Powertøser med holdninger.

blogindlæg

Powertøser med holdninger.

Skrevet af
jonas
Oprettet 15 år 10 måneder siden
blogimage

Dagens blogindlæg står 2 piger fra Hinnerup Friskole for.

På Cyberskolens besøg i fredags blev der sat fut under billeddebatten. Det gør der nu tit, men det er nu sjældent at eleverne beretter i dette omfang.
Billeddebatten fylder altid meget på skolebesøgene. Det gør den fordi billeder på nettet er en personlig portal. Vi bliver bedømt og analyseret ud fra vores billeder, og folk skaber i tanken et personlighedsindtryk af den person, de kigger på. Fra netsteder som Arto kender vi det øjeblikkelige "payoff" på billeder, der sender de forkerte signaler. Mange har prøvet at få at vide at de ser enten 'fræk', 'klam', 'lækker' eller 'sej' ud. Unge i dag er lynhurtige til at vurdere og bedømme billeder ud fra nogle helt individuelle regler. Det gør det svært at blive helt klar over, hvilken type billede man kan lægge på nettet, og hvad man kan vise af andre. Pigerne fra Hinnerup Friskole kommer her med deres bud:

Pige 1:
"Jeg syntes at det er ok at lægge billeder ind af sig selv og sine venner og familie. Men kun hvis de har givet en lov. Jeg har selv over 100 billeder lagt ind på Facebook, af mine venner, familie og mig selv. Det gode ved facebook er at kun de personer man kender kan se sin profil, billeder og personlige oplysninger.
Jeg synes at stødende billeder af sig selv, skal holdes for sig selv og ikke ligges ind på nettet. Men billeder hvor man har badetøj på har jeg ikke noget problem med. Det er jo det samme som at gå i svømmehallen? Så det burde jo ikke være anderledes at se det på nettet end i virkeligheden. Alt i alt syndes jeg at det er ok at lægge billeder ud, bare at man ikke ligger stødende billeder ud eller ligger nedraggende billeder af andre ind.
"
 
Pige 2:
"Jeg synes det er okay at ligge billeder ind af andre og sig selv. Men ikke stødende billeder og ligne. Badebilledet har jeg det også fint med. Men hvis jeg har været til en fest og jeg har været skide hyper, syntes jeg det er virkelig irriterende, hvis folk ligger billeder ind på facebook, hvor man ligner lort. Maqn siger det så til personen der har lagt de pinlige billeder ind (som self. også er tagget folk på!) at man skal slette billedet og de ikke gider, fordi de syntes det er vildt sjovt. Det er ikke ok!!! Eller hvis folk så også bruger det som profilbillede, hvor du kan ses i baggrunden (det har jeg prøvet -.-') Ellers ligger jeg også billeder ind af mine venner og familie. Men jeg sletter dem også hvis jeg bliver bedt om det ;b"

Pigernes svar findes her - i samme debatforum kan du læse flere hundrede indlæg om webetik skrevet af børn og unge.
Hvad synes du selv?

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program