Min første tanke er følgende,
Næste gang i er alene og hygger jer sammen, så tag modet til dig og tag det første skridt hvis du ved hvad jeg mener :-)

Din ven var ligeglad med hvordan du havde det med pigen og det var forkert af ham. Så derfor synes jeg ikke du skal bekymre dig om ham i den her sammenhæng. Gør det du virkelig brænder for og hvis dig og pigen flirter meget, så er jeg sikker på hun ville blive ellevild over at blive kysset af dig, så hvis du kan så tag chancen :-)

Vil lige give en update mange måneder senere :D
Tak for dit svar. :)

Desværre er jeg ikke så modig og selvsikker, og derfor kom jeg til at grave min egen grav!
Jeg fik ikke pigen.
Nu går vi ikke i klasse sammen mere og har næsten ikke kontakt med hinanden. Det er lang tid siden og jeg savner hende stadig utroligt meget, men hun er taget på efterskole.
Har aldrig prøvet en forelskelse som denne, har ikke set pigen i flere måneder og er stadig lige så forelsket i hende.
Min "eks" vens og hendes forhold gik i stykker, men det er da også det eneste gode ved denne episode

Ups, lavede lige en fejl med min ovenstående kommentar.. Prøver lige igen!

- Det jeg ville sige var at jeg synes du skal prøve så godt du kan at vedligeholde en kontakt med hende og endelig ikke hold igen med flirterierne. Så kan du jo være heldig at når hun engang kommer hjem fra efterskole igen, at så er hun single og du kan nu igen prøve dig frem! :)

Du siger du ikke er modig og selvsikker, og det er jeg egentlig heller ikke. Er på nuværende tidspunkt forelsket i en pige på min efterskole og jeg fryser hvis jeg prøver på noget som helst. Jeg kan nogengange have svært ved bare at snakke med hende. Men jeg tror ikke det handler om mod og selvsikkerhed. Jeg tror den bremseklods jeg sidder med er at jeg forventer at der skal ske det bedste af det bedste og vi skal blive kærester og alt det der. Men istedet burde jeg måske gøre brug af udtrykket: "Hope for the best, but expect the worst."
Netop at tænke.. Nu går jeg altså hen og snakker med hende, hun vil helt sikkert synes jeg er åndsvag og jeg har sikkert ikke en chance med hende, men jeg gør det alligevel, mens jeg samtidig inde i mig selv, selvfølgelig håber og tror på at det kan ende godt :D
- Men men, jeg tror det er forskelligt fra person til person hvordan man overkommer den frygt som der egentlig ikke er nogen grund til at have.

Egentlig vil jeg foreslå dig at følge dit hjerte. Du er stadig forelsket. Så jeg er sikker på du ved hvad du har brug for at gøre :) - Du kan jo fx. indlede en samtale på facebook ved at skrive noget sødt til hende. Det behøver ikke være noget flirt i kæresteform, men bare et simpelt: "Hey hvordan går det på efterskole? :) - Du er virkelig savnet herhjemme, jeg mangler en at grine sammen med :D" eller noget i den stil, noget hun vil kunne relatere til med det samme. Så fortæller du hende jo faktisk med andre ord at du værdsætter hende, tænker på hende og savner hende i en besked over facebook. Men igen, det er bare et forslag, gør hvad du føler er bedst ;)

- Du er velkommen til at komme med flere opdateringer hen ad vejen hvis du får lyst, tjekker Cyberhus en gang om måneden cirka!
Mvh HamDrengen