kan ikke mærke noget.

brevkassespørgsmål

kan ikke mærke noget.

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 år 11 måneder siden

Hej. Har før skrevet herind, omkring at jeg ikke kan mærke noget når mig og min kæreste har sex. Har fulgt jeres råd, men inter hjalp. Er det noget jeg skal gå til læge med?

Svar: 

Hej med dig.

Hvor er det godt at høre, at du har fulgt vores råd. Det er rigtig ærgerligt, at det ikke hjalp for dig, men godt, at du gjorde forsøget. Da vi får rigtig mange spørgsmål i brevkassen, ved jeg ikke præcis hvilke råd, du har fået. Jeg kan bare sige til dig, at du må huske på, at det ikke er sikkert, at man får gevinst med det samme, når man følger et råd. Nogen gange skal man prøve det i noget tid, før det har effekt, så måske skal du give det lidt flere forsøg?

Til dit spørgsmål om, om du skal søge læge, vil jeg i første omgang foreslå dig at tale med en voksen om det. Hvis det er for svært at tale med en af dine forældre om det, kan du prøve at skrive ind til chatten her i Cyberhus, hvor vi sammen med dig kan vurdere, om du bør kontakte din læge. Som hovedregel er det en god idé at kontakte lægen, når man føler, man har gjort alt, man kan, og når problemet er noget, man tit tænker på og irriteres af.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Kh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program