Jeg håber for dig, at du finder ud af det - og at det i det hele taget bliver okay, at I i jeres klasse kan tale med hinanden og med dem i parallelklassen, uden at I skal være bange for, hvad andre siger og tænker.

Bedste hilsner fra Sarah