Min far drikker...
Min far drikker...
Hejsa, først og fremmest tusind tak fordi i er nogle der gider bruge jeres tid på at besvare os unge, det betyder meget.
Min far startede med og drikke da jeg var omkring de 7 år vil jeg gætte på, og dengang var jeg jo selvfølgelig ikke klar over det - skal lige siges min far er fra Bosnien! - Det er først nu her da jeg er blevet ældre at det er gået op for mig, hvor stort et problem det egentligt er, ikke kun for ham, men også for mig. I November måned 2011 valgte mine forældre en voksen beslutning om at skilles, da min mor ikke kunne mere, min far drak alle vores penge op, og vi havde det bare ikke godt derhjemme. Det er nu Februar 2014, og jeg har ikke set min far siden Oktober sidste år - altså 4 måneder - Det går mig rigtig meget på, at han ikke viser en interrese i at være i min brors og mit liv. At se og vokse op, og følge med i vores beslutninger. Bare det at han vælger alkohol over os. Min far støtter mig ikke i noget, og er rigtig svær og tale med, så jeg kan ikke bare sætte mig ned og fortælle hvordan jeg har det. Jeg gør en masse ting min far ikke ved noget om, da han bare ville blive stik tosset. Feks. er jeg konfirmeret, og døbt uden han ved det. Det går mig rigtig meget på i hverdagen at min far drikker, og græder noglegange om natten, fordi jeg er så ked af, at jeg ikke har en normal far som alle andre. Hvad gør jeg? Kan jeg noglesinde komme over at min far har " valgt mig fra"?
Hilsen mig.
Kære 14-årige pige.
Det er dejligt at høre, at du er glad for at bruge Cyberhus, og at du mener, at vores svar betyder meget for jer unge, som skriver herind. Derfor håber jeg også på at kunne besvare dit spørgsmål omkring din far og hans alkoholforbrug så godt som muligt. Først vil jeg give dig ros for, at du skriver herind. Det er nemlig ikke naturligt for alle unge at spørge andre til råds, når de har nogle problemer, som de slås med. Nogle unge holder deres tanker for sig selv, og det er ærgeligt, for det er sundt at interessere sig for andres meninger og samtidig turde at høre på, hvad andre - unge som voksne - tænker om problemerne.
Jeg kan godt forstå, at du har svært ved tankerne om, at din far drikker og også, at det gør dig ked af det, at du føler han vælger alkoholen over dig og din bror. Desværre er det sådan med alkohol, at voksne kan være afhængige af det og derfor er alkoholikere. Hvis en forælder er alkoholiker, kommer det ofte til at gå ud over forholdet til børnene, fordi mange alkoholikere har svært ved at holde sammen på deres hverdag. De får måske sværere ved at stå op og gå på arbejde eller finde overskud til andet i deres dagligdag. Andre alkoholikere passer stadig deres arbejde, men får måske svært ved at have et familieliv. Jeg tror på, at din far holder af dig og din bror og også interesserer sig for jer, men desværre ødelægger hans alkoholforbrug jeres forhold. Jeg ved, at mange børn af alkoholikere, har det ligesom dig - en følelse af at blive valgt fra, men også har følelser af vrede og frustration. Derfor, tænker jeg, at du kan have gavn af at tale med flere.
Først synes jeg, at du skal gå til din mor. Du fortæller, at hun blev skilt fra jeres far på grund af alkoholen, så jeg tror på, hun kender til de følelser, du har omkring din far. Hvis det er svært at starte ud, kan du fx vise hende det brev, som du har sendt herind. Heri fortæller du nemlig rigtig fint, hvad det er, som du bliver ked af. Hvis du har mod på det, kan du også fortælle din bror, hvordan du har det og med stor sandsynlighed har han det ligesom dig. Du kan også prøve at gå til din klasselærer, eller tale med en god ven? Hvis du har brug for at tale med andre, som er i samme situation som dig, er der noget som hedder TUBA. TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholikere, og jeg ved at de er eksperter på området. TUBA har en hjemmeside, som du finder her. Som du kan se, kan du både skrive på en brevkasse, chatte med professionelle rådgivere eller andre unge i samme situation som dig. TUBA har afdelinger mange steder rundt om i landet, så hvis du har mod på det, kan du kontakte den afdeling, der ligger tættest dig og få mulighed for at komme til samtaler. Så kan du få hjælp til at sætte ord på dine tanker og frustrationer omkring din far.
I dit brev, fortæller du, at du er ked af, at du ikke har en normal far ligesom mange andre, du kender og du spørger, hvad du kan gøre ved det. Jeg tænker desværre ikke, du kan gøre så meget, for at lave om på din far. Det er desværre kun din far, der kan lave om på sig selv. Derimod, tænker jeg, at du kan starte med at tale med din mor, din bror, din klasselærer, en god ven eller kontakte TUBA. Når du har fået talt med flere, fået luftet dine tanker og måske fået flere gode råd, kan det være du har mod på at fortælle din far omkring dine følelser? Det vil, med stor sandsynlighed lette noget indeni dig, når du en dag får talt med din far. Det kan også være, din far er blevet lidt "blind" over for, hvordan hans alkoholforbrug påvirker dig, så måske vil der gå et lys op for ham, når du fortæller ham, hvor ked af det du bliver.
Til sidst, vil jeg ønske dig held og lykke med det hele - du fortjener at blive glad igen.
Kærlig hilsen Signe.