Hey, kan relatere til mange af de ting du skriver om, det var virkeligt rørende at sidde og læse det du har skrevet!

Kender godt følelsen af at ens tanker gør ens liv svært og man bare har lyst til at gøre en ende på det hele.. Det er en forfærdelig følelse at gå rundt med. Jeg er en person som klarer mig selv så godt jeg kan, jeg spørger aldrig om hjælp, aldrig om støtte, jeg lever med mine indre sår og smerter i godt og ondt. Det som giver mig lyst til livet er den inspiration jeg får fra forskellige ting, det er meget tit musik. Men også når jeg prøver at hjælpe andre og derfor har jeg lige nu forfærdeligt meget lyst til bare at give dig det kram du har brug for! Men da det ikke er en mulighed vil jeg istedet fortælle dig noget som jeg håber kan hjælpe.

Når jeg kigger på mit liv ser jeg to ting. Jeg ser den del af mit liv som kun indeholder ondt og den del af mit liv som kun indeholder godt. Nogle gange er den gode side bare så lille ved siden af det onde, og det kan være svært finde kræfter til at fortsætte. Men jeg kan altid finde de gode ting frem, jeg kan altid finde frem til en mening. Gode ting i mit liv kunne være lykkelige minder, fremtidsdrømme eller et element i mit liv som betyder meget, i mit tilfælde betyder det meget at jeg holder mig beskæftiget med noget hele tiden, meget gerne noget på computeren, da jeg har en drøm om at blive programmør senere i mit liv. Et element i dit liv som betyder ufatteligt meget for dig er musikken og den skal du endelig altid holde fast ved!

Hold fast i de gode ting og lad alt det andet høre fortiden til. Kæmp for de ting der betyder noget for dig og husk på at der altid er noget godt. Lav de ting du interessere dig for, find mennesker som interessere sig for det samme og få dine tanker ledt væk fra alle de åndsvage ting. Find ud af ting som du holder af at lave, måske kan du blive beroliget ved at gå eller cykle en tur, spil noget musik, lyt til noget musik, læs en bog, se en film, hold en hyggeaften med en ven eller hvad end du nu kunne tænke dig. Tænk på hvor du kunne forestille dig i fremtiden, hvad du har lyst til at blive (arbejde med), måske drømmer du om at blive noget bestemt eller opnå noget bestemt, sæt nogle mål for dig selv og kæmp for de mål!

Du er et menneske som alle andre, du har potentiale til hvad som helst og du er sikkert en mega sød pige, altså hvad ved jeg? Du må ikke give op på noget som helst tidspunkt og så tænker du sikkert, hvorfor ikke?
Til det vil jeg svare: Nogle gange er livet hårdt, pisse uretfærdigt og noget værre noget. Mens andre gange er det faktisk okay og til tider godt og bedre. Men det kan der ikke laves om på. Livet er som bølger i havet, op og ned hele tiden og nogle gange er det stille og roligt. Men du har muligheden for at bestemme meget i dit liv, du kan drømme, du kan kæmpe for de drømme, du vil finde ud af hvem du er og hvad du står for og du vil udrette ting som kun du vil. Om du giver op eller ej kan kun du vælge. Ingen andre kan bestemme for dig.

Synes bestemt du skal snakke med din musiklærer og ikke bekymre dig for meget om dine forældre, lad det ikke holde dig tilbage, og forklar det på den måde du gør nu. Sig hvad du føler og lad det komme fra hjertet, så kan det kun være godt nok.

Hvordan skal man svare på hvad der er galt, når alt er forkert. Igen, kun du ved hvad du vil svare og kommer det fra hjertet så er der ikke mere du kan gøre.

Jeg håber og ønsker for dig at du får det bedre og at du får styr på tingene igen, massere af kram herfra, du er ikke alene og jeg er sikker på det hele nok skal gå godt for dig, ingen tvivl der :)

// Kærlig hilsen HamDrengen

Hej HamDrengen
Tak for dit svar, du fik mig virkelig til at overveje nogle ting. Da jeg læste dit svar følte jeg at jeg fik lidt af mit mod tilbage og det vil jeg takke dig for.
Så tak.

hejsa.

jeg kan også relatere til meget af det du skriver. og dét det handler om, er hvad du selv siger. du forklarer at du ligesom er blevet skubbet væk af dine forældre. din bror er familiens perfekte mens det du gør ikke virker til at være godt nok. Jeg tror på at man kommer længst i livet ved at være ærlig, og ved at kæmpe uanset hvad man kommer til at kæmpe i mod. selv er jeg vokset op med en voldelig far og omsorgssvigt. så jeg har en idé om hvad du har været udsat for og det med at det man gør, aldrig er godt nok.

man kan sige at hvis man hele tiden ser mod fortiden så gør det bare ondt. men hvis man vender det om og acceptere alt hvad der er sket, og så ser fremad. prøv denne lille øvelse i din dagligdag: når du føler at alt er noget pis eller at du vil give op, så find nogle positive ting i din tilværelse. og se om du kan finde mindst 3 gode ting. det kan være ting som: hvor er jeg glad for min ven/veninde der sagde sådan og sådan idag. eller at man er glad for noget man selv har gjort.

hvis du laver denne øvelse så vil du med tiden forandre dit syn til at du faktisk godt kan komme langt i livet uanset hvad alle andre siger. samtidig så vil du føle dig glad og føle god energi og have en masse overskud. det handler bare om at lave øvelsen længe nok :)

når det er allerværst så gælder det om at huske og tænke på det gode i ens liv. såsom at du har et godt bånd til din bror, en tilsyneladende fantastisk musiklærer og alt hvad du ellers kan finde. og så skal man huske at tænke på sig selv.

hvis nogen i din familie slår dig, så kan man gøre mange ting. man kan ønske at tage hævn, hvilket vi begge ved ikke er en god ting. og så kan man bekæmpe det: vis dem der gør det at du ikke frygter dem, faktisk tværtimod. vær glad og social når du er sammen med dem. for på den måde viser du dem at selvom de er voldelige så kan det ikke knække dig. og intet gør mere ondt på folk der slår, end netop sådan en reaktion.

håber at du kan bruge mit råd til noget og at det kommer til at gå dig godt. og husk: du kan ALT hvad du vil :)

Hej Carsten
Tak for dit svar. Jeg tror det er noget som vil hjælpe mig vidre. Når en jeg holder af siger noget pænt føler jeg mig letter og hvis jeg nu tænker mere over det kan jeg måske føle det mere. Mange tak :)

Det er meget synd for dig jeg synes virkelig du skulle ringe til børne telefonen der er lang ventetid men det virker og så synes jeg du skal spørge din musiklærer om hun vil lade vær med at sige det til npgen og så få en god snak med hende