Er det normalt??

brevkassespørgsmål

Er det normalt??

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 2 måneder siden

Hej!

Jeg er en dreng på 15 år, der overvejer at prøve at se porno, er det normalt?? 

Jeg har også overvejet at prøve noget sexlegetøj, har du en ide til noget hjemmenlavet??

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan se at du har stillet dette spørgsmål to gange, så jeg har valgt kun at give dig et svar samlet.

Der er mange drenge og piger der får lyst til at se porno som teenager, så det er helt normalt at du også har det sådan. Der sker en masse med kroppen i din alder og den vokser fra at være en barnekrop til at blive en voksenkrop, hvilket blandt andet betyder at man tænker mere på sex og har lyst til det. Nogle bruger mange timer på at tænke på sex og udforske kroppen, mens andre gør det lidt mindre eller først begynder senere. Jeg tror at hvis du spurgte nogle venner omkring det her med porno, ville du finde ud af at nogle af dem også ser det en gang i mellem.

Du spørger til om jeg har ideer til hjemmelavet sexlegetøj og umiddelbart tænker jeg at det kun er fantasien der sætter grænser. Du kan altså prøve dig lidt frem med fx mad eller en pude. Det eneste du skal tænke over er at det ikke skal være for varmt, kan knække eller på en anden måde skade dig. Jeg har fundet et link til Sexministeriet på DR's hjemmeside som i dette afsnit handler om sexlegetøj til drenge. Der går nogle år før du kan købe de her ting, men de kan måske være en slags inspiration til dig. Du kan finde linket HER.

Derudover kan du læse lidt om onani og sexlegetøj på Sexliniens hjemmeside. Den kan du finde HER.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Venlig hilsen Marianne

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program