Mærkelig følelse

brevkassespørgsmål

Mærkelig følelse

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 10 år 11 måneder siden

Hej Cyberhus

Når jeg en dag har onaneret og er kommet, og min pik så senere bliver stiv igen uden at jeg har tænkt mig at onanere har jeg sådan en mærkelig følelse i den. Jeg kan ikke rigtigt mærke hvor på pikken det er, jeg ved kun det er øverst. Følelsen er sådan en "stramme" følelse som om der er noget der strammer om den. Det gør ondt, men ikke særlig meget. Det er pisse irriterende, for det sker rigtig tit. Det forsvinder igen ligeså snart den bliver slatten igen. :(

Svar: 

Hej med dig!

Det er svært for mig at vide præcis hvad der er galt, og hvorfor det strammer om din penis når den bliver stiv.
Nu ved jeg ikke hvor lang tid, der går, fra du har onaneret, til du oplever den her stramme-følelse, men jeg tænker, det måske kan være, hvis der ikke er gået så lang tid, og din penis så ikke helt føler sig "klar" til at være stiv igen og få udløsning igen, og den så bliver stiv af sig selv.
Det er meget normalt i din alder, at drenges penis bliver stiv, uden at man ved hvorfor, og uden at man har tænkt sig at onanere, og hvis det så ikke er så lang tid siden, du har onaneret, er den måske stadig lidt "træt" efter udløsningen og og så strammer huden lidt.

Men igen, det er svært for mig at vide, præcis hvad det skyldes, og derfor synes jeg, du skal prøve at gå til lægen - eller måske his der er en skolesygeplejerske på skolen, så kan han/hun kigge på det, og se om alt er, som det skal være. Jeg kan godt forstå, hvis du tænker, det vil være lidt mærkeligt at gå til lægen og få ham/hun til at kigge på din penis, men lægen er vant til at hjælpe drenge, der oplever noget unormalt med deres penis, og det er vigtigt, at lægen får kigget på det, for at tjekke om alt er som det skal være.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Venlig hilsen Janni

Janni har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program