Kære dig

Det er rigtig flot af dig at fortælle, om dine tanker og problemer til os. Det lyder til, at du ikke har det særligt godt lige for tiden, hverken med dig selv eller dine forældre.

For at gøre mit svar mere overskueligt, har jeg valgt at dele det op i to.

Dig selv: Du skriver, at du tror der er noget galt med dig, fordi du ikke stoler på dig selv, nemt rødmer og fordi du føler, at ingen kan lide dig. Faktisk vil jeg fortælle dig, at rigtig mange unge har de samme tanker og følelser som dig. Du fejler altså ingenting, det er helt normalt at have de her tanker og følelser. At være deprimeret er ikke en rar eller behagelig følelse, men næsten alle kommer en eller flere gange i deres liv til at opleve at have det sådan. Det er en periode, der kan være svær, men hvis man er stærk og sej, lige som dig, kommer man lettere og hurtigere igennem den periode, hvor man føler sig uduelig og nede. Du er allerede godt på vej til at få det bedre, når du har skrevet det her brev til os.

Der er nogle forskellige ting du kan prøve, for at blive glad og mere sikker på dig selv igen.

For det første kan det være en god ide, at få sig en god ven man kan hygge og have det sjovt med. Du skriver, at du føler, ingen kan lide dig og at du ingen venner har. Jeg er helt sikker på, at der er masser af mennesker, der kan lide dig og synes at du er sød. Du kan prøve at spørge nogle af de søde piger eller i drenge i klassen, om du må være sammen med dem i frikvarteret. Hvis du ikke vil snakke med nogle af dem i klassen, kan du prøve at tage i en ungdomsklub, hvor du kan snakke med nogle søde personer på din egen alder. Du skriver godt nok, at du er genert, men det kan være en god ide at udfordre og presse dig selv lidt. På den måde kan man blive lidt mindre genert. Du kan også bare øve dig i, at smile til fremmede mennesker på gaden. Det at få øjenkontakt og smile til andre, får det man selv meget bedre af.

En god ide kan også være at begynde til en sport, hvis du ikke allerede gør det. Her kan du både finde nye venner og dit selvværd kan blive meget bedre. Hvis du laver noget, du er god til, kan det være at du pludselig begynder at blive glad og tro på dit talent igen.

Du skriver at du let bliver rød i hovedet, når du taler højt i klassen. Det problem er der mange, der kender. Det er rigtig ubehageligt, hvis andre kigger på én, når man rødmer, fordi man tænker at de synes man er fjollet eller skør. Der er flere ting, man kan prøve for at gøre det bedre. Det første du kan prøve, er at være ligeglad med at blive rød i hovedet. Det lyder måske meget let, men er rigtig svært. Du kan øve dig i at række hånden op i klassen, når du kender svaret. Hvis du bliver rød i hovedet, mens du taler, så lad være med at tænk på det. Lad som om, at de andre ikke kan se det. Det virker nemlig, at spille sej og ligeglad. Når man har gjort det nok gange, begynder kroppen faktisk at være mere og mere ligeglad med at skulle tale foran andre. Så i sidste ende bliver man mindre rød i hovedet. Det gælder bare om at tænke: Jeg er sej, jeg kan godt svaret på det her, jeg er virkelig god, jeg kan godt! Når det lykkedes at få sagt noget uden at blive alt for rød i hovedet, føler man sig automatisk mindre genert og gladere. Alle mennesker er generte og nervøse, når de skal tale foran mange mennesker, også voksne. På nogle kan man slet ikke se, at de er nervøse, andre rødmer i ansigtet, andre får røde mærker på hals og bryst, andre ryster og sveder. Det er meget forskelligt, hvordan vi er som mennnesker, men alle kan føle at det er ubehageligt.

Dine forældre: Du skriver, at du føler, dine forældre er trætte af dig fordi de tit er sure. Fordi du er 12 år (og meget moden), kan det ske, at du allerede er ved at være en smule teenager. Det betyder, at du kan begynde at få dine egne meninger til tingene, som måske ikke altid passer med de holdninger, dine forældre har. Som teenager snakker man også i et andet "teenage-sprog" end voksne gør. Det kan være svært for forældre at forstå, at deres datter er ved at blive en stor pige. Derfor kan man let komme op og diskutere om nogle ting, og føle at ens forældre konstant er sure. Jeg tror, at alle unge mennesker ofte synes, at deres forældre er sure.

Det er virkelig flot af dig, at du snakkede med din mor om det. Hvis de ikke ved, at du går rundt og føler dig lidt deprimeret, kan det også være, at de tænker, at du ikke helt er dig selv for tiden, og derfor lettere bliver sur på dig. Måske kan du prøve at tage en snak med både din mor og far, hvor du fortæller dem, hvordan du har det, og hvilke tanker du går rundt med. Hvis du åbner dig op for dine forældre, kan det ske, at de gerne vil hjælpe dig til at få det bedre. Så kan det også være, at du slipper for at de er sure på dig så tit. Hvis det er lidt svært at sige det til dem direkte, kan du måske vise dem det brev du har skrevet her til brevkassen. Nogle gange kan det være rart både for dig at du ikke skal sige det og for dine forældre, at de kan læse det. Når de har læst brevet, kan I tage jer en snak om det og se om I sammen kan finde en god løsning.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og snart bliver glad igen.

God dag.

Venlig hilsen Mette