Kære du.

Jeg kan næsten høre på dit brev, hvordan du drømmer om at slippe ud af den situation, du befinder dig i på nuværende tidspunkt - og jeg kan godt forstå dig. Det lyder som om, du kæmper hårdt for tiden, fordi du både slås med din autisme, depression og spiseforstyrrelse, mens du samtidig oplever, at ingen kan lide dig, og at du ikke føler, du har noget fast tilhørssted.
Jeg synes, du er dygtig til at beskrive din frustration og dine følelser, og det er rigtig vigtigt at kunne sætte ord på sådan noget, når man ønsker at få det bedre. At få det bedre er nemlig sjældent noget, man kan klare alene, og det kræver derfor, at andre bliver sat ind i ens situation, så de bedst muligt kan bidrage med deres hjælp og støtte. Ud fra det, du beskriver, forstår jeg dig godt, og jeg vil forsøge at svare dig efter bedste evne.

Jeg synes, det lyder som om, at den følelse, der fylder mest for dig, er din oplevelse af ikke at blive forstået, hørt og elsket - altså, at du føler dig som en outsider. Mange unge med autisme oplever, at andre mennesker ikke forstår dem og ikke kan sætte sig ind i deres situation. Det kan være rigtig hårdt og gøre en rigtig ked af det. Desto mere ked af det, man bliver over at opleve ikke at blive forstået, desto mere kan man komme til at isolere sig selv og undgå sociale situationer, fordi man oplever nederlag på nederlag og let kommer til at føle sig som en fiasko i sociale situationer. For mange bliver det en ond cirkel, som kan være rigtig svær at bryde ud af, når først man er havnet i den.
Du beskriver, at du ikke deltager i sociale ting som fællesspisninger osv. Jeg fornemmer, at du ikke gør det, fordi du er bange for at føle dig forkert og blive til grin, ligesom du oplever til idræt. Til det vil jeg sige, at jeg synes, det er ærgerligt, du holder dig væk fra sådan nogle ting. Jeg kan høre på dig, at du faktisk rigtig gerne vil have nogle venner, nogle at være sammen med og nogen, som forstår dig, og de kommer desværre ikke af sig selv. Man er nødt til selv at opsøge dem engang i mellem. Derfor vil jeg råde dig til lige så stille at begynde at forsøge at deltage noget mere. Du kan sætte nogle små mål op for dig selv som fx hedder, at du skal deltage en gang om måneden. Antallet af gange, du skal deltage, kan så hele tiden justeres, så hvis det går rigtig godt i noget tid, kan det være, du skal møde op to gange om måneden. Det er ikke sikkert, det vil gå godt fra første gang, du møder op, fordi du måske er lidt nervøs og usikker ved situationen, men måske bliver det bedre med tiden. Jeg tænker i hvert fald, det er en god idé at gøre forsøget for at komme isolationen til livs og få nogle flere bekendtskaber og tætte relationer. Husk på, at hvis du kommer med gå-på-mod ift. at møde nye mennesker, viser lidt interesse for dem og generelt forsøger at være rar og imødekommende, vil folk sikkert nyde at være omkring dig.

Jeg ved ikke, om din spiseforstyrrelse også gør det svært for dig at deltage i sociale begivenheder, hvor der ofte er mad inkluderet. Hvis det er tilfældet, kan jeg godt følge dig i det. En stor del af at have en spiseforstyrrelse er nemlig, at man har svært ved at miste kontrollen, hvilket man nogle gange er nødt til, når man skal spise med andre. Måske skal du forsøge at tænke på det som en udfordring og ikke et problem. Hvis du vælger at forsøge at deltage en gang om måneden, kan du se det som den ene gang på måneden, hvor du skal udfordre dig selv til at tænke mindre over, hvad og hvor meget du spiser. Måske vil du finde ud af, at der ikke sker noget ved at slippe kontrollen, og jo flere gange du kan overbevise dig selv om det, desto lettere bliver det måske for dig at give helt slip og bare nyde.

Jeg kan godt sætte mig ind i, at du hele tiden finder nye ting ved dig selv, som du ønsker at ændre. Nu hvor du er blevet tynd, finder du andre ting ved dig selv, som også skal optimeres. Det er meget normalt for unge piger at være selvkritiske og have svært ved at finde tilfredshed ved den, de er. Det er synd, for alle unge piger har hver deres små ting, som er unikke og smukke. Måske skulle du forsøge at kigge dig selv grundigt i spejlet og beslutte dig for, at du kun må sige positive ting om dig selv. Det kan være, du har nogle flotte øjne, nogle pæne kindben, nogle stærke ben eller noget helt andet. Uanset hvad kan det være en god øvelse at tvinge sig selv til kun at se det smukke ved sig selv og sin egen krop. Hvis det er svært for dig at finde noget ved dit udseende, kan det være en idé at fokusere på din personlighed; måske er du sjov, festlig, god til at lytte eller noget helt andet, som gør dig til noget særligt. Øv dig i at rose dig selv og gå stille og roligt frem. Tænk på, at man ikke får noget godt ud af at slå sig selv i hovedet og være utilfreds med sig selv - til gengæld får man en masse glæde ved at rose sig selv og give sig selv komplimenter. Prøv det af og se, om det virker for dig.

Jeg kan godt forstå, du bekymrer dig for fremtiden og for, hvordan du bliver, når du bliver voksen. Jeg tænker, det kan være en god idé for dig at fortælle den voksne, som viser interesse for dig, omkring disse tanker. Fortæl hende, at du er bekymret for, hvad der skal blive af dig, og at du lige nu har det særligt svært. Som jeg skrev tidligere, kan det hjælpe at dele sine problemer og tanker med andre for på den måde at få åbnet op og tage et skridt på vejen mod at få det bedre. Du skal også vide, at du er velkommen til at tage en snak med en rådgiver i chatten her i Cyberhus. Det kan måske være en fin måde at øve sig på at få åbnet op over for andre.

Jeg kan høre på dig, at du føler dig ensom. Jeg ved ikke, om du har hørt om Ventilen? Det er et sted for ensomme unge, hvor de kan kommunikere med, mødes med og generelt bare føle sig forstået af andre unge, som har det på samme måde af den ene eller den anden årsag. Jeg tænker, det kan være en idé for dig. Jeg fornemmer, at du har behov for at starte på en frisk et sted, og det kan Ventilen måske blive startsskuddet til. I hvert fald kan du her møde nogle unge, som sikkert ikke kender dig på forhånd og har nogle særlige forudsætninger for at forstå, hvordan du har det.

Som noget sidste vil jeg sige til dig, at det er godt, du har skrevet herind og reageret på, at tingene er svære for tiden. Det er vigtigt, at man ikke bare lader stå til eller giver op, når tingene synes særligt svære. Bliv endelig ved med det. 

Jeg håber, du kan bruge mit svar og ønsker dig alt godt.

Kh. Matilde