At opgvie
At opgvie
Jeg skriver i håb om, at der er nogen der har samme symptomer som mig, og bare give mig gode råd.
Jeg er en pige på 20, som nu i en længere periode ca 2. måneder har haft problemer. Jeg plejer til daglig at have en aktiv hverdag, men har indenfor de sidste måneder lidt af energi mangel. Jeg er konstant træt og udmattet, hvilket resultere i at jeg næsten hver dag ikke kan stå op om morgenen. Selvom jeg får mindst 7 timers søvn hver dag, er jeg stadig ikke udhvilet, og ender med at stå op til middag. Når jeg endelig står placere jeg mig på sofaen og sover tit til ud på aftenen. Jeg har ofte hovedpine, hvor mit hoved føles for tungt til at bære. Da jeg går på mit sidste år i gymnasiet, har det en stor betydning i alt for højt fravær, og jeg har svært ved at overskue diverse lektier, moduler og afleveringer. Jeg føler mig tit rastløs og ensom, og er generelt i dårligt humør ofte. Jeg får de nødvendige vitaminer og har en sund kost, men lige meget hjælper det, og hver dag går jeg rundt med dårlig samvittighed over min manglende energi. Jeg har svært ved at gennemskue om det er en depression, en vinter depression, og om jeg skal søge læge. Tit bryder jeg sammen uden årsag, og føler i min hverdag at jeg er uden for fællesskabet. I mine tidligere år har jeg haft et turbulent forhold til min dar, og han valgte for nogle år tilbage ikke at ville se mig mere, og det har taget ekstremt hårdt på mig. Jeg har ofte oplevet en form for svigt, både i form af familie, venner m.m. Jeg har problemer med at finde ud af hvem jeg er, fordi jeg føler jeg konstant mangler noget i form af det jeg har mistet i min far.
Jeg håber at nogle herinde har gode råd, da jeg ikke kan forsætte sådan her, hverken med min skole eller overfor mig selv!
Kære du.
Jeg forstår godt, du efterspørger nogle råd til, hvordan du kan bryde ud af det mønster, du er havnet i, for det lyder som om, det tager hårdt på dig. Jeg kan godt sætte mig ind i, at det må være hårdt at have mistet kontakten til sin far og opleve at være tappet for energi i hverdagen. Jeg synes, det er sejt, du har samlet energi til at skrive herind, og jeg håber, mit svar kan hjælpe dig lidt på vej.
Jeg kan forstå på dig, at det især er inden for de sidste to måneder, at du har oplevet manglende energi, træthed, hovedpine og dårligt humør. Det får mig til at tænke på, om der mon er sket noget inden for de sidste måneder, som kan være årsag hertil? Nogle gange kan det være lettere at arbejde med sine problemer, hvis man finder årsagen til dem. Det kan være, nogen har svigtet dig, at skolen er blevet hårdere, at du har haft mindre kontakt til dine venner eller noget helt fjerde. Jeg tror, det kan være en idé for dig at forsøge at finde ud af, om noget har været anderledes inden for den sidste tid.
Hvis du finder en eventuel årsag, kan det være, det går op for dig, at du selv kan gøre noget for at ændre mønstret. Hvis du fx opdager, at det måske kan være fordi, du er stoppet til en hobby eller andet, kan du måske genoverveje, om du skulle starte op med den igen. Nogle gange er det de små vaneændringer i vores liv, som kan ændre tingene fra at være gode til at være svære, men også den anden vej. Det er ikke sikkert, du kan finde en sammenhæng mellem dit nuværende energiniveau og de ting, der er sket i de sidste to måneder, men hvis du kan, håber jeg, det er noget, du kan forsøge at ændre på egen hånd og måske derigennem få det bedre.
Du skriver, om du bør gå til din læge. Jeg kan godt forstå, tanken har strejfet dig, men jeg synes i første omgang, du skal tale med nogen om det, som du virkelig stoler på. Det kan være et familiemedlem, en studievejleder, en lærer eller en anden, som du føler dig tryg ved. Det er ikke rart at have det svært, og det er specielt ikke rart, når man går med det alene, så derfor synes jeg, du skal fortælle nogle om det, så de måske kan hjælpe dig og støtte dig. Sammen kan I også vurdere, om det vil være en god idé at opsøge lægen.
Jeg kan godt sætte mig ind i, at du har gjort dig mange tanker om, om du er på vej ud i en form for depression, hvem du er, og hvorfor du er havnet, hvor du er lige nu. Det er nogle store spørgsmål, som jeg desværre ikke kan svare dig direkte på. Jeg kan dog fortælle dig, at mange oplever, at deres humør og energiniveau daler i vintermånederne, så det kan være, at du automatisk oplever en bedring, nu hvor foråret er på vej. Nogle gange oplever man også, at være energiforladt, fordi man netop ikke får brugt noget energi. Derfor tænker jeg, det måske kunne være en idé for dig at begynde at gå en tur hver dag for på den måde at få noget frisk luft og blive ladet lidt op. Du kan også løbe eller dyrke anden form for sport, hvis du har mere lyst til det. Motion og fysisk aktivitet er sammen med en sund kost med til at give energi, og det kan være, det kan lette dine problemer, hvis du får plottet noget ugentligt motion ind i din hverdag. En ekstra bonus vil selvfølgelig være, hvis du kan gøre det sammen med nogen. Måske er der nogen fra klassen, som løber eller går, og som du kan invitere med på dine ture?
Det lyder som om, at din fars svigt er begyndt at fylde mere og mere for dig. Det er helt naturligt, at tidligere negative oplevelser gør endnu mere ondt i de perioder, hvor man har det svært. Jeg ved ikke, om du har snakket med nogen om din fars svigt, men jeg tænker, det er en god idé at gøre det. Selvom noget er længe siden, og man tror, man er ovre det, kan det blive ved med at fylde, hvis man ikke får talt ud om det. Jeg synes, du skal overveje at gå til en psykolog og måske snakke med din mor om muligheden herfor. Du skal også vide, at du til enhver tid er velkommen på chatten i Cyberhus, hvis du har brug for at vende dine tanker med en voksen rådgiver.
Jeg håber, du får det bedre i takt med, at foråret så småt kommer snigende, og at du kan bruge mine råd.
Alt det bedste til dig fra Matilde