Lille pik

brevkassespørgsmål

Lille pik

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 11 år 3 uger siden

Hej jeg er en dreng på 16, og min pik er kun 7-8 cm lang er det normalt for en der er 16 år

Svar: 

Hej med dig

Jeg forstår godt, du tænker på, om din pik har en normal størrelse - det er der mange drenge i din alder, der gør.

Du skriver ikke, om det er i slap eller stiv tilstand, at den er 7-8 cm, men uanset hvad vil jeg mene, det er helt normalt. Pikke findes nemlig i mange forskellige størrelser, tykkelser, farver og former, så derfor er det svært præcist at sige, hvad der er normalt.

Gennemsnitslængden for en stiv pik er cirka mellem 14 og 16 cm for danske mænd, men derfor betyder det ikke, at din pik er for lille, selvom den måske er mindre end gennemsnittet. Og derudover er du jo stadig i puberteten, hvilket betyder, at både du og din pik måske stadig vokser. En drengs pubertet stopper først, når han er omkring 18-20 år, så derfor er der stadig et par år endnu, hvor den kan nå at vokse. Hvis den stadig ikke er blevet større om nogle år, så må du huske på, at det er forskelligt, hvad piger godt kan lide. Nogle foretrækker store pikke, mens andre bedst kan lide de små. 

Jeg håber, du kunne bruge mit svar. 

Hilsen Ditte

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program