"Forbudt" Kærlighed på grund af tro.

brevkassespørgsmål

"Forbudt" Kærlighed på grund af tro.

Hej, jeg går rundt og er meget forvirret. Derfor håber jeg virkelig at i vil hjælpe mig.

Jeg har en kæreste, som er helt igennem fantastisk. Vi har det rigtig godt sammen, men der er lige ét problem. Han er baptist, hvilket gør, at jeg har været ude for nogle mærkelig ting. Selv er jeg kristen, men ikke i sammme omfang som han tror på sin tro.

Til at starte med, så jeg alting som fint, og vi hyggede som kærester nu gør. Vi blev en aften enige om at prøve at have sex for første gang. Hele problemet var bare, at han dagen efter nærmest brød sammen, fordi at han nu havde gjort noget der egentlig var imod hans tro. Da vi var i det, spurgte jeg om alt var okay, og det var helt fint. Han gav ikke på noget tidspunkt udtryk for, at han ikke ville, tvært i mod. Jeg blev selv rigtig ked af det, dels fordi at jeg ikke havde set det komme, men også fordi at jeg følte skyldfølelse over, at have gjort det.

Dagen efter fik vi snakket om det på gymnasiet til frokost, men han er sådan én, der er rigtig god til at skjule hvad han føler, og han er god til at værne om sit privatliv. Jeg har siden da hørt, at han var rigtig ked af den måde det hele var foregået på, at han var bange for at jeg havde vendt ham ryggen, og at han havde været rigtig ked af det efterfølgende, ligesom jeg selv.

Vi besluttede at mødes efter skole, og der kom vi frem til at være venner. Det var egentlig hans beslutning, og det var grundet, at han ikke havde lyst til at såre mig igen. Jeg vidste ikke helt selv, idet at jeg holder utrolig meget af ham, og jeg ved at det også er gengældigt. Efterfølgende tog vi tingene stille og roligt, og vi snakkede, ligesom venner. Der var så en dag ikke så lang tid efter, at vi havde besluttet os for at være venner, at han kyssede mig. Det har bare gjort mig endnu mere forvirret og ked af det.

Vi besluttede os for at prøve at være kærester igen, stille og roligt, og med forbehold. Sidste weekend var vi til fest sammen lige omkring hvor han selv bor, og jeg spurgte om jeg måtte sove hos ham. Vi havde aftalt at vi ikke skulle sove sammen, men han jokede lidt med et liggeunderlag, og jeg havde selvfølgelig pakket noget tøj til at sove i. Alligevel var det ham der tog skridtet ved at nusse, og det endte med, at vi ikke havde sex, men at vi hyggede på den måde som man gør før sex.

Dagen efter ringede han så til mig, og smed endnu en "bombe". Hver gang han gør det, syntes jeg at det er umådelig hårdt, især fordi at han ikke hjælper mig når vi er i det, men tvært i mod, næsten gør det til min skyld dagen efter.

Jeg er træt af den her følelsesmæssige bølge-rutchetur, og jeg holder snart ikke så længe til det mere. Efter vores sidste snak, fik jeg gjort det klart for ham, og jeg sagde rent faktisk at jeg ikke ville kunne være sammen med ham igen, hvorefter det hele ville ske én gang til. Indtil nu har det nemlig næsten kun været på hans præmisser. Siden da, har vi ikke snakket sammen, eller skrevet sammen, og det er hårdt og forvirrende.

Nemlig fordi at jeg holder stadigvæk rigtig meget af ham.

Mange knus!

Svar:

Hej Anonym

Puha...jeg kan godt forstå du synes det er hårdt. Det er svært at have så stærke følelser for et andet menneske som har svært ved at gengælde følelserne. Som du siger så har jeres forhold indtil videre foregået på hans præmisser, og det tror jeg du bliver nødt til at ændre på, hvis situationen skal blive bedre for dig.

Som du beksriver jeres forhold synes jeg det lyder til at han egentlig holder rigtig meget af dig, og faktisk gerne vil være kærester med dig. Samtidig er han tydeligt i konflikt med sin tro. Så på den ene side virker det som om han rigtig gerne vil være kærester med dig, men at han på den anden side ikke kan overskue det fordi han kommer i konflikt med sin tro hver gang han er sammen med dig seksuelt.
For et menneske der måske ikke er helt så troende som din kæreste kan det virke mærkeligt eller voldsomt at han får det så dårligt med det I har gjort. Men hvis han er meget troende som du beskriver ham, så tror jeg faktisk at den her konflikt er helt uoverskuelig for ham. Hvis hans tro forbyder ham at have sex og han hver dag lever med sin tro som det der er sandhed og rigtigt for ham, må det være ret voldsomt når han pludselig står overfor dig og oplever at de følelser han har for dig fortæller ham at der er "en anden sandhed" der også virker rigtig. Hvis han ikke kan få sin tro og sex med dig til at "spille sammen" bliver han nødt til at vælge, og jeg tror det er derfor han den ene dag vælger dig og den næste dag vælger dig fra.

Jeg kan selvfølgelig ikke være sikker på at det er sådan det hænger sammen, men ud fra det du fortæller om ham og det der er foregået mellem jer, kunne det godt være sådan. Jeg kan godt forstå det er svært for ham, men det hjælper ikke rigtig dig at det også er svært for ham.
Den "kamp" der måske foregår indeni ham mellem troen og forholdet til dig er en kamp som kun han kan komme igennem, og finde en løsning på. Jeg tror ikke du rigtig kan gøre noget for at hjælpe ham igennem det kamp der foregår indeni ham. Jeg tror det eneste du kan gøre er at finde ud af hvordan du vil forholde dig til ham.

Du kan vælge at acceptere at han hele tiden skifter mening og på den måde ligesom følge ham og det han kommer frem til. Jeg tænker ikke det lyder som den bedste idé da du netop har skrevet her i brevkassen, fordi du synes det er ved at være alt for svært at være en del af for dig.

Du kunne vælge at snakke med ham om nogle regler for hvordan jeres forhold skal være. At I enten udelukkende skal være venner, eller at I godt kan være kærester, men måske uden det seksuelle som er et problem for ham. Jeg tænker den slags godt kan fungere, men jeg tror det er vigtigt at I så er meget enige om aftalen. Det lyder som om I allerede har prøvet den model af, og det lykkedes ikke rigtig. Det betyder selvfølgelig ikke at sådan en aftale ikke kunne fungere, men jeg tror problemet I jeres tilfælde er at I har lavet aftalen i et forsøg på at kunne forblive kærester. Men det lyder ikke til at han kan overholde aftalen, og jeg tror måske slet ikke det er en aftale du ville vælge at lve hvis du helt selv skulle bestemme. Og hvis I ikke begge er meget enige tror jeg ikke på det vil kunne fungere.

Sidst er der den mulighed at du siger stop. At du tager kontrollen og vælger ham fra istedet for at vente på at se hvad han vil. Det har selvfølgelig den helt tydelige ulempe at du så må vælge et menneske fra som du virkelig holder af og egentlig gerne vil være sammen med. Det er rigtig svært og vil helt sikkert også gøre ondt.
Men hvis det er en beslutning du træffer tror jeg samtidig at du med tiden får mulighed for at komme videre. Det vil helt sikkert gøre ondt lige nu hvis du vælger at stoppe jeres forhold. Men jeg tror til gengæld at det vil være en smerte der med tiden vil blive mindre og forsvinde, i modsæning til nu, hvor hans skiftende mening hele tiden holder liv i håbet, men også i smerten ved at han også siger nej, hver gang i har været sammen.

Jeg kan ikke sige hvad der er den rigtige beslutning for dig, men jeg er sikker på at det bedste for dig vil være at du tager styringen og selv træffer en beslutning. Det vigtigste er at du når frem til hvad du vil, og hvad der er vigtigt for dig, så du ikke "bare" følger efter ham og indretter dit liv efter hans beslutninger og de konflikter han oplever mellem dig og sin tro.
Måske har du veninder eller forældre du kan snakke med om det? Jeg tænker det kunne give dig gode input til hvad du skal gøre.

Jeg ved det helt sikkert bliver svært, men jeg håber du når frem til en løsning der med tiden giver dig mere glæde og mindre frustration i hverdagen.

Mange hilsner
Niels-Christian